Så er vi hjemme.
Jeg kan desværre ikke sige på nuværende tidspunkt, hvad der er sket, eller vil ske. I min livmoder er der intet foster at se, der er en skygge af noget som enten kan være et meget lille foster, og at jeg dermed ikke er ret langt henne - men for at det skal kunne lade sig gøre, har jeg testet positiv indenfor en uges tid efter befrugtningen har fundet sted. Ellers er skyggen det sted hvor blødningen er kommet fra.
De kiggede efter en evt graviditet udenfor livmoderen, og de sagde at det ikke umiddelbart var noget der var tegn på, men det er ikke udelukket på nuværende tidspunkt.
Så risikoen for at jeg har aborteret er desværre ret stor.
Det der skal ske nu er det sædvanlige med blodprøver, og jeg skulle forvente svar tidligst på tirsdag om den er steget som den skal. Skal ha taget endnu en blodprøve mandag. Den 25. maj har jeg en tid til scanning hvor vi skal se hvordan der ser ud derinde hvis min hcg er steget.
Jeg føler mig ikke helt grædefærdig eller noget, synes bare det er meget uoverskueligt at vente så længe på mere info, måske helt til sidst på måneden! Hvis bare jeg havde kunne få svar idag - klart svar som er brugbart.
Er så udmattet nu, og vil vist bare sove...... har ikke sovet særlig godt i nat.
Skal man virkelig gå sådan noget igennem mere end een gang?!?? det er bare ikke fair..... Har godt nok to dejlige rollinger, hvilket jeg ikke havde sidst det skete, så på den måde tager jeg det lidt mere afslappende, men det er selvfølgelig aldrig rart at miste (måske miste).
Anmeld