Øv hvor er jeg trist :(

Sidder med tårer i øjnene INGEN må nogensinde gå igennem det som I har gjort!! Puha....hvor er det dog bare trist  

Sikket mareridt for jer

Hvis du mangler nogen ligesindede så at sige, så er det værd at søge om medlemsskab i gruppen Vores Små Engle på facebook. Der er en samling fantastiske kvinder (og nogle pårørende), der alle har oplevet det største tab af alle. Der bliver alle tankerne luftet. Der er flere, der har oplevet sene aborter pga. sygdomme ved fosteret.

Stort kram og ønsket om en ny perfekt gravididitet, når I er klar til det.

Er tom for ord 
Ville ikke gå forbi uden og gi en 

Jeg er så utrolig ked af det på jeres vejne!

Sender jer alverdens tanker

Rinepigen skriver:

Hej igen piger. Det er efterhånden længe siden jeg sidst har skrevet noget herinde..

Som nogle af jer nok ved så var jeg igennem en sen abort i uge 22 pga vores lille pige desværre havde en meget slem hjertefejl ( Hypoplastisk venstre hjertesyndrom ) så vi var derfor nød til at afbryde graviditeten af vores lille ønske barn

Det er 3 uger siden på torsdag.. mig der lavede debatten "MD scanning ødelage alt"

Tænkte jeg lige ville lave en update på hele forløbet og sige at vi kom "godt" igennem fødslen efter omstændighederne

Vi kom ind på horsens sygehus onsdag d 20 hvor vi fik fortalt hvordan og hvorledes aborten ville foregå og så fik jeg en pille der skulle afbryde graviditeten.. derefter kørte vi hjem igen og skulle komme ind igen næste morgen. Dagen derhjemme var frygtelig fordi lillepigen for alvor begyndte at sparke til mig og var ekstrem livlig  det føltes som tortur, fordi jeg vidste at næste dag skulle hun ud og ikke leve mere  jeg følte jeg var ved at slå hende ihjel selvom det var for hendes eget bedste

Torsdag morgen kom vi atter ind på horsens sygehus og fik en stue vi skulle være på. lidt efter fik jeg 2 stikpiller som skulle fremprovokere veerne og starte fødslen. efter ca 2 timer begyndte jeg at få lette smerter. så fik jeg lagt drop i hånden til saltvand og der kom en og lagde en epidioral på mig så den var klar til når veerne for alvor kom.

en time senere fik jeg igen stikpiller og dette fortsatte indtil ca kl 8 om aftenen.

veerne kom ca kl 3 om eftermiddagen og til sidst kunne jeg ikke bevæge mig for smerter i ryggen og derfor valgte de at tænde for epidioralen. der gik ikke længe for jeg var helt smertefri igen.. timerne gik og omkring kl 7 fik jeg lette veer igen bare i maven denne gang og de tog til i styrke.. omkring kl 20.20 kunne jeg mærke hun var på vej og kl 20.27 blev vores prinsesse født

Jordemoderen gik ud med hende og fik hende gjort ren og pæn og derefter kom hun ind til os med hende så vi kunne tage afsked med hende... hun var rigtig fin og kunne slet ikke forstå at vores smukke pige kunne være så syg  det er fuldstænding urealistisk at hun ikke er her mere

Det er utrolig hårdt og nogle gange "glemmer" jeg helt at hun ikke ligger i min mave mere og har svært ved at forstå at jeg ikke skal se hende mere, og at jeg ikke længere har termin d 1 nov. og jeg ikke længere kan fejre ugerne mere  jeg sidder stadig og tænker at idag ville jeg være 23+5 osv  men det er jeg ikke og det gør rigtig ondt

Ville ønske jeg stadig var gravid, og vi stadig havde vores lille pige  det hele føles så trist for tiden og har svært ved at tro på at vi nogensiden for chancen igen  og hvis vi gør så er jeg bange for at vores lille Lily pige bliver glemt selvom jeg inderst inde godt ved at hun aldrig vil blive glemt

 

Undskyld det blev lidt langt

Selvom jeg ikke kender dig, så vil jeg ikke forlade tråden uden et par ord med på vejen. 

Jeg har læst din tråd, du lavede tidligere og kan slet ikke sige andet end, at det må være så hårdt, det I har gået igennem og stadig går igennem. Der findes nok ikke ord for, hvor svært I må have det. Jeg kan slet ikke forestille mig, at skulle tage stilling til det svære valg I har måtte gøre. 

Jeg håber inderligt, at jeres lille pige har det godt, hvor hun er og at I kommer igennem det sammen og en dag i fremtiden får jeres ønskebarn, når I er klar.

Al lykke til jer fremover - pas på hinanden i denne svære tid

Stort og bedste ønsker herfra.

Mange tak for jeres støtte alle sammen.. Det varmer her i den svære tid 

Rinepigen skriver:

Hej igen piger. Det er efterhånden længe siden jeg sidst har skrevet noget herinde..

