Forkert at fravælge en abort, hvis forholdet er endt??

Jeg er sku blevet lidt ked af det på det sidste.. Til dels hormonerne, til dels fordi jeg hele tiden får smidt i hovedet "hvorfor får du ikke en abort, når du ikke er eller kan sammen med faderen? Et barn skal jo laves af kærlighed."

Så det har fået mit lidt til at tænke... Er det egoistisk af mig, at sætte et barn i verden, når jeg ikke er sammen med faren?
Burde alle gravide singler få aborter?

Jeg tvivler på farens evner som far, men trods dette, ved jeg at barnet får nogle gode bedsteforældre på hans side - og så har jeg som mor også alt min kærlighed at give af.

Der er så mange skilsmissebørn. Jeg er selv en af dem... Men burde gravide, som ikke er nået de 3 mdr, få en abort på baggrund af, at de ikke er sammen med faren til barnet?

Jeg ved, at jeg beholder mit. Kan simpelthen ikke se mig i øjnene, hvis jeg får en abort... Det er bare super hårdt, at få smidt så meget mundlort i hovedet.

ohh nej det skal man jo ikke. der er ingen lov der siger man skal have abort hvis man ikke er sammen med faderen...

Miamaja skriver:

ohh nej det skal man jo ikke. der er ingen lov der siger man skal have abort hvis man ikke er sammen med faderen...

Nej.. Altså det er self bedst at børn bliver lavet af kærlighed, men glansbilledemodellen holder ikke altid...

Det er sku alligevel hårdt at få at vide, at man nærmest er egoistisk, når man vælger at sætte et barn i verden, når man på forhånd ved, at man ikke skal være sammen med faren.. :/

Så burde jeg heller have startet med at blive gravid den gang jeg var det, for jeg vidst et sted godt at mig og K ikk ville fortsætte med at blive sammen.

Og dagen i dag bearbejder jeg mig selv og er hård over for mig, pga jeg skulle have den abort. Ku jeg have lavet det om ville jeg aldrig have gjort det.
'
For mig er det ikk længre "normalt/fast" at mor og far skal være sammen, for går det ikk så går det ikke. Det er ikk barnet der har valgt detog hvis man har det bedre med at ggå hver til sit selvom der er et barn så er det sådan.

Enlig mødre er også gode mødr og forældre, selvfølgelige giver det ikk det samme som hvis mor og far er sammen.

Det vigtigste er at der er andre som kan hjælpe, støtte, dele og hjælpe!

Nej.. Altså det er self bedst at børn bliver lavet af kærlighed, men glansbilledemodellen holder ikke altid...

Det er sku alligevel hårdt at få at vide, at man nærmest er egoistisk, når man vælger at sætte et barn i verden, når man på forhånd ved, at man ikke skal være sammen med faren.. :/

alle, eller ihvertfald de fleste, onsker virkelig et glansbillede for deres born at vokse op i. men der er ikke glansbilleder i det virkelige liv.du maa ikke vaere haard ved dig selv, bare fordi du ikke selv har kendt til at vokse op med en mor og far. der er ingen som helst garanti for at man kan vaere sikker paa ens eget barn vokser op sammen med sin mor og far sammen selvom man faar sit barn i aegteskab. hvis foraeldrene ikke har det godt sammen men bliver alligevel sammen, det er vaerre end hvis de gaar hvert til sit, synes jeg og jeg kommer fra en 'kernefamilie' med mor og far.

saa du skal kun taenke paa dig selv lige nu, synes jeg klart. og sporg dig selv vil 'JEG' virkelig gerne vaere mor paa dette tidspunkt af mit liv med alt det det indebaere og saa lave en plus og minus side ved det at beholde baby og ikke.
hvis man ikke selv er 100 procent parat saa synes jeg det er helt OK at vaelge abort. men hvis du vaelger abort saa vaer sikker paa du gor det fordi du selv vil. kun dig selv og ingen andre. saa du senere i livet kan se dig selv i spejlet og sige ' det var det bedste for mig og mit barn lige paa det tidspunkt', og ikke, jeg skulle aldrig have gjort det. man kan jo ikke gore det om. saa gor hvad din intuation siger. det ville jeg gore men det er ekstra haardt at vaere alene mor - du staar for det hele selv 24 timer i dognet.. mad, pasning, okonomi.

