Føler mig som en dårlig mor hver aften :(

Er du sikker på at han er træt nok, når du lægger ham ind??

jsp1984 skriver:

Er du sikker på at han er træt nok, når du lægger ham ind??

Han ser og virker meget træt! Vi har prøvet at rykke det en halv time og en time, men det hjælper ikke

Mumto3 skriver:

Er hårde mødre gode mødre???

Ja, det lader det til at nogen synes.

Jeg mener ikke at et barn lære at 'man overgiver sig', hvis man går ind til sit grædende barn. Jeg mener at barnet lære: Mor og far høre mig når jeg græder og de kommer og vil gerne trøste mig.

Hvis mine børn plager om noget (hvilket de stort set aldrig gør), så giver jeg mig ikke en tomme! Nej er NEJ, og intet hysterisk anfald kan ændre på det!!! Det ved ungerne og derfor plager de heller ikke. Men jeg synes det er en helt anden situation, når vi taler om et lille barn på 12 mdr, der har svært ved at falde isøvn, end når vi taler om en 3årige eller 5 årige der plager om at få en is.

Jeg er ikke itvivl om at det er effetivt at lade barnet græde alene og forladt inde på værelset og forældrene kun kommer hvert 7 min (eller hvilken model man nu bruger). Selvfølgelig opgiver barnet at blive hørt på et eller andet tidspunkt. Det gør vi andre jo også, når vi 1000 gange har bedt kæresten om selv at gå ud med skaldespanden og han stadig ikke høre efter og gør som vi vil have. Men bare fordi barnet holder op med at græde, er det jo ikke ens betyndende med at det er godt for barnet! (f.eks. kan man ved blodprøve påvise at børn der græder sig selv i søvn har et mega højt niveau af stress-homoner i blodet)

Når du nu har prøvet denne metode og er gået væk fra den igen, så synes jeg kun det er naturligt at han er ekstra pylret omkring sengetid, for han er sikkert bange for at I 'forlader' ham igen. Indtil han igen bliver tryg ved at I er der for ham, så tror jeg I skal regne med at han lidt ked af det. (og nogle vil sikkert sige at løsning mod det, er blot at være hård og kold og lade ham skrige og græde indtil han fatter at I ikke kommer og tager ham op når han græder). Det er en smagssag om man vil det eller ej.

Selv har jeg en 1årig som falder i søvn i fars arme, og vi har snakket om at det ville være praktisk at hun kunne falde i søvn selv (vi har 3 små børn), men som far siger, Det er bare så hyggeligt at gå med hende i armene til hun sover, så det får han lov til at fortsætte med. Det har han det bedst med, og lille-pigen er også glad for det.

Vores nr 2, kunne kun falde i søvn i armene på os, da han var omkring 1 år. Han skreg HELT VILDT og slog og sparkede og prøvede at vride sig fri, men efter 1½-2 min, bang, så sov han. Meget mærkelig sove rutine, men i dag hvor han er blevet 3 år, så følger han stadig dette mønster. Han molser rundt i sengen, op og stå, ned og sidde, stå på hovedet osv. han ligger ikke stille i 10 sek. og så: bang! så sover han. Han kan gå dirket fra at slå en kolbøtte til at sove. Jeg fatter det ikke! Den første fødte, han ligger derimod gerne i 30 min, helt musse stille med åbne eller lukkede øjne før han kan falde i søvn, og sådan har han også altid været. Konklussion er: børn er meget forskellige, og folk der tror at der er EN løsning der passer på ALLE børn, gør mig altid sketisk!

Du har helt ret i at det ikke kun findes en løsning!!! Der findes stort set et til hver barn... I aften har vi hygget på madresser inden han blev puttet. Da han så kom i seng læste jeg lidt for ham. Ja han skriger ikke, han sidder der inde og snakker Det synes jeg er okay Har det MEGET dårligt med at lade ham ligge og skrige!!!! Føler at jeg svigter ham! Så da det stoppede med at virke, blev vi enig om at sådan skulle vi ikke gøre det igen! Så nu skal vi jo så bare ha fundet på noget nyt. Det er det jeg synes er svært!

Først er det nok en god ide lige at få tjekket ørene, bare for at være sikker på, at der ikke er noget der.

Men ellers så har vi også haft vores ture.
I starten tog vi hende også op når hun græd, hvilket ikke hjælper og bare trækker det hele ud!
Så vi tager hende aldrig op når først hun er puttet (med mindre hun self lige laver et badutspring i sengen og falder og slå sig ).
Ellers har det fungeret at bare lade hende ligge og skrige i nogle minutter og så gå ind og lægge hende ned, sige godnat og gå igen.
Man lærer også hurtigt at høre forskel på ked-af-det-gråd og skab.

Det har taget hende et par uger at lære det, men har været fint siden.

trunte89 skriver:

Først er det nok en god ide lige at få tjekket ørene, bare for at være sikker på, at der ikke er noget der.

Men ellers så har vi også haft vores ture.
I starten tog vi hende også op når hun græd, hvilket ikke hjælper og bare trækker det hele ud!
Så vi tager hende aldrig op når først hun er puttet (med mindre hun self lige laver et badutspring i sengen og falder og slå sig ).
Ellers har det fungeret at bare lade hende ligge og skrige i nogle minutter og så gå ind og lægge hende ned, sige godnat og gå igen.
Man lærer også hurtigt at høre forskel på ked-af-det-gråd og skab.

Det har taget hende et par uger at lære det, men har været fint siden.

Det har jeg prøvet og det virkede os i nogen dage. Men så var vi tilbage til det gammel igen fordi det virkede ikke mere. Så det vil vi ikke gøre igen! Det var alt for hårdt at sidde og høre ham græde!!!

hmmm, har du prøvet at google tigerspring, det kan med garanti forklare en hel masse spændene ting.

Jeg troede ikke rigtigt på det da jeg læste om det første gang, men har måtte bøje mig i støvet.

Det giver ikke nogen løsning, men måske en god forklaring.

Loggidut skriver:

hmmm, har du prøvet at google tigerspring, det kan med garanti forklare en hel masse spændene ting.

Jeg troede ikke rigtigt på det da jeg læste om det første gang, men har måtte bøje mig i støvet.

Det giver ikke nogen løsning, men måske en god forklaring.

Ja okay det gir meget mening!!!