søger hjælp

Anonym skriver:

Hej alle, har skrevet som anonym, da indlægget ikke må kunne Googles af hensyn til min grand kusine, men brugernavn står til sidst i indlægget
Jeg har grundet sf født min søn 35+3. Min grand kusine har lige født en lille pige uge 25+ 720 gr og 33 cm. DEt er jo en helt anden situation end min.

Jeg håber i vil hjælpe med gode råd om hvordan man bedst hjælper som pårørende. Har endnu ikke skrevet, og normalt skriver man jo tillykke, men ved ikke om det er passende. Har tænkt at finde noget præmature tøj til dem i gave, men ved at følelser om det her lille barn kan ligge hos dem

Hvordan støtter jeg bedst muligt, hvad er godt at skrive og gøre ang gave, vente hvor længe med gave. Hvad gør jeg for at vise omsorg og forståelse, og fortæl endelig jeres historier om børn født i 26 uge (25+) da inden hun kom ud, havde fået at vide overlevelses procenten er 50 % hvilke udfordringer står man overfor.

Puh mange tanker, og håber bare alt det bedste for den lille familie, men hvor jeg ønskede for dem hun var blevet der inde noget længere

Knus Maja84

Rigtig flot af dig at du gerne vil bede om råd til at håndtere det bedst muligt.

Jeg fødte selv i uge 24 en dreng på 475 gram. Den 1. måned var vi ikke sikrer på at han ville overleve, så må indrømme at når så folk sagde tillykke blev vi ramt af en rigtig træls følelse, for vi manglede mere held og lykke end et tillykke. Nu ved jeg ikke hvordan din kusines barns tilstand ser ud, hvis h*n er stabil vil jeg godt mene du kan skrive tillykke. Ellers så ring til hende(ikk sms, vi kan ikke greje at skrive tilbage i sådan en situation) og fortæl hende at du ikke rigtig ved hvordan du skal gribe det an, men at hun skal vide at du er der for hende.

signe. skriver:

Rigtig flot af dig at du gerne vil bede om råd til at håndtere det bedst muligt.

Jeg fødte selv i uge 24 en dreng på 475 gram. Den 1. måned var vi ikke sikrer på at han ville overleve, så må indrømme at når så folk sagde tillykke blev vi ramt af en rigtig træls følelse, for vi manglede mere held og lykke end et tillykke. Nu ved jeg ikke hvordan din kusines barns tilstand ser ud, hvis h*n er stabil vil jeg godt mene du kan skrive tillykke. Ellers så ring til hende(ikk sms, vi kan ikke greje at skrive tilbage i sådan en situation) og fortæl hende at du ikke rigtig ved hvordan du skal gribe det an, men at hun skal vide at du er der for hende.

Tak for svar. Vi har smset en smule. Når den nærmeste familie har vænnet sig og gjort det De kunne, vil jeg tilbyde besøg. Har købt en smule tøj. 3 stk i str 32,44 samt en kuvøsehue til cpap i str 38, jeg vil lade hendes mor tage med. Vi kender ikke hinanden så godt igen, så vil ikke virke anmasende. Har haft skrevet tillykke og ønsket dem alt det bedste, hvilket hun virkede glad for. Tænker bare så meget på dem, og sætter nok følelser igang da forløbene er meget lig hinanden, bortset fra jeg gik til uge 35+3 1 gang og 37+6 2 gang

Anonym skriver:

Tak, må se om jeg kan lave fin kurv evt med lidt tøj i, lidt film og læseligt

Jeg har født en dreng i uge 25+0.. 705g og 33 cm... Han er en lille lækker krudtugle idag med fart over felten...

Jeg synes du skal skynde dig, at skrive tillykke med barnet... Da de trods alt er blevet forældre... og de har gode chancer for at overleve nu til dags... og uden mén..

Jeg synes du skal ringe eller endnu bedre tage derind og vise dem, at her du og du står til rådighed... varm mad er altid godt at komme forbi med jævnlig, samt blade.... Ting til den lille ville jeg købe en lille ting evt præmatur, for når de kommer længere hen i forløbet vil de meget gerne have barnet i eget tøj... det ville vi meget hurtigt....