Som nogle af jer nok ved så var jeg igennem en sen abort i uge 22 pga vores lille pige desværre havde en meget slem hjertefejl ( Hypoplastisk venstre hjertesyndrom ) så vi var derfor nød til at afbryde graviditeten af vores lille ønske barn

Det er 3 uger siden på torsdag.. mig der lavede debatten "MD scanning ødelage alt"

Tænkte jeg lige ville lave en update på hele forløbet og sige at vi kom "godt" igennem fødslen efter omstændighederne

Vi kom ind på horsens sygehus onsdag d 20 hvor vi fik fortalt hvordan og hvorledes aborten ville foregå og så fik jeg en pille der skulle afbryde graviditeten.. derefter kørte vi hjem igen og skulle komme ind igen næste morgen. Dagen derhjemme var frygtelig fordi lillepigen for alvor begyndte at sparke til mig og var ekstrem livlig  det føltes som tortur, fordi jeg vidste at næste dag skulle hun ud og ikke leve mere  jeg følte jeg var ved at slå hende ihjel selvom det var for hendes eget bedste

Torsdag morgen kom vi atter ind på horsens sygehus og fik en stue vi skulle være på. lidt efter fik jeg 2 stikpiller som skulle fremprovokere veerne og starte fødslen. efter ca 2 timer begyndte jeg at få lette smerter. så fik jeg lagt drop i hånden til saltvand og der kom en og lagde en epidioral på mig så den var klar til når veerne for alvor kom.

en time senere fik jeg igen stikpiller og dette fortsatte indtil ca kl 8 om aftenen.

veerne kom ca kl 3 om eftermiddagen og til sidst kunne jeg ikke bevæge mig for smerter i ryggen og derfor valgte de at tænde for epidioralen. der gik ikke længe for jeg var helt smertefri igen.. timerne gik og omkring kl 7 fik jeg lette veer igen bare i maven denne gang og de tog til i styrke.. omkring kl 20.20 kunne jeg mærke hun var på vej og kl 20.27 blev vores prinsesse født

Jordemoderen gik ud med hende og fik hende gjort ren og pæn og derefter kom hun ind til os med hende så vi kunne tage afsked med hende... hun var rigtig fin og kunne slet ikke forstå at vores smukke pige kunne være så syg  det er fuldstænding urealistisk at hun ikke er her mere

Det er utrolig hårdt og nogle gange "glemmer" jeg helt at hun ikke ligger i min mave mere og har svært ved at forstå at jeg ikke skal se hende mere, og at jeg ikke længere har termin d 1 nov. og jeg ikke længere kan fejre ugerne mere  jeg sidder stadig og tænker at idag ville jeg være 23+5 osv  men det er jeg ikke og det gør rigtig ondt

Ville ønske jeg stadig var gravid, og vi stadig havde vores lille pige  det hele føles så trist for tiden og har svært ved at tro på at vi nogensiden for chancen igen  og hvis vi gør så er jeg bange for at vores lille Lily pige bliver glemt selvom jeg inderst inde godt ved at hun aldrig vil blive glemt

 

Undskyld det blev lidt langt

Kære svigerinde, det er en meget hård tid, som tager lang tid at komme over, men husk vi er her for jer  er sikker på Lily og Lucas passer godt på hinanden oppe i himlen, Husk på det var det bedste for hende,  hun vil aldrig blive glemt, hun vil altid være i minderne, i skal nok få chancen igen og Lily blir storsøster, før i aner det...

Det hele føles uretfærdig, og tankerne køre rundt, det er svært at se noget positivt, men en dag ændrer det sig, det kan tag laaaang tid, en dag kan i se det positive ved livet igen, selvom man ikke tror det.

Husk nu vi er her ALTID for jer, i kan altid komme til os hvis i har brug for at snakke...

Vi glæder os til at være sammen med jer i weekenden, og Lukas glæder sig helt vildt til at være sammen med hans moster og onkel i har vundet en plads i hans hjerte, han snakker utrolig meget om jer

Vi elsker jer

stor krammer til jer begge

Det gør mig uendeligt ondt for dig, at du skal igennem dette. Sender de varmeste tanker til dig.

Krisuer skriver:

Kære svigerinde, det er en meget hård tid, som tager lang tid at komme over, men husk vi er her for jer  er sikker på Lily og Lucas passer godt på hinanden oppe i himlen, Husk på det var det bedste for hende,  hun vil aldrig blive glemt, hun vil altid være i minderne, i skal nok få chancen igen og Lily blir storsøster, før i aner det...

Det hele føles uretfærdig, og tankerne køre rundt, det er svært at se noget positivt, men en dag ændrer det sig, det kan tag laaaang tid, en dag kan i se det positive ved livet igen, selvom man ikke tror det.

Husk nu vi er her ALTID for jer, i kan altid komme til os hvis i har brug for at snakke...

Vi glæder os til at være sammen med jer i weekenden, og Lukas glæder sig helt vildt til at være sammen med hans moster og onkel i har vundet en plads i hans hjerte, han snakker utrolig meget om jer

Vi elsker jer

stor krammer til jer begge

Mange tak søde Tak for de søde ord  det betyder meget for os at i er så hjælpsomme og forstående.. og det hjælper at snakke med jer fordi i ved hvor ondt det gør, nu hvor i også har prøvet noget nært det samme før i fik lille Lukas

Vi glæder os også til at være sammen med jer i weekenden og få tankerne lidt væk fra det hele Det bliver en rigtig hyggelig weekend

Vi elsker også jer alle 3