søger hjælp

Hej alle, har skrevet som anonym, da indlægget ikke må kunne Googles af hensyn til min grand kusine, men brugernavn står til sidst i indlægget
Jeg har grundet sf født min søn 35+3. Min grand kusine har lige født en lille pige uge 25+ 720 gr og 33 cm. DEt er jo en helt anden situation end min.

Jeg håber i vil hjælpe med gode råd om hvordan man bedst hjælper som pårørende. Har endnu ikke skrevet, og normalt skriver man jo tillykke, men ved ikke om det er passende. Har tænkt at finde noget præmature tøj til dem i gave, men ved at følelser om det her lille barn kan ligge hos dem

Hvordan støtter jeg bedst muligt, hvad er godt at skrive og gøre ang gave, vente hvor længe med gave. Hvad gør jeg for at vise omsorg og forståelse, og fortæl endelig jeres historier om børn født i 26 uge (25+) da inden hun kom ud, havde fået at vide overlevelses procenten er 50 % hvilke udfordringer står man overfor.

Puh mange tanker, og håber bare alt det bedste for den lille familie, men hvor jeg ønskede for dem hun var blevet der inde noget længere

Knus Maja84

Min brors kæreste fødte en lille pige i 26+ en pige på bare 605 g .
Jeg har ikke gjort så meget andet end tilbudt min hjælp men at de selv måtte sige til hvis de ville have den . Andet kan man desværre nok ikke gøre .

Og så vil jeg bare lige fortælle at jeres barn ikke må besøge dem af grund for smitte af bakterier og det kan barnet ikke klare .

Min brors kæreste var indlagt på riget i en lille måned . Der efter blev de over flyttét til næstved og lå der halvanden måned .
Hun vejer idag over 3 kg og er 4 måneder .. de har det godt , men har været en hård tid for dem .

Med hensyn til gave så køb en lille ting til dem nu og så evt give dem gave når de kommer hjem . Det var det Jeg gjorder .
Deres barn må ikke have bamser klude osv i fare for at barnet. Bliver kvalt .

Spøger endelig hvis du vil vide mere ?

Mortil2tiloktober skriver:

JKaKanhgogodMin brors kæreste fødte en lille pige i 26+ en pige på bare 605 g .
Jeg har ikke gjort så meget andet end tilbudt min hjælp men at de selv måtte sige til hvis de ville have den . Andet kan man desværre nok ikke gøre .

Og så vil jeg bare lige fortælle at jeres barn ikke må besøge dem af grund for smitte af bakterier og det kan barnet ikke klare .

Min brors kæreste var indlagt på riget i en lille måned . Der efter blev de over flyttét til næstved og lå der halvanden måned .
Hun vejer idag over 3 kg og er 4 måneder .. de har det godt , men har været en hård tid for dem .

Med hensyn til gave så køb en lille ting til dem nu og så evt give dem gave når de kommer hjem . Det var det Jeg gjorder .
Deres barn må ikke have bamser klude osv i fare for at barnet. Bliver kvalt .

Spøger endelig hvis du vil vide mere ?

Tak. Kan godt høre det er anderledes, da Daniel lå på neonatal, måtte han godt have en bamse, og klud, men heller ikke adgang for børn eller folk med det mindste sygdom, og konstant spritte hænder. Min tanke var at de selv skal sige til når de er klar på besøg, de har nær familie som kommer langt før os. Havde tænkt at købe lidt tøj i præmature størrelser, som hendes mor kunne give dem, fra os.

Nogle råd hvad man kan skrive i 1 sms til dem.. havde selv tænkt noget i stil med stort tillykke, og at de er i vores tanker og vi håber det bedste og sådan, jeg ved bare ikke om de selv føler tillykke er rette tidspunkt når de nu havde ønsket hun blev der længere, sidste man vil er at træde dem over tæerne i en i forvejen sårbar situation

Anonym skriver:

Tak. Kan godt høre det er anderledes, da Daniel lå på neonatal, måtte han godt have en bamse, og klud, men heller ikke adgang for børn eller folk med det mindste sygdom, og konstant spritte hænder. Min tanke var at de selv skal sige til når de er klar på besøg, de har nær familie som kommer langt før os. Havde tænkt at købe lidt tøj i præmature størrelser, som hendes mor kunne give dem, fra os.

Nogle råd hvad man kan skrive i 1 sms til dem.. havde selv tænkt noget i stil med stort tillykke, og at de er i vores tanker og vi håber det bedste og sådan, jeg ved bare ikke om de selv føler tillykke er rette tidspunkt når de nu havde ønsket hun blev der længere, sidste man vil er at træde dem over tæerne i en i forvejen sårbar situation

Min mands søster fødte i uge 29...

Og jeg ville personligt synes det ville være MEGET underligt ikke at ønske dem tillykke!

