barn når man ikke kan med svigerne?

TeamRocket skriver:

Hvis du har betænkligheder ved at han skal være far til dit barn pga hans forældre- så kan jeres kærlighed da ikke være særlig stærk tænker jeg

Min svigermor hader mig, har forsøgt at skræmme mig væk utallige gange, hun brokker sig over mig, skælder mig ud, beskylder mig for at have hjernevasket hendes søn, og så viste hun billeder af hans ekskærester osv. Ej men hun er så langt ude. Men jeg ignorere hende bare og svare ikke på beskeder eller kommentare fra hende, og undre mig over hvordan hun har fået sådan en dejlig mand til søn for damn hvor er han da bare fantastisk.
Den dame bliver aldrig min kop the men jeg lader det aldrig gå ud over min mand- han har tit bedt hende pakke sig og det har hjulpet lidt, nu er der trods alt gået 6 år og jeg tror hun er ved at opgive at få ham tilbage i reden Hun elsker dog vores 2 børn- og de ting hun har imod mig har hun aldrig ladet gå ud over dem.
Heldigvis er svigerfar og hans kone herlige! Men vigtigst af alt er jo min mand, som bare er den perfekte mand til mig. Kærligheden overvinder vel altid en jaloux svigermor

Jeg har et godt forhold til mine svigerforældre. Jeg ville ikke indlede et forhold til en mand, hvis jeg havde et dårligt forhold til mine svigerforældre.

Men, jeg vil dog ikke betegne dit forhold til dine sviger som dårligt. De er anderledes end dine egne forældre. Din svigermor kan rent faktisk godt lide dig og gør et forsøg i at skabe en relation. At hun blander sig meget...tja, det tror jeg de fleste svigermødre gør. Sålænge de vil Jer det bedste

De ting du beskriver behøver ikke betyde at dit barn ikke vil kunne lide dem. Jeg kan forestille mig, at din svigermor vil forkæle jeres barn.

For mig er et dårligt forhold hvis svigerforældrene ikke respekterer dig, ikke ønsker dig ved siden af deres søn osv.

TeamRocket skriver:

Hvis du har betænkligheder ved at han skal være far til dit barn pga hans forældre- så kan jeres kærlighed da ikke være særlig stærk tænker jeg

Min svigermor hader mig, har forsøgt at skræmme mig væk utallige gange, hun brokker sig over mig, skælder mig ud, beskylder mig for at have hjernevasket hendes søn, og så viste hun billeder af hans ekskærester osv. Ej men hun er så langt ude. Men jeg ignorere hende bare og svare ikke på beskeder eller kommentare fra hende, og undre mig over hvordan hun har fået sådan en dejlig mand til søn for damn hvor er han da bare fantastisk.
Den dame bliver aldrig min kop the men jeg lader det aldrig gå ud over min mand- han har tit bedt hende pakke sig og det har hjulpet lidt, nu er der trods alt gået 6 år og jeg tror hun er ved at opgive at få ham tilbage i reden Hun elsker dog vores 2 børn- og de ting hun har imod mig har hun aldrig ladet gå ud over dem.
Heldigvis er svigerfar og hans kone herlige! Men vigtigst af alt er jo min mand, som bare er den perfekte mand til mig. Kærligheden overvinder vel altid en jaloux svigermor

Helt enig... (igen igen)

Talbutikken skriver:

Hvis man har betækninger ved at få børn med sin kærste/mand fordi man ikke kan med hans forældre.. Så er det nok ikke den rigtige mand at få børn med, for hvis man elsker manden man er sammen med har det ingen betydning om hvordan man har det med sine svigerforældre, men det er bare min holdning

præcis hvad jeg sad og tænkte.

Det er ikke Svigerforældrene der skal være det afgørende for om man vil have barn med sin kæreste/mand. Det skal være kærligheden til kæresten/manden!

jeg havde først overvejet muligheden for at skrive til dig privat, men så tænkte jeg at det jeg ville sige det ved min kæreste godt selv.

Min kæreste og jeg har snart været sammen i 3 år, vi elsker hinanden utroligt højt MEN lige som du har jeg et alvorligt problem, og det problem hedder min svigerfar. Af et hav af årsager kan jeg ikke med ham ( og dét ved min kæreste desværre godt). det eneste jeg kan sige er at påtrods af dine følelser for din svigerfar, og din foragt for hans måde at leve på, så er det efter min overbevisning det værste du kan gøre at opgive kampen for din partner for ham, dét er han (svigerfaren) ikke værd.

Anonym skriver:

Har brug for råd og erfaring søde piger

 

Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i 3 år om som jeg ELSKER. Vi har et super godt forhold hvor man kan tale om tingene og derfor aldrig skændes. 

Han kan heldigvis godt med min familie og de er også super glade for ham

Vi er så småt begyndt at snakke baby og fremtid sammen og jeg glæder mig til dagen kommer hvor vi skal være vores egen lille familie <3

Sagen er så den at jeg ikke er stor fan af hans forældre. De skændes meget og hans far drikker og ryger mere end hvad jeg syntes er "normalt". Han blander sig i ting han absolut intet ved om og bruger det meste af sin tid med forbold forand tv. Hans mor holder rigtig meget af mig og vil mig gerne. hun er sød og venlig. hun er bare meget venlig og har meget svært ved at slippe sin søn. når vi er der skal vi fyldes med dårlig samvittighed over at vi ikke kommer mere og at jeg ikke hænger mere ud alene med min svigermor! og så skal der altid fortælles detaljer om diverse ting som for mig er upassende at dele med andre. 

