barn når man ikke kan med svigerne?

jydeinden skriver:

jeg havde først overvejet muligheden for at skrive til dig privat, men så tænkte jeg at det jeg ville sige det ved min kæreste godt selv.

Min kæreste og jeg har snart været sammen i 3 år, vi elsker hinanden utroligt højt MEN lige som du har jeg et alvorligt problem, og det problem hedder min svigerfar. Af et hav af årsager kan jeg ikke med ham ( og dét ved min kæreste desværre godt). det eneste jeg kan sige er at påtrods af dine følelser for din svigerfar, og din foragt for hans måde at leve på, så er det efter min overbevisning det værste du kan gøre at opgive kampen for din partner for ham, dét er han (svigerfaren) ikke værd.

Mange tak for dit svar Jeg går bestemt ikke fra min kæreste fordi jeg ikke kan med hans far. Han ved dog også godt her at jeg syntes faderen drikker for meget osv. Desværre lever hans mor i en bobbel af fornægtelse og den har da helt sikkert også smittet af på min kæreste.

skrukkrukken skriver:

Jeg har selv en alkoholisk (som i DYBT alkoholisk) svigerfar der kan være ulidelig at være sammen med. Svigermor vil så gerne gøre det hele så godt og render rundt i en benægtelsesbobbel hvor ingen ved at svigerfar drikker. Hun er virkelig skadet af at have boet sammen med ham siden hun var ganske ung og idag er hun nervøs, uselvstændig og overkompenserende. De er bestemt ikke drømmesvigerforældre - og det ved min kæreste godt. Vi har snakket rigtig meget om hvordan vi skal forholde os når vi får børn, for nej, jeg ville aldrig forlade min kæreste (som jeg har været sammen med i 4 år) pga hans til tider vanvittige forældre.

Jeg tror det er vigtigt at du og din partner afstemmer forventninger sådan at I er enige om hvor meget kontakt der skal være mellem jer og svigerforældrene. Især når der kommer et barn. Vi har herhjemme besluttet at der aldrig vil blive tale om at de passer vores børn, men vi kommer selvfølgelig på besøg. Derudover ved jeg at jeg aldrig vil blive rigtig gode venner med dem. Al kommunikation foregår overfladisk fra min side og jeg undlader at tage tingene personligt. Jeg er sød og venlig, men det kommer nok aldrig til at blive et afslappet forhold hvor jeg kan vise dem hvem jeg virkelig er.

Jeg elsker min kæreste, og tåler hans familie. Enkelte gange har det endda været småhyggeligt at besøge dem

Syntes din historie beskriver meget min. Svigerfar er dog ikke dybt alkoholisk men er der den mindste anledning til fest så vælter han rundt og jeg har endnu ikke mødt ham hvor han ikke lugtede af alkohol. Kæresten her ved også godt det er et problem men hans mors fornægtelse har da smittet af på ham og det er blevet noget man bare acceptere og prøver at grine af når manden ikke selv kan gå!! Det skal så lige siges at min far drak min barndom væk og derfor mener min kæreste og min mor at jeg nogle gange er lidt ekstra sensitiv når det kommer til alkohol. Er jeg nok også til tider men mener ikke jeg er det med forhold til svigerfar.

Jeg elsker dog min kæreste og kunne aldrig finde på at forlade ham kun pga. familien. Men vi drømmer vel alle om en lille iylisk familie

Anonym skriver:

Syntes din historie beskriver meget min. Svigerfar er dog ikke dybt alkoholisk men er der den mindste anledning til fest så vælter han rundt og jeg har endnu ikke mødt ham hvor han ikke lugtede af alkohol. Kæresten her ved også godt det er et problem men hans mors fornægtelse har da smittet af på ham og det er blevet noget man bare acceptere og prøver at grine af når manden ikke selv kan gå!! Det skal så lige siges at min far drak min barndom væk og derfor mener min kæreste og min mor at jeg nogle gange er lidt ekstra sensitiv når det kommer til alkohol. Er jeg nok også til tider men mener ikke jeg er det med forhold til svigerfar.