og saa vil jeg lige gore opmaerksom paa at mange magtfulde og succesfulde mennesker som president Obama og clinton f.eks begge havde staerke enlige modre

Sødeste skat!!
Du skal ikke få en abort fordi alle mulige andre siger du skal! Jeg ved godt det er skide hårdt for dig at folk kommer og siger den slags, og jeg synes du helt køligt skal fortælle dem om skilsmisse procenterne i dag, og derefter sige, at man jo ligeså godt kan skåne barnet for skilsmisse når de er gamle nok til at forstå det!
Du ved at du har en hård tid foran dig, og jeg ved du kommer til at klare det super! Så glem de dumme kommentarer! - mange af dem bunder sikkert i egen usikkerhed, tvivl og en lille smule jalousi!?
Du bliver en fantastisk (enlig) mor, og det skal du ud og vise hele verden!
Jeg vil tillade mig at citere The Beatles "I'll get by with a little help from my friends"! Og vennerne har du...
Knuser til dig, min pige
P.s. Jeg tror alligevel ikke der går længe før der er en ny MAND der slår klørene i dig og bebs!

Personligt synes jeg ikke det er optimalt at sætte børn i verden velvidende at det skal vokse op uden en far...men den optimale verden findes vidst ikke for nogen af os på alle områder....
Det eneste man kan gøre er jo nok at sørge for at forholdet har så store chancer som muligt for at holde...være sammen noget tid inden man får børn...og så er der jo mange unge der hurtigt bliver enlige mødre...men nu er barnet jo derinde og så må du jo få det bedste ud af det.-smiler-
Knus Eva.

Jeg var selv præcis 3 mdr. henne da han skred så kunne ikke tage det valg, men ville heller ikke have gjort det. Abort er simpelthen ikke i mit ordforråd. Og ved at det er utroligt hårdt at få en abort og at det kan give psykiske men resten af livet, så man skal tænke sig om mange gange inden man vælger en abort. Børn kan sagtens blive lykkelige selvom deres forhold ikke er optimale, og det er jo ikke sikkert de skal leve uden en mand i deres liv, hele livet. Tit møder man jo en ny som gerne vil træde ind i far rollen. Så heldig har jeg i al fald været og min datter elsker ham som var han den biologiske.

Hej Smukkert

Jeg sidder med præsis samme tanker for tiden, var dog ikke i forhold da jeg blev gravid. Jeg ville ønske det var en let beslutning. Mit hjerte sige at jeg ikke kan få en abort (har intet imod abort), men har det sådan at jeg ikke kan retfærdiggøre over for mig selv at få det fjernet. Havde situationen været anderledes, havde jeg været yngre, under uddannelse og ikke følte mig klar var beslutningen let. Men jeg føler mig KLAR, har økomomien, mangler bare en større lejlighed. Jeg ved jeg vælger at beholde barnet, men tvivlen bliver ved at være der. Mangler stadig at fortælle faren det, og vil helst fortælle ham det face to face, men han er bare ikke til at få her hjem.

Jeg ved jeg har støtte hvis jeg vælger at tage ansvar for det barn jeg venter, men det knuser mit hjerte at jeg skal "tvinge" faren til noget han måske ikke vil være en del af. Det er sgu svært at være glad for sin beslutning når tvivlen bliver ved at vise sit ansigt. Men ved jeg vil rende rundt og kigge i barnevogne de næste 10 år hvis jeg får det fjernet.
håber for dig (og mig selv) at alt går vel...
Og Tillykke...

Måske er det ikkeoptimalt at få barnet og det bliver også hårdt at være alene om det. Men det er ikke umuligt og sundehedsskadeligt Og det er jo på ingen måde unormalt. Jeg er også vokset op uden far. Jeg er da overlevet, men ikke problemfrit

Jeg ville selv kun vælge abort hvis jeg vidste at faderen var psykopat og jeg vidste at jeg aldrig ville turde overlade barnet i hans varetægt. Det sker jo desværre for nogen at de bliver gravide hurtigt og første senere opdager at faderen ikke er helt normal.
Man skal huske på at man skal kunne arbejde samen med manden i mange år frem og stole på at han kan tage sig af barnet når barnet er på weekend. Som man jo kan blive tvunget til fordi faderen selvfølgelig også har rettigheder.

Alene på det grundlag at være alene ville jeg ikke vælge abort.
Berith