Mødre der skal blande sig i ALT?

Skal lige starte ud med at sige at jeg elsker min mor ubeskriveligt meget!

MEN hun skal bare blande sig i ALT!

Hun skal gerne kommentere på ting som tøj, sko, madvaner, valg i livet osv.

Jeg går på vuc lige nu og dumpede desværre halvdelen af et fag hvilket betød jeg ikke bestod det fag men da det er matematik jeg altid har været elendig til så tænkte jeg at så lige meget med det, kan det grundlæggende og behøver ikke have bestået det på mit bevis for de ting jeg gerne vil være.. Men hun presser vildt meget på for at jeg skal presse mit skema eller tage det som fjernstudie fordi så kan jeg jo måske bestå det næste år i stedet for at koncentere mig 120% om alle de andre fag jeg skal have... Og små ting som hvilken mad min kat skal have?

Men nu er hun pludselig også begyndt at snakke om at vi skal vente med at få børn til vi begge er færdiguddannede.. Det vil sige om 4½-5½ år... Og så vil kæresten være over 30 og så have en datter godt oppe i alderen.. Min mors agument for det var at de ville jo aldrig blive ligesom rigtige søskende, men i stedet to enebørn, når hans pige er over 5 når vi engang skal have vores... (kan det virkelig passe?) Ihh hvor blev jeg irriteret fordi vi har jo planer om at gå igang om et ½ til et helt år og kan bare allerede nu høre den moralprædiken der vil komme hvis jeg pludselig står med en positiv test og skal fortælle hende det -.-''' Hun vil også bestemme om vi skal flytte væk herfra hvor vi bor nu (hvilket hun ikke syntes), fordi det er jo noget af det billigeste i byen (dog også mest utætte vil jeg tro)

Kan det virkelig passe at mødre skal blive ved med at kigge en over skulderen!? >_<

syntes det er hyggeligt når hun er på besøg og vi laver noget sammen men lige så snart hun vil komme med gode råd eller penge råd.. Så føles det bare ikke som råd men odre som om vi kun kan gøre det rigtigt på hendes måde -.-'''Har altså boet for mig selv i næsten 2 år...

Andre der har det sådan?

Åh, de mødre Hun har det nok bare for vane at være den, du lytter til og skal lige have fundet ud af at du er voksen, flyttet hjemmefra og kan træffe dine egne valg. Hun er garanteret slet ikke klar over, at det irriterer dig og så kan hun jo heller ikke lave det om. Du bliver nødt til på en meget kærlig, men nok også lidt bestemt måde fortælle hende, at du ikke gider de der formaninger hele tiden. Spørg hende, om hendes mor også fortæller hende hvad hun skal?? Du kan evt. sige til hende, at du er meget glad for at hun er så interesseret i at du/I har det godt, men at du vil have det bedst med at hun kun giver råd når hun bliver spurgt

Og selvfølgelig vil de da blive rigtige søskende, selvom der er 5 år imellem Det er vist en røver hun er ved at fortælle dig...

Chel1992 skriver:

Skal lige starte ud med at sige at jeg elsker min mor ubeskriveligt meget!

MEN hun skal bare blande sig i ALT!

Hun skal gerne kommentere på ting som tøj, sko, madvaner, valg i livet osv.

Jeg går på vuc lige nu og dumpede desværre halvdelen af et fag hvilket betød jeg ikke bestod det fag men da det er matematik jeg altid har været elendig til så tænkte jeg at så lige meget med det, kan det grundlæggende og behøver ikke have bestået det på mit bevis for de ting jeg gerne vil være.. Men hun presser vildt meget på for at jeg skal presse mit skema eller tage det som fjernstudie fordi så kan jeg jo måske bestå det næste år i stedet for at koncentere mig 120% om alle de andre fag jeg skal have... Og små ting som hvilken mad min kat skal have?

