lukaslucas skriver:
Min mand og jeg vil rigtig gerne hvis i kunne hjælpe med lidt gode råd, gerne hvis i selv har været i situationen da vi føler os lidt hjælpeløse.......
min mand er gået fra et forhold hvor hans eks kæreste havde en datter fra tidliger forhold, sammen har de fået en søn. sønnen har vi 3 gange om ugen hvilket fungere fint, eks kærestens datter var/er tæt knyttet til min mand da han har været mere far for hende end hendes egen far.
vi står nu i den situation at pigen -hun er 6år! gerne vil med ham når han henter sønnen.....
det skal lige siges at eksen stiller høje krav om hvordan vi har hans søn ang søvn, mad, tøj osv. vi føler vi bliver nødtil at tilgode se hendes behov da vi stadig ik har hørt fra statsamtet....
hans eks har ikke et godt øje til mig hvilket er forståeligt nok men desværre har hun udtrykt sig foran datteren der nu ikke syntes om mit selskab.....
SPØRGSMÅLET er så nu...
er det forkert at min mand gør det klart for pigen at han ikke længere er hendes stedfar men kun er far for hans søn og at han ikke kan tilbyde pigen at være en del af vores familie nu???
Jeg mener bare at det er mere synd for pigen at vi lukker hende ind i vores familie nu men senere når vi for et fælles barn måske ikke har oveskud/lyst til at ha hende da hun jo "kun" er et bonus barn fra et tidligere forhold.... ??!!
skal lige oplyses at jeg også har 2 børn 2 og 8år, min mands søn er knapt et år også bonus pigen på 6. så vi er mange der skal forstå og deles om min mand som far/stedfar......!!!!!!!
håber det giver mening og i kan give os lidt hjælp til selvhjælp.....
Jeg synes i skal mærke efter hvad der er det rigtige. Kan i bære i hjertet at den lille pige føler sig svigtet af en tæt omsorgsperson som din mand har været for hende?
Har i ikke plads i jeres liv til hende? Hun bliver ældre og børn er kun til låns, en dag har hun ikke tid til bare at hygge hos jer, så byd hende det hun har brug for nu. Det har stor betydning for hende, og vil kunne få konsekvenser hvis hun føler sig smidt ud.
Det er jo ikke hendes skyld at mor og bonusfar gik fra hinanden eller hvad moderen fylder hendes hovede med.
I skal arbejde sammen med moderen om drengen alligevel, om det er om et eller to barn det betyder vel ikke alverden.
Hvis det var mig, så var der ikke noget valg, hun skulle med!
Hun er ikke jeres biologisk, men det er ligemeget, hun er et barn, en gave noget som aldrig kan erstattes. Det er ikke blod der gør en familie i dag, men omsorg, kærlighed og sammenhold!
Hun er også Din bonusdatter nu, og dermed synes jeg du også har en smule ansvar for at hun er med og får en forhold til alle sine bonussøskende 
Håber i får jeres famile liv til fungere.
Hilsen en Bonusmor som EEEELSKER sin "datter"