 

Jeg vil dog rigtig gerne have et godt forhold til især min svigermor og har virkelig anstrængt mig i 3 år nu. Men hun er en hel anden generation og type end mig og derfor har vi ikke meget tilfældes og jeg er derfor ikke begejstret for at skulle lave alt mulig alene med hende. Jeg kan jo håbe at vi den da jeg bliver mor vil have det til fælles men jeg frygter faktisk at hun også her vil have svært ved at slippe sin søn og derfor blande sig meget i vores barn.

 

Mit spørgsmål er om der er andre der har fået børn med en mand selv om at de vidste at de aldrig ville blive helt vildt glade for hans forældre og hvordan er det gået efter barnet er kommet til?

De skal jo være en del af barnets liv

Jeg ville aldrig lade en mands forældre komme mellem mig og min store kærlighed Hvad i to føler for hinanden er absolut det det hele drejer sig om.

Selvfølgelig vi lde være i jeres liv, men ikke mere end i ønsker

Jeg har selv en alkoholisk (som i DYBT alkoholisk) svigerfar der kan være ulidelig at være sammen med. Svigermor vil så gerne gøre det hele så godt og render rundt i en benægtelsesbobbel hvor ingen ved at svigerfar drikker. Hun er virkelig skadet af at have boet sammen med ham siden hun var ganske ung og idag er hun nervøs, uselvstændig og overkompenserende. De er bestemt ikke drømmesvigerforældre - og det ved min kæreste godt. Vi har snakket rigtig meget om hvordan vi skal forholde os når vi får børn, for nej, jeg ville aldrig forlade min kæreste (som jeg har været sammen med i 4 år) pga hans til tider vanvittige forældre.

Jeg tror det er vigtigt at du og din partner afstemmer forventninger sådan at I er enige om hvor meget kontakt der skal være mellem jer og svigerforældrene. Især når der kommer et barn. Vi har herhjemme besluttet at der aldrig vil blive tale om at de passer vores børn, men vi kommer selvfølgelig på besøg. Derudover ved jeg at jeg aldrig vil blive rigtig gode venner med dem. Al kommunikation foregår overfladisk fra min side og jeg undlader at tage tingene personligt. Jeg er sød og venlig, men det kommer nok aldrig til at blive et afslappet forhold hvor jeg kan vise dem hvem jeg virkelig er.

Jeg elsker min kæreste, og tåler hans familie. Enkelte gange har det endda været småhyggeligt at besøge dem

Talbutikken skriver:

Hvis man har betækninger ved at få børn med sin kærste/mand fordi man ikke kan med hans forældre.. Så er det nok ikke den rigtige mand at få børn med, for hvis man elsker manden man er sammen med har det ingen betydning om hvordan man har det med sine svigerforældre, men det er bare min holdning

Jeg syntes ingen steder i teksten at jeg har givet udtryk for at jeg ville gå fra ham bare pga forældrene. Jeg søger blot historier fra folk i lignende situationer for at hører  hvordan tingene har udviklet sig der efter børn/børnebørn er kommet til.

TeamRocket skriver:

Hvis du har betænkligheder ved at han skal være far til dit barn pga hans forældre- så kan jeres kærlighed da ikke være særlig stærk tænker jeg

Min svigermor hader mig, har forsøgt at skræmme mig væk utallige gange, hun brokker sig over mig, skælder mig ud, beskylder mig for at have hjernevasket hendes søn, og så viste hun billeder af hans ekskærester osv. Ej men hun er så langt ude. Men jeg ignorere hende bare og svare ikke på beskeder eller kommentare fra hende, og undre mig over hvordan hun har fået sådan en dejlig mand til søn for damn hvor er han da bare fantastisk.
Den dame bliver aldrig min kop the men jeg lader det aldrig gå ud over min mand- han har tit bedt hende pakke sig og det har hjulpet lidt, nu er der trods alt gået 6 år og jeg tror hun er ved at opgive at få ham tilbage i reden Hun elsker dog vores 2 børn- og de ting hun har imod mig har hun aldrig ladet gå ud over dem.
Heldigvis er svigerfar og hans kone herlige! Men vigtigst af alt er jo min mand, som bare er den perfekte mand til mig. Kærligheden overvinder vel altid en jaloux svigermor

Det er skam ikke fordi jeg vil forlade manden min pga hans forældre. Jeg søger blot historie fra folk i lignende situation for at hører hvordan tingene udviklede sig efter børnebørnene kom til.

lotchen skriver:

Jeg har det godt med mine svigerforældre, heldigvis, men har da også tit måtte lade noget gå gennem det ene øre og ud af det andet. Tror mange har det sådan.

Synes i hvert fald ikke det skal lade dig afskrække fra at få børn med den mand du elsker! Det er trods alt ham, du skal leve med og ham, der er den anden tonesættende forælder.

Tag det som det kommer! Børnebørn er en gave, som de fleste bedster er vilde med. Har man ikke andet tilfælles, har man da kærligheden til børnene. Tror bare det er vigtigt at sætte grænser, uden at gå i spåner over små ting. Så skal det såmænd nok gå.

Held og lykke til dig og din kæreste

Du har helt sikkert ret

Mange tak for dit svar