JA!!! jeg er her også! 28 år gammel og skræmt fra vid og sans ha ha ha!!!.....
Har altid sagt at jeg ALDRIG skulle ha børn.
måske fordi min egen familie og omgangskreds ikke just har været noget godt forbillede og fordi jeg aldrig rigtig har haft intresse i børn...jeg er udpræget drengepige... og sådan nogen babyer larmer, skider og æder jo kun?? .
Men så mødte jeg lige en mand, der var voksen nok, til at få mig gjort voksen, og på den mest taktiske vis har jeg nu indset at det at undværre børn, måske ikke er så fedt alligevel.
100% skruk tror jeg aldrig jeg bliver - går total i svime når jeg ser hundehvalp, men ikke ved børn.
Usikkerhed er der masser af. Det er jo hele ens eksistens der ændre karakter og pludselig har man en skabning der er dybt afhæning af en.
men ligesom dig, så har vi alt på plads. Vi har fået opfyldt vores drøm om et nyopført hus(3 børneværelser omg.), nye biler, stabil økonomi, vovhund og tiden passer godt nu.... taktikken er lagt, men usikkerheden er der alligevel. Bliver jeg en go mor? kan jeg overhovede magte sådan en lille én?? får jeg hænge patter-de hænger sgu nok i forvejen! 
hvad gør man med sådan en, når den er syg? Hvordan klarer parforholdet ændringerne... hunden for den sagsskyld....?? alle mulige åndsvage aktuelle og tildels ligegyldige tanker.
Og ingen at snakke med om det... fordi hvis man begynder at indrage familien, så er det det eneste de går op i og det er jo hårdt så længe der intet positivt resultat er.... suk......
men så fandt jeg den her side og pludselig er man lidt mere forelsket i tanken om bebs.... pludseligtager man sig selv i at kigge på baby udstyr.... pludselig står man i skobutikken og tænker "neeeej.... gider ikke købe stiletter, for vil hellere gemme pengene til den der lækre barnevogn, jeg har set" Pludselig er man opmærksom på om den nye dyt nu også har plads til en barnevogn?? Pludselig virker manden meget nyforelsket igen... Han flirter med tanken om junior der skal med på job.... hans glæde smitter af, og pludselig ændre angsten sig fra "er jeg klar??" til tanken om "jeg er klar!!!- men KAN jeg avle??"
En laaangt værre følelse... pludselig ser jeg mig selv som gammel og om 2 år er chancerne nærmest væk!!! 
Så tager fanden ved én ! Også kunne man ikke være mere klar!
Man overfalder manden hver anden dag, man tester nærmest før man har sexet og huset er fyldt med farvekoder til baby værelset, bøger, vin og kaffe er droppet, grøntsager bugner i køleskabet, man køber vitaminpiller i alle afskygninger og ....... hov....... så er man .... skruk???................