Men nu er hun pludselig også begyndt at snakke om at vi skal vente med at få børn til vi begge er færdiguddannede.. Det vil sige om 4½-5½ år... Og så vil kæresten være over 30 og så have en datter godt oppe i alderen.. Min mors agument for det var at de ville jo aldrig blive ligesom rigtige søskende, men i stedet to enebørn, når hans pige er over 5 når vi engang skal have vores... (kan det virkelig passe?) Ihh hvor blev jeg irriteret fordi vi har jo planer om at gå igang om et ½ til et helt år og kan bare allerede nu høre den moralprædiken der vil komme hvis jeg pludselig står med en positiv test og skal fortælle hende det -.-''' Hun vil også bestemme om vi skal flytte væk herfra hvor vi bor nu (hvilket hun ikke syntes), fordi det er jo noget af det billigeste i byen (dog også mest utætte vil jeg tro)

Kan det virkelig passe at mødre skal blive ved med at kigge en over skulderen!? >_<

syntes det er hyggeligt når hun er på besøg og vi laver noget sammen men lige så snart hun vil komme med gode råd eller penge råd.. Så føles det bare ikke som råd men odre som om vi kun kan gøre det rigtigt på hendes måde -.-'''Har altså boet for mig selv i næsten 2 år...

Andre der har det sådan?

Ja! nogle er sådan og sådan er det desværre også her. Min mor siger endda når jeg skal stoppe med at give ham mad eller når hun synes han har fået nok. Hun har også fået at vide og ikke på den pæne måde at det skal hun bare blande sig udenom og om hun troede hun var hans mor?!

Det er mig som bestemmer og sådan er det. Der er ingen der skal fortælle mig noget som helst da.

lotchen skriver:

Åh, de mødre Hun har det nok bare for vane at være den, du lytter til og skal lige have fundet ud af at du er voksen, flyttet hjemmefra og kan træffe dine egne valg. Hun er garanteret slet ikke klar over, at det irriterer dig og så kan hun jo heller ikke lave det om. Du bliver nødt til på en meget kærlig, men nok også lidt bestemt måde fortælle hende, at du ikke gider de der formaninger hele tiden. Spørg hende, om hendes mor også fortæller hende hvad hun skal?? Du kan evt. sige til hende, at du er meget glad for at hun er så interesseret i at du/I har det godt, men at du vil have det bedst med at hun kun giver råd når hun bliver spurgt

Og selvfølgelig vil de da blive rigtige søskende, selvom der er 5 år imellem Det er vist en røver hun er ved at fortælle dig...

Har sagt det til hende et par gange men så er det som om hun bare bliver sur og skuffet over at jeg ikke vil gøre som hun siger jeg skal

At spørge om hun høre efter hendes mor er nok et dumt spørgsmål da hun ikke har haft en siden jeg var 8 men hun har altid sagt at hun ALTID hørte efter hvad hendes forældre sagde til hende og hun var jo så god til det hele og derforh ar hun hus i dag bla bla bla :p hun er meget hellig hun kan jo ikke gøre noget forkert ^^

Men ja selvfølgelig vil hun helst at vi har det godt og hun vil jo gøre alt for at hjælpe os, hun har bare svært ved at forstå det.. Hun er endda kommet op og diskutere med min kæreste angående det med at flytte, vi ville jo gerne flytte i noget større inden vi begynder pg så vi ikke skal tænke på det når jeg ER blevet gravid Det kunne hun bare ikke forstå nok også fordi hun står fast i at hun ikke får børnebørn lige nu og her ^^

Ja det er også det jeg tænker nok også derfor jeg blev irriteret på hende Syntes bare det er underligt at hun endnu ikke har indfundet sig med at jeg ikke er en lille pige mere

LevisMor skriver:

Ja! nogle er sådan og sådan er det desværre også her. Min mor siger endda når jeg skal stoppe med at give ham mad eller når hun synes han har fået nok. Hun har også fået at vide og ikke på den pæne måde at det skal hun bare blande sig udenom og om hun troede hun var hans mor?!

Det er mig som bestemmer og sådan er det. Der er ingen der skal fortælle mig noget som helst da.

Præcis! Syntes det er belastende og nogle gange giver det en helt lyst til ikke at få besøg eller besøge hende fordi man ved der vil komme et eller andet på et eller andet tidspunkt

Chel1992 skriver:

Har sagt det til hende et par gange men så er det som om hun bare bliver sur og skuffet over at jeg ikke vil gøre som hun siger jeg skal

At spørge om hun høre efter hendes mor er nok et dumt spørgsmål da hun ikke har haft en siden jeg var 8 men hun har altid sagt at hun ALTID hørte efter hvad hendes forældre sagde til hende og hun var jo så god til det hele og derforh ar hun hus i dag bla bla bla :p hun er meget hellig hun kan jo ikke gøre noget forkert ^^