Håber det gir dig svar nok... men synes det er vigtig at man gør det klart at man er der for dem og at man kommer forbi på besøg engang imellem, da tiden på sygehuset føles lang.....

 

Knus Mette

Mathias Villads skriver:

TåTa

Jeg har født en dreng i uge 25+0.. 705g og 33 cm... Han er en lille lækker krudtugle idag med fart over felten...

Jeg synes du skal skynde dig, at skrive tillykke med barnet... Da de trods alt er blevet forældre... og de har gode chancer for at overleve nu til dags... og uden mén..

Jeg synes du skal ringe eller endnu bedre tage derind og vise dem, at her du og du står til rådighed... varm mad er altid godt at komme forbi med jævnlig, samt blade.... Ting til den lille ville jeg købe en lille ting evt præmatur, for når de kommer længere hen i forløbet vil de meget gerne have barnet i eget tøj... det ville vi meget hurtigt....

Håber det gir dig svar nok... men synes det er vigtig at man gør det klart at man er der for dem og at man kommer forbi på besøg engang imellem, da tiden på sygehuset føles lang.....

 

Knus Mette

Tak for svar, Har for længst ønsket tillykke. Er ikke tæt nok på Jeg endnu vil tage på besøg, da det Jo er en grand kusine og så godt kender vi heller ikke hinanden. Der er nærmere familie som skal have chancen først. Den med varm mad er nok ikke så relevant da de jo er indlagt de næste mange uger, og får mad på sygehuset. Har bestilt lidt præmature tøj, som jeg forære enten hen af vejen eller samlet, men skal lige nå frem med posten.

Tak for svar, prøver mit bedste uden at virke anmasende

Super du har fået skrevet tillykke, for det er det helt rigtige at gøre. En super ide, med præmatur tøjet, og så måske evt. en kurv med lidt hygge til forældrene, eller hvad du nu syntes.

Ellers er det bedste råd, bare at være der så vidt som muligt. Vi havde et vennepar der boede 5-8 min fra Riget, der sagde at vi bare kunne komme og spise når vi havde brug for det. De hyggede bare om os, sørgede for at vi fik noget ordentligt at spise, og lyttede når vi havde brug for det. Og det stod os frit for om vi ville køre lige efter maden, eller blive lidt.

Min egen datter er fra 26+2, og alt efter hvordan børnene har det, kan det være en meget turbulent tid, hvor man bare har brug for al den støtte man kan få

Tannie2811 skriver:

gavttvivtvillingetvivSuper du har fået skrevet tillykke, for det er det helt rigtige at gøre. En super ide, med præmatur tøjet, og så måske evt. en kurv med lidt hygge til forældrene, eller hvad du nu syntes.

Ellers er det bedste råd, bare at være der så vidt som muligt. Vi havde et vennepar der boede 5-8 min fra Riget, der sagde at vi bare kunne komme og spise når vi havde brug for det. De hyggede bare om os, sørgede for at vi fik noget ordentligt at spise, og lyttede når vi havde brug for det. Og det stod os frit for om vi ville køre lige efter maden, eller blive lidt.

Min egen datter er fra 26+2, og alt efter hvordan børnene har det, kan det være en meget turbulent tid, hvor man bare har brug for al den støtte man kan få

Har lavet gave, jeg sætter ved hendes mor i morgen så tager hun den med Til dem. købt lidt tøj hvor de får over nogle gange. I første pakke er en æske chokolade, nogle ugeblade/magasiner, kryds og tværs, tillykke og lykkeønskningskort, en lille trøje/bluse ting i str 32 og en speciel hue, beregnet til børn med c-pap og som ligger i kuvøse, str 38 og den er rigtig blød og lækker. Håber det vil bringe glæde og måske give dem lidt til at klare den videre. Tænker så meget på dem, selvom vi ikke har haft så stor kontakt inden hun blev gravid og derefter indlagt. Håber bare sådan alt det bedste for dem og styrke til at klare den igennem.