Hej igen piger. Det er efterhånden længe siden jeg sidst har skrevet noget herinde..
Som nogle af jer nok ved så var jeg igennem en sen abort i uge 22 pga vores lille pige desværre havde en meget slem hjertefejl ( Hypoplastisk venstre hjertesyndrom ) så vi var derfor nød til at afbryde graviditeten af vores lille ønske barn 
Det er 3 uger siden på torsdag.. mig der lavede debatten "MD scanning ødelage alt"
Tænkte jeg lige ville lave en update på hele forløbet og sige at vi kom "godt" igennem fødslen efter omstændighederne
Vi kom ind på horsens sygehus onsdag d 20 hvor vi fik fortalt hvordan og hvorledes aborten ville foregå og så fik jeg en pille der skulle afbryde graviditeten.. derefter kørte vi hjem igen og skulle komme ind igen næste morgen. Dagen derhjemme var frygtelig fordi lillepigen for alvor begyndte at sparke til mig og var ekstrem livlig det føltes som tortur, fordi jeg vidste at næste dag skulle hun ud og ikke leve mere jeg følte jeg var ved at slå hende ihjel selvom det var for hendes eget bedste 
Torsdag morgen kom vi atter ind på horsens sygehus og fik en stue vi skulle være på. lidt efter fik jeg 2 stikpiller som skulle fremprovokere veerne og starte fødslen. efter ca 2 timer begyndte jeg at få lette smerter. så fik jeg lagt drop i hånden til saltvand og der kom en og lagde en epidioral på mig så den var klar til når veerne for alvor kom.
en time senere fik jeg igen stikpiller og dette fortsatte indtil ca kl 8 om aftenen.
veerne kom ca kl 3 om eftermiddagen og til sidst kunne jeg ikke bevæge mig for smerter i ryggen og derfor valgte de at tænde for epidioralen. der gik ikke længe for jeg var helt smertefri igen.. timerne gik og omkring kl 7 fik jeg lette veer igen bare i maven denne gang og de tog til i styrke.. omkring kl 20.20 kunne jeg mærke hun var på vej og kl 20.27 blev vores prinsesse født 
Jordemoderen gik ud med hende og fik hende gjort ren og pæn og derefter kom hun ind til os med hende så vi kunne tage afsked med hende... hun var rigtig fin og kunne slet ikke forstå at vores smukke pige kunne være så syg det er fuldstænding urealistisk at hun ikke er her mere
Det er utrolig hårdt og nogle gange "glemmer" jeg helt at hun ikke ligger i min mave mere og har svært ved at forstå at jeg ikke skal se hende mere, og at jeg ikke længere har termin d 1 nov. og jeg ikke længere kan fejre ugerne mere jeg sidder stadig og tænker at idag ville jeg være 23+5 osv men det er jeg ikke og det gør rigtig ondt
Ville ønske jeg stadig var gravid, og vi stadig havde vores lille pige det hele føles så trist for tiden og har svært ved at tro på at vi nogensiden for chancen igen og hvis vi gør så er jeg bange for at vores lille Lily pige bliver glemt selvom jeg inderst inde godt ved at hun aldrig vil blive glemt
Undskyld det blev lidt langt 