De er jo blevet forældre og har fået et barn! Godt nok fortidligt. Men derfor skal de da ikke snydes for at ønskes tillykke med deres lille øjesten. Samtidig skrev jeg meget åbent til hende. Noget med at vi havde dem i vores tanker osv.

Anonym skriver:

Tak. Kan godt høre det er anderledes, da Daniel lå på neonatal, måtte han godt have en bamse, og klud, men heller ikke adgang for børn eller folk med det mindste sygdom, og konstant spritte hænder. Min tanke var at de selv skal sige til når de er klar på besøg, de har nær familie som kommer langt før os. Havde tænkt at købe lidt tøj i præmature størrelser, som hendes mor kunne give dem, fra os.

Nogle råd hvad man kan skrive i 1 sms til dem.. havde selv tænkt noget i stil med stort tillykke, og at de er i vores tanker og vi håber det bedste og sådan, jeg ved bare ikke om de selv føler tillykke er rette tidspunkt når de nu havde ønsket hun blev der længere, sidste man vil er at træde dem over tæerne i en i forvejen sårbar situation

JA det er lidt anderledes når de ml er født så meget for tidligt .. jeg synes det er en super idé med at købe lidt tøj , jeg ved ikke hvor lang barnet er , Men min bror og deres brugte str 30 til at starte med . Og helt i starten havde hun slet ikke tøj på da hun simpelthen var for lille , og lå en del i kuvøse ..

Jeg tror jeg som dig ville skrive stort tillykke med den lille dreng/pige . Og så noget i retningen med at de er i jeres tanker og håber det bedste og det må sige til hvis i kan gøre noget for dem . Det er en møg svær situation at sidde i , Og lige meget hvad man skriver vil de nok blive påvirket da hendes homomer kører på det højeste pt .
ÅRh kan får altså et sug i maven når man sidder gravid i uge 24 selv ..

Min søn er godt nok født uge 29.. Men jeg syns bestemt ikke det gjorde mig noget at folk sagde tillykke.. Alle læger , sygeplejersker osv sagde tillykke.. Og det gjorde familien også.. Det fik mig også til at føle lidt mere at man var blevet mor.. En uge efter han blev født var vi til en afskedsfest for mine fætre som flyttede tilbage til Australien, efter 1½ år i Danmark.. Det var VILDT underlidt at folk kom hen og sagde tillykke.. Men alligevel var det også lidt "afslappende" for man var jo stolt over at han klarede det hele så fint.. Og at man var blevet mor <3
På den måde fik man også snakket om det hele.. Det syns jeg ihvertfald var meget vigtigt for mig.. få fortalt venner og familie hvordan det gik, og hvordan man havde det..
du/i kunne evt. lave en lille forkælelses kurv til dem.. De kommer til at sidde mange timer/aftener på sygehuset. Vi blev anbefalet at vi skulle bruge noget tid på os selv i starten.. For der kunne vi ikke gøre så meget for vores søn. Han skulle bare have tid til at vokse.. Jeg lagde med ham hele dagen. Og så lagde far med ham om aftenen til kl 21 ca.. Der efter var vi på vores egen stue hvor vi så tv/film og hyggede med slik, chips osv.. Det er vigtigt at gøre de ting i starten.. for man kan ikke gøre det når man kommer længere hen. Så er man 100% på hele tiden.. Og dagene er laaange inden udskrivelse.. (vi var indlagt 2 mdr. men de sidste 2 uger var SÅ hårde)
Så en kurv med lidt slik, chips, film, og måske lidt lækkert krops pleje til mor Selvf. kan tøj også være en god ide.. Der findes desværre ikke så meget af det..

Sara. skriver:

Min mands søster fødte i uge 29...

Og jeg ville personligt synes det ville være MEGET underligt ikke at ønske dem tillykke!

De er jo blevet forældre og har fået et barn! Godt nok fortidligt. Men derfor skal de da ikke snydes for at ønskes tillykke med deres lille øjesten. Samtidig skrev jeg meget åbent til hende. Noget med at vi havde dem i vores tanker osv.

Var også min tanke, ville også bare være sikker på jeg ikke stødte nogen med det

Mortil2tiloktober skriver:

JA det er lidt anderledes når de ml er født så meget for tidligt .. jeg synes det er en super idé med at købe lidt tøj , jeg ved ikke hvor lang barnet er , Men min bror og deres brugte str 30 til at starte med . Og helt i starten havde hun slet ikke tøj på da hun simpelthen var for lille , og lå en del i kuvøse ..