Jeg elsker dog min kæreste og kunne aldrig finde på at forlade ham kun pga. familien. Men vi drømmer vel alle om en lille iylisk familie

Jeg drømte skam også om den perfekte svigerfamilie - og ja, det er måske lidt naivt, for der er problemer (store eller små) i alle familier.

Det er bare at få det bedste ud af den situation man står i og ikke lade sig gå for meget på af at tingene ikke er som ønskede det. Jeg forstår godt hvis du er ekstra følsom når du selv har haft drikkeri inde på livet som barn, men det er jo så her at du/I kan skåne jeres egne børn så de kommer til at vokse op med illusionen om en bedstefar der ikke er fuld, men som de kan have gode minder om. Det kan jo eksempelvis gøres ved ikke at lade dem blive passet hos dine svigerforældre når han er der, og sørge for at gå eller i hvert fald beskytte dem når svigerfar er fuld. Sådan regner vi med at det bliver hos os - der bliver dog slet ingen pasning hos svigerforældrene. På den måde kan vi bedre kontrollere at børnene får en god oplevelse og ikke skal opleve hvor åndssvagt en alkoholiker kan opføre sig

Det blev, endnu en gang, en lang smøre, men jeg håber du kan bruge det til et eller andet. Og held og lykke med projekt familie

Elsker mine svigere, helt sikkert, men især svigerfar kan tage pippet fr amig i ny og næ:-)Sådan er det vist for mange. Vi er sammen med dem 1-3 gange ugentligt, så har vænnet mig til de er dem ret ofte.

Svigerfar er en mand med sine egne holdninger. Hvis babyen skirger "skal hun da have pat" også selv om jeg siger hun næsten lige har fået mad:-)

Han tror ikke på der findes noget ADHD, det er bare uopdragne børn og han tror ikke ret meget på mentale sygdomme.

Jeg må heller ikke skælde mine børn ud og give dem time out 2 min f.eks..."neeej, lad da barnet"....

Er jeg ikke enig flyver tingene bare ud af det andet øre. Det er mine børn og mig der bestemmer.

Anonym skriver:

Mange tak for dit svar Jeg går bestemt ikke fra min kæreste fordi jeg ikke kan med hans far. Han ved dog også godt her at jeg syntes faderen drikker for meget osv. Desværre lever hans mor i en bobbel af fornægtelse og den har da helt sikkert også smittet af på min kæreste.

jeg tror det er svært, for uanset hvor idiotisk ens forældr bærer sig ad så elsker man dem jo altid, og er villige til at tilgive meget :-) 

Tror hvis alle tænkte sådan så var der ikke nogen der fik børn

Ej men er det ikke de færreste der har fantastiske svigerforældre?
Mine er ingen undtagelse, meget specielle og har specielle holdninger til alting. Det er sjældent jeg er enig med dem i noget.

Jeg tror det vigtigste er, at du og din kæreste har snakket rigtig godt om tingene inden i får børn, så der ikke er nogen misforståelser mellem jer.
Jeg har ikke selv børn endnu, men har fulgt en nært vennepar, hvor hun og svigerfar overhovedet ikke kunne sammen, og hendes forældre har psykiske problemer. Mht. barnebarn er der overhovedet ingen problemer hos hendes svigerfar - mht hendes forældre blev det tidligt vedtaget, at de ikke måtte passe uden opsyn.

Jeg tror det vigtigste er, at du og din kæreste har snakket rigtig godt om tingene inden i får børn, så der ikke er nogen misforståelser mellem jer.
Jeg har ikke selv børn endnu, men har fulgt en nært vennepar, hvor hun og svigerfar overhovedet ikke kunne sammen, og hendes forældre har psykiske problemer. Mht. barnebarn er der overhovedet ingen problemer hos hendes svigerfar - mht hendes forældre blev det tidligt vedtaget, at de ikke måtte passe uden opsyn.