Forkert at fravælge en abort, hvis forholdet er endt??

Ej aldrig har jeg hørt ngoet fyre så meget skyld over på et andet menneske som hvis det skulle være argumentet.

Jeg arbejder som medie og har haft en der sagde det samme, og jeg tror jo på og får at vide oppefra at vi kommer her ned med de vilkår vi får, fordi skal lære noget. Barnet skal også lære noget af ikke at være "født i kærlighed"

At sige sådan er da utrolig så meget skyld at give en der har det bedte job af alle, at bære et barn i kroppen.
Du skal overhoved ikke få en abort med mindre du selv vil, du skal lytte til dit indre ikke til den gang skyld og formaning du får puttet i hoved.

Mange knus og kram

Astrid

jamen kan kun give de andre ret.
har selv stået i den situation hvor jeg ved et uheld var blevet gravid med barn nr. 3.
og godt vidste at jeg blev alene om det hele.
folk kan være meget grove, og min egen far var den værste. han mente at hele mit liv var spildt, at jeg aldrig ku få et job, og ALDRIG ville nogen mand da ha en enlig mor med 3 børn....
så nej hvor jeg kender det.... og jeg er glad for at du står fast på at du vil beholde dit barn. enlige mødre står overfor en helt masse fordomme...og der er det en stor styrke at man er stærk og ved hvad man vil.
så sender dig masser af vilje og posetive tanker, for jeg synes du gør det helt rigtige.

Tak for alle jeres svar. Jeg har først kunne læse dem nu, da min computer har været nede.

Jeg føler inderst inde, at jeg gerne vil have det barn. Jeg GLÆDER mig til at være MOR og give mit barn tryghed, kærlighed og omsorg.. Men når folk kommer undrende til mig og siger "Hvorfor alverden vælger du at beholde det, når du ikke er sammen med faren?", bliver jeg dybt ulykkelig indeni, for det er jo MIN beslutning lige nu at sætte et barn i verden velvidende at det ikke vokser op i en kernefamilie med mor, far og vovhund under samme tag. Dét gør ondt.
Derimod VED jeg dog at barnet vil vælte i kærlighed og jeg har selv set hvor hårdt og uretfærdigt livet kan være, så jeg ville aldrig kunne byde mit barn det samme - eller noget der ligner.
Jeg tvivler stadig på om faren er - og nogensinde bliver - klar til opgaven, da han ikke ejer det der fadergen. Det kan komme, det håber jeg.
Om ikke andet ved jeg, at det får nogle fantastiske bedsteforældre.
Jeg ved også, at jeg IKKE ender som single resten af livet, så barnet vil også vokse op med en faderfigur, men dog ikke nogen som skal erstatte barnets rigtige far, naturligvis.

Som alene mor OG ung mor er alle odds imod mig, ikke med mig.
Jeg skal forberede mig på en masse modstand, fordomme og dumme spørgsmål.

Jeg har virkelig dårlig samvittighed og en klump i maven over, at jeg ikke er blevet planlagt gravid - og at jeg ikke havde "absorberet" nogle sædceller fra en ORDENTLIG mand.... Men sket er sket nu, og ja - jeg har selvfølgelig et valg om at beholde det eller lade være.... Men inderst inde ved jeg, at jeg ikke kan bære at miste det. Det er allerede en del af mig og mine fremtidsplaner nu.

Det bliver dog rigtig hårdt at leve med det valg jeg tager, for jeg går og bebrejder mig selv for ikke at have fundet the one og ventet til jeg var gift, nærmest.... Men som mange af jer nævner, så er der rigtig mange skilsmissebørn derude.

Smukkert skriver:

Som alene mor OG ung mor er alle odds imod mig, ikke med mig.
Jeg skal forberede mig på en masse modstand, fordomme og dumme spørgsmål.

Jeg har virkelig dårlig samvittighed og en klump i maven over, at jeg ikke er blevet planlagt gravid - og at jeg ikke havde "absorberet" nogle sædceller fra en ORDENTLIG mand.... Men sket er sket nu, og ja - jeg har selvfølgelig et valg om at beholde det eller lade være.... Men inderst inde ved jeg, at jeg ikke kan bære at miste det. Det er allerede en del af mig og mine fremtidsplaner nu.

Det bliver dog rigtig hårdt at leve med det valg jeg tager, for jeg går og bebrejder mig selv for ikke at have fundet the one og ventet til jeg var gift, nærmest.... Men som mange af jer nævner, så er der rigtig mange skilsmissebørn derude.

Du skal beholde det barn hvis DU mener du kan magte, at være enlig mor og give det al DIN kærlig samt et godt liv. Det er DIT ansvar og kan du leve op til det, så skal du jo selvfølgelig ikke få en abort.
Tænk på dig selv, dit netværk (støtte, omsorg, kærlighed) og vælg den løsning der er den rigtige for netop DIG!

Knus herfra

Du skal da helt klart beholde dit barn... Det er kun du der kan afgøre det.. Hva folks meninger og holdninger er skal du være fløjtende lige glad med.

Jeg har selv stået i en situation, hvor et forhold ende, mens jeg var gravid.. jeg var desværre dum og naiv, til at lade mig overtale til at få en abort, pga. en masse tomme løfter, plus at jeg fik smidt en masse lort i hoved af den kommende far. Og når man er gravid er man utrolig følsom.

Men i dag fortryder jeg det ikke, det bragte en masse gode ting med sig, for mig personligt.

Men du har da helt klart valgt det rigtigte og som jeg skrev længer oppe i indlægget så, skal du være fløjtende lige glad, med hva andres tanker og holdninger!!!