Mødre der skal blande sig i ALT?

Chel1992 skriver:

Prøver så godt jeg kan syntes bare det er svært for vil jo selvfølgelig ikke gøre hende ked af det

Nej, det er selvfølgelig lige med at finde grænsen. Du kan jo også prøve at sige til hende, at du bliver ked af det, hvis du føler det er som om hun ikke stoler på du kan selv. Du må prøve at tænke på noget, der kan give hende stof til eftertanke. Ellers må du bare lade det passere gennem det ene øre og ud af det andet.

Chel1992 skriver:

Min bror og jeg har godt nok næsten 5 år imellem os men vi har aldrig kunne sammen tror bare det er tilfældigt

Men nej selvfølgelig skal vi ikke planlægge efter hendes mening men syntes bare det er træls at hun skal pådutte os hendes mening somom hun vil forsøge at ændre vores mening om det med at få børn imens jeg er i en tidlig alder..

Jeg kan se det fra begge sider - min mor var også længe om at stoppe med gode råd til mig, men ofte havde hun jo en pointe, trods alt. Jeg følte det meget vigtigt at bevise, at jeg "kunne selv", og derfor har jeg aldrig lånt penge af hende, bedt hende om noget ekstraordinær hjælp osv. - og på et tidspunkt erkendte hun jo, at jeg både "kunne selv" og kunne træffe valg, som var mine og ikke hendes.

Nu råder jeg så også min snart 19-årige datter fra at få barn foreløbig - hun er færdig med første del af sin uddannelse om to år, og det vil jo på enhver måde stille hende mere frit til den tid, at der ikke er et barn. Desuden skal hun og kæresten kunne forsørge barnet, og min datter er IKKE særligt økonomisk ansvarlig. Jeg TROR, hun lytter og tager mine ord til sig, men selvfølgelig er det hendes valg i den sidste ende, hvad hun gør - det skader bare ikke, mener jeg, at få andres syn på sagen, når man er meget ung og ikke helt har styr på hverken finanser eller fremtid. 

Hvor irriterende, rådene end kan være, så viser det dog, at din mor ikke er ligeglad med, hvordan du forvalter dit liv - og mon ikke, hun vil hjælpe og støtte dig, også hvis du gør, som du vil? 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan se det fra begge sider - min mor var også længe om at stoppe med gode råd til mig, men ofte havde hun jo en pointe, trods alt. Jeg følte det meget vigtigt at bevise, at jeg "kunne selv", og derfor har jeg aldrig lånt penge af hende, bedt hende om noget ekstraordinær hjælp osv. - og på et tidspunkt erkendte hun jo, at jeg både "kunne selv" og kunne træffe valg, som var mine og ikke hendes.

Nu råder jeg så også min snart 19-årige datter fra at få barn foreløbig - hun er færdig med første del af sin uddannelse om to år, og det vil jo på enhver måde stille hende mere frit til den tid, at der ikke er et barn. Desuden skal hun og kæresten kunne forsørge barnet, og min datter er IKKE særligt økonomisk ansvarlig. Jeg TROR, hun lytter og tager mine ord til sig, men selvfølgelig er det hendes valg i den sidste ende, hvad hun gør - det skader bare ikke, mener jeg, at få andres syn på sagen, når man er meget ung og ikke helt har styr på hverken finanser eller fremtid. 

Hvor irriterende, rådene end kan være, så viser det dog, at din mor ikke er ligeglad med, hvordan du forvalter dit liv - og mon ikke, hun vil hjælpe og støtte dig, også hvis du gør, som du vil? 

Fejlcitering, beklager! 

Chel1992 skriver:

Skal lige starte ud med at sige at jeg elsker min mor ubeskriveligt meget!

MEN hun skal bare blande sig i ALT!

Hun skal gerne kommentere på ting som tøj, sko, madvaner, valg i livet osv.

Jeg går på vuc lige nu og dumpede desværre halvdelen af et fag hvilket betød jeg ikke bestod det fag men da det er matematik jeg altid har været elendig til så tænkte jeg at så lige meget med det, kan det grundlæggende og behøver ikke have bestået det på mit bevis for de ting jeg gerne vil være.. Men hun presser vildt meget på for at jeg skal presse mit skema eller tage det som fjernstudie fordi så kan jeg jo måske bestå det næste år i stedet for at koncentere mig 120% om alle de andre fag jeg skal have... Og små ting som hvilken mad min kat skal have?

