TS: Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det. I har truffet et valg som det for mig lyder som et ikke helt gennem-overvejet valg. Der vil altid være folk omkring én som har deres meninger og ikke holder sig tilbage. Og nu er det måske ved at gå op for jer at det muligvis var et forkert valg (i forhold til at i jo faktisk gerne vil have barn nummer 2).
Jeg synes at det er rigtig flot at du deler dine tanker her - selvom folk er hårde ved dig (en abort er jo næsten altid et ømt emne), for det er bare rigtig vigtigt at få talt (og tænkt) tingene i gennem når man går med de tanker som du/i gør.
Jeg kender ikke baggrunden for jeres valg og overvejelser, men jeg får en fornemmelse af at I endnu ikke er helt afklarede med den abort i fik, og tanken om det næste barn i huset.
Mit råd er at tage hvad du kan bruge fra denne debat og vend det hele med din kæreste derhjemme. Tal om hvad der er sket og hvad der skal ske. Kom ud med de følelser og tanker i har, og sig de ting højt som i måske tænker men ikke tør sige. Mange synes jo at en abort er at "slå ihjel", og det kan være svært at erkende at man har gjort det. Men jeg tror at man vil have et meget bedre udgangspunkt når man er afklaret og har "tilgivet" sig selv, og derfor er klar til det næste barn.
Jeg håber I finder en løsning som virker for jer 
Anmeld