Jeg tror jeg som dig ville skrive stort tillykke med den lille dreng/pige . Og så noget i retningen med at de er i jeres tanker og håber det bedste og det må sige til hvis i kan gøre noget for dem . Det er en møg svær situation at sidde i , Og lige meget hvad man skriver vil de nok blive påvirket da hendes homomer kører på det højeste pt .
ÅRh kan får altså et sug i maven når man sidder gravid i uge 24 selv ..

Kan godt forstå dig, håber du går hele vejen
Tak for hjælp, hun er 33 cm, ved du hvor man kan få så småt tøj, har set ned til str 40 og 44 fra name it

Nitz - <3 David skriver:

Min søn er godt nok født uge 29.. Men jeg syns bestemt ikke det gjorde mig noget at folk sagde tillykke.. Alle læger , sygeplejersker osv sagde tillykke.. Og det gjorde familien også.. Det fik mig også til at føle lidt mere at man var blevet mor.. En uge efter han blev født var vi til en afskedsfest for mine fætre som flyttede tilbage til Australien, efter 1½ år i Danmark.. Det var VILDT underlidt at folk kom hen og sagde tillykke.. Men alligevel var det også lidt "afslappende" for man var jo stolt over at han klarede det hele så fint.. Og at man var blevet mor <3
På den måde fik man også snakket om det hele.. Det syns jeg ihvertfald var meget vigtigt for mig.. få fortalt venner og familie hvordan det gik, og hvordan man havde det..
du/i kunne evt. lave en lille forkælelses kurv til dem.. De kommer til at sidde mange timer/aftener på sygehuset. Vi blev anbefalet at vi skulle bruge noget tid på os selv i starten.. For der kunne vi ikke gøre så meget for vores søn. Han skulle bare have tid til at vokse.. Jeg lagde med ham hele dagen. Og så lagde far med ham om aftenen til kl 21 ca.. Der efter var vi på vores egen stue hvor vi så tv/film og hyggede med slik, chips osv.. Det er vigtigt at gøre de ting i starten.. for man kan ikke gøre det når man kommer længere hen. Så er man 100% på hele tiden.. Og dagene er laaange inden udskrivelse.. (vi var indlagt 2 mdr. men de sidste 2 uger var SÅ hårde)
Så en kurv med lidt slik, chips, film, og måske lidt lækkert krops pleje til mor Selvf. kan tøj også være en god ide.. Der findes desværre ikke så meget af det..

Tak, må se om jeg kan lave fin kurv evt med lidt tøj i, lidt film og læseligt

Av en svær situation

Jeg fødte selv min datter en væsentligt for tidligt og kan af den grund tale af erfaring, som jo selvfølgelig overhovedet ikke nødvendigvis er alment gyldig.

Det ér en enormt sårbar og svær periode og alle de forestillinger man har gjort sig om den første tid med barnet ryger ethundrede procent i vasken, men jo, ønsk tillykke for søren da! Det er jo, uanset den svære situation, deres lillebitte elskede pige der er kommet til verden og hold op hvor er der brug for at det lille væsen også bliver budt velkommen midt i alle bekymringerne og sorgen. At man fornemmer en omverden der tror på at det her bliver godt med tiden, trods alt. Jeg blev i hvert fald kun glad når folk ønskede tillykke, for selvom den er smertefuld i en så usikker siutation er kærligheden til barnet uendeligt stor uanset. Og dét er værd at ønske tilykke med synes jeg.

Hvad kan man ellers gøre. Jeg synes det var enormt svært at det er så lidt af vores barns pleje vi selv kunne varetage, at der var så få signaler fra hende og så mange fagfolk der utvivlsomt vidste bedre. Det var som at være en udenforstående i mit eget barns liv der få dage og uger tidligere havde ligget trygt i min mave. Alt hvad jeg selv kunne varetage og jo mere det blev med tiden gjorde mig glad. Så spørg til hvad hun gør med barnet, hvordan hun er med til at passe, hvis hun overhovedet kan deltage på nogen måde i pasningen på nuværende tidspunkt.  Og spørg i det hele taget, det ville jeg have ønsket at folk gjorde mere. Hvordan med ditten og datten og allle de utallige undersøgelser der uden tvivl foretages hele tiden.  Selvfølgelig kun hvis I er tætte nok til det. Vis at du er der, her og nu. Vær deltagende i situationen som den er lige nu. Sig aldrig "det går nok og når i først kommer hjem fra sygehuset så....". Jeg husker tiden på hospitalet som uendelig og det tror jeg den er for mange. Deltagelse fra dag til dag. Spørg ikke om du kan hjælpe - i hvert fald ikke i forventningen om at hun så beder om hjælp, for det tror jeg kun få har overskud til i den situation. Vær hellere konkret, ring hellere og hør om du må komme forbi imorgen kl xx med et stykke kage eller hvad ved jeg.

Jeg håber nogle af mine tanker kan gøre nytte.

Alt det bedste til dig og din grankusine