Men nu er hun pludselig også begyndt at snakke om at vi skal vente med at få børn til vi begge er færdiguddannede.. Det vil sige om 4½-5½ år... Og så vil kæresten være over 30 og så have en datter godt oppe i alderen.. Min mors agument for det var at de ville jo aldrig blive ligesom rigtige søskende, men i stedet to enebørn, når hans pige er over 5 når vi engang skal have vores... (kan det virkelig passe?) Ihh hvor blev jeg irriteret fordi vi har jo planer om at gå igang om et ½ til et helt år og kan bare allerede nu høre den moralprædiken der vil komme hvis jeg pludselig står med en positiv test og skal fortælle hende det -.-''' Hun vil også bestemme om vi skal flytte væk herfra hvor vi bor nu (hvilket hun ikke syntes), fordi det er jo noget af det billigeste i byen (dog også mest utætte vil jeg tro)

Kan det virkelig passe at mødre skal blive ved med at kigge en over skulderen!? >_<

syntes det er hyggeligt når hun er på besøg og vi laver noget sammen men lige så snart hun vil komme med gode råd eller penge råd.. Så føles det bare ikke som råd men odre som om vi kun kan gøre det rigtigt på hendes måde -.-'''Har altså boet for mig selv i næsten 2 år...

Andre der har det sådan?

Det lyder godt nok nederen med sådan en mor der skal tjekke, bestemme osv.. Jeg var gået helt ud af mit gode skind.. 

Min mor er forholdsvis ung, og vi kan snakke om de samme ting, og hun kommer aldrig med bedrevidende kommentarer osv.. Men jeg har haft en veninde, der troede hun skulle bestemmt alt! - Og min svigermor kan til tider være lidt for blandende og vil bestemme hvad farve vores børneværelse skal være, hvilket tøj vi skal købe og hvad vi må udsætte vores barn for osv.. Hvor jeg blev nød til at sige, Nu stopper du altså! Det er vores liv og vores meninger der gælder. 

Så jeg tror egentlig det eneste du kan gøre er at sige til din mor, at du altså godt kan styre dine meninger selv, og selv træffe de rigtige valg, sige at det er dejligt nok hun hjælper, og støtter, men nogen gange kan det altså blive for meget.. For det er jo ikke din mors liv, det er jo dit! 

Og noget andet er at dumpe matematik, det gjorde jeg altså også på VUC på B niveau, og jeg HADER matematik, og skulle ikke bruge det til en skid, så det skal du ikke være ked af, det er pga folk som os, der blev opfundet en regnemaskine! 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan se det fra begge sider - min mor var også længe om at stoppe med gode råd til mig, men ofte havde hun jo en pointe, trods alt. Jeg følte det meget vigtigt at bevise, at jeg "kunne selv", og derfor har jeg aldrig lånt penge af hende, bedt hende om noget ekstraordinær hjælp osv. - og på et tidspunkt erkendte hun jo, at jeg både "kunne selv" og kunne træffe valg, som var mine og ikke hendes.

Nu råder jeg så også min snart 19-årige datter fra at få barn foreløbig - hun er færdig med første del af sin uddannelse om to år, og det vil jo på enhver måde stille hende mere frit til den tid, at der ikke er et barn. Desuden skal hun og kæresten kunne forsørge barnet, og min datter er IKKE særligt økonomisk ansvarlig. Jeg TROR, hun lytter og tager mine ord til sig, men selvfølgelig er det hendes valg i den sidste ende, hvad hun gør - det skader bare ikke, mener jeg, at få andres syn på sagen, når man er meget ung og ikke helt har styr på hverken finanser eller fremtid. 

Hvor irriterende, rådene end kan være, så viser det dog, at din mor ikke er ligeglad med, hvordan du forvalter dit liv - og mon ikke, hun vil hjælpe og støtte dig, også hvis du gør, som du vil? 

På det grundlag kan jeg godt se det, men kæresten og jeg har okay styr på tingene efterhånden og et overblik over vores økonomi og vi begynder heller ikke på pb så jeg ikke når at færdiggøre min ungdomsuddannelse men vil prøve at time det så jeg i hvert fald er startet på min vidergående

Og ved godt at hun bare gerne vil det bedste for mig men at hun skal blive sur og nærmest skabe en disskusion bare fordi man er uenig om hvordan man gør tingene... Hun var selv i slutningen af 30'erne da hun fik mig og jeg vil bare gerne have mine børn i en tidlig alder..

Chel1992 skriver:

Min bror og jeg har godt nok næsten 5 år imellem os men vi har aldrig kunne sammen tror bare det er tilfældigt

Men nej selvfølgelig skal vi ikke planlægge efter hendes mening men syntes bare det er træls at hun skal pådutte os hendes mening somom hun vil forsøge at ændre vores mening om det med at få børn imens jeg er i en tidlig alder..

Det kan jeg sagtens forstå. Må være dødtræls