Men ja selvfølgelig vil hun helst at vi har det godt og hun vil jo gøre alt for at hjælpe os, hun har bare svært ved at forstå det.. Hun er endda kommet op og diskutere med min kæreste angående det med at flytte, vi ville jo gerne flytte i noget større inden vi begynder pg så vi ikke skal tænke på det når jeg ER blevet gravid Det kunne hun bare ikke forstå nok også fordi hun står fast i at hun ikke får børnebørn lige nu og her ^^

Ja det er også det jeg tænker nok også derfor jeg blev irriteret på hende Syntes bare det er underligt at hun endnu ikke har indfundet sig med at jeg ikke er en lille pige mere

Hm, hun lyder som en hårdere nød at knække end først antaget Tror måske du er nødt til at hver gang hun begynder på noget, så sige direkte at det behøver hun ikke have en mening om medmindre hun bliver spurgt. På en okay måde selvfølgelig, så hun ikke bliver ked af det,bare så du lige trækker grænserne op

lotchen skriver:

Åh, de mødre Hun har det nok bare for vane at være den, du lytter til og skal lige have fundet ud af at du er voksen, flyttet hjemmefra og kan træffe dine egne valg. Hun er garanteret slet ikke klar over, at det irriterer dig og så kan hun jo heller ikke lave det om. Du bliver nødt til på en meget kærlig, men nok også lidt bestemt måde fortælle hende, at du ikke gider de der formaninger hele tiden. Spørg hende, om hendes mor også fortæller hende hvad hun skal?? Du kan evt. sige til hende, at du er meget glad for at hun er så interesseret i at du/I har det godt, men at du vil have det bedst med at hun kun giver råd når hun bliver spurgt

Og selvfølgelig vil de da blive rigtige søskende, selvom der er 5 år imellem Det er vist en røver hun er ved at fortælle dig...

Jeg er helt enig.

Min bror og jeg har 6 år imellem os, og vi havde ikke ret stor glæde af hinanden, da vi var mindre, men nu er han 24 og vi har haft glæde af hinanden i 6-7 år nu. I skal da heller ikke planlægge børn efter, hvad hun synes

lotchen skriver:

Åh, de mødre Hun har det nok bare for vane at være den, du lytter til og skal lige have fundet ud af at du er voksen, flyttet hjemmefra og kan træffe dine egne valg. Hun er garanteret slet ikke klar over, at det irriterer dig og så kan hun jo heller ikke lave det om. Du bliver nødt til på en meget kærlig, men nok også lidt bestemt måde fortælle hende, at du ikke gider de der formaninger hele tiden. Spørg hende, om hendes mor også fortæller hende hvad hun skal?? Du kan evt. sige til hende, at du er meget glad for at hun er så interesseret i at du/I har det godt, men at du vil have det bedst med at hun kun giver råd når hun bliver spurgt

Og selvfølgelig vil de da blive rigtige søskende, selvom der er 5 år imellem Det er vist en røver hun er ved at fortælle dig...

Jeg er helt enig.

Min bror og jeg har 6 år imellem os, og vi havde ikke ret stor glæde af hinanden, da vi var mindre, men nu er han 24 og vi har haft glæde af hinanden i 6-7 år nu. I skal da heller ikke planlægge børn efter, hvad hun synes

lotchen skriver:

Hm, hun lyder som en hårdere nød at knække end først antaget Tror måske du er nødt til at hver gang hun begynder på noget, så sige direkte at det behøver hun ikke have en mening om medmindre hun bliver spurgt. På en okay måde selvfølgelig, så hun ikke bliver ked af det,bare så du lige trækker grænserne op

Prøver så godt jeg kan syntes bare det er svært for vil jo selvfølgelig ikke gøre hende ked af det

Baagøe skriver:

Jeg er helt enig.

Min bror og jeg har 6 år imellem os, og vi havde ikke ret stor glæde af hinanden, da vi var mindre, men nu er han 24 og vi har haft glæde af hinanden i 6-7 år nu. I skal da heller ikke planlægge børn efter, hvad hun synes

Min bror og jeg har godt nok næsten 5 år imellem os men vi har aldrig kunne sammen tror bare det er tilfældigt

Men nej selvfølgelig skal vi ikke planlægge efter hendes mening men syntes bare det er træls at hun skal pådutte os hendes mening somom hun vil forsøge at ændre vores mening om det med at få børn imens jeg er i en tidlig alder..