Skal min far med til brylluppet?

FruK skriver:

Hvorfor ikke din mor? 

Jeg ved godt at det traditionelt er en mand der gør det. Men "formålet" er jo at give dig væk - og det er din mor da den nærmeste til.

Jeg har selv ikke noget forhold til min far, og jeg ville have bedt min mor om det, hvis jeg skulle have været gift i en kirke. Ikke særlig traditionelt, I know, men det havde været logisk for mig.

Jeg ville nok slet ikke invitere ham, under de omstændigheder, du skriver. Ærgerligt hvis han bliver sur eller såret - men det lyder ko til at I sjældent ses alligevel.

sjovt den har jeg slet ikke tænkt på

synd for din far...

Aisha skriver:

synd for din far...

hvad ligger til grundlag for at du synes det er synd for min far? han ankommer ALTID til fester FULD! Så ved egentlig ikke hvor sjovt jeg ville synes det var?!

Anonym skriver:

Nej fordi vi kommer til at give rigtig meget energi i det her bryllup masser af planlæggelse masser at penge at bruge, og alt skal bare være helt perfekt! Har aldrig drømt om et stort bryllup og det ville ikke være særlig morsomt at skulle knalde 40-60.000 af på et bryllup for at så aftenen bliver ødelagt af min far

Lige netop! Så noget kunne tyde på du allerede har taget dit valg!

Anonym skriver:

hvad ligger til grundlag for at du synes det er synd for min far? han ankommer ALTID til fester FULD! Så ved egentlig ikke hvor sjovt jeg ville synes det var?!

Fordi det må være et nederlag for ham og ikkevære med til hans datters store dag. Og til bryllupper drikker folk sig alligevel fulde. Men det er op til dig, jeg siger ikke at jeg synes han skal med eller ej. Det er kun din beslutning.

Aisha skriver:

Fordi det må være et nederlag for ham og ikkevære med til hans datters store dag. Og til bryllupper drikker folk sig alligevel fulde. Men det er op til dig, jeg siger ikke at jeg synes han skal med eller ej. Det er kun din beslutning.

de er vel ikke stang stive når de ankommer til kirken

og han har jo oplevet det en gang før da han var med til mit første med min eks mand det var bare på rådhuset

Til TO...

Jeg kan fuldt ud følge dit dilemma. Men tror måske også du har taget et  valg, det virker ihvertfald sådan..

Jeg er selv vokset op med en meget alkoholiseret far. Vi er tre piger der nærmest har passet ham, og ofte været bange for at han ville drikke sig ihjel. Jeg svor for lidt over to år siden at hvis jeg nogensinde skulle giftes, så skulle han IKKE, under nogen omstændigheder nærme sig mit bryllup.. Og så er det fuldstændig ligegyldigt om folk alligevel er fulde til et bryllup, det retter ikke op på al den smerte hans druk har påført mig gennem min barndom.

Vi satte ham så et ultimatum, at enten så droppede han alkoholen helt, eller også så havde han ikke nogen familie mere. Vi havde et professionelt behandlingssted med ind over.. Heldigvis valgte han familien, og har ikke rørt en dråbe alkohol siden. Vi har fået en far tilbage, min mor er gået tilbage til ham (hun lod sig skille fra ham pga druk) og den dag i dag, er jeg så heldig at jeg til næste sommer skal føres op af kirkegulvet, selvfølgelig af min far..

Så jeg kan om nogen sætte mig ind i hvis du ikke har lyst til at han er en del af det, han har med garanti påført dig masser af smerte og bekymringer, og påvirket din barndom, så sådan en dag kan man ikke bare sige.. Pyt med det, han drikker, men det gør andre også...

Jeg mener så også at du skal, som andre også skriver, lytte til dit hjerte, gøre hvad du føler for, men ikke tænke over hvad din mors og andres behov er. En løsning kunne måske også være at bede din far om at følge dig op ad gulvet, men hvis han ønsker at drikke, så er han ikke en del af begivenhederne efterfølgende.. Svært at sætte ham det ultimatum, men det er din dag, og du skal gøre hvad du har det bedst med, og så må andre indordne sig.

Og husk på et hvad folk vælger, så er det dem der fravælger at give dig din store dag, hvis ikke de ønsker at gøre det på din måde.. Et bryllup skal holdes for dem der skal giftes, ikke for alle andre, de er blot en del af det, hvis de ønsker at gøre det til en god dag..

Puha.. det blev lidt langt, håber du kan bruge mit svar til noget, men følte bare jeg havde lidt at bridrage med

Krisul skriver:

Til TO...

Jeg kan fuldt ud følge dit dilemma. Men tror måske også du har taget et  valg, det virker ihvertfald sådan..

Jeg er selv vokset op med en meget alkoholiseret far. Vi er tre piger der nærmest har passet ham, og ofte været bange for at han ville drikke sig ihjel. Jeg svor for lidt over to år siden at hvis jeg nogensinde skulle giftes, så skulle han IKKE, under nogen omstændigheder nærme sig mit bryllup.. Og så er det fuldstændig ligegyldigt om folk alligevel er fulde til et bryllup, det retter ikke op på al den smerte hans druk har påført mig gennem min barndom.

Vi satte ham så et ultimatum, at enten så droppede han alkoholen helt, eller også så havde han ikke nogen familie mere. Vi havde et professionelt behandlingssted med ind over.. Heldigvis valgte han familien, og har ikke rørt en dråbe alkohol siden. Vi har fået en far tilbage, min mor er gået tilbage til ham (hun lod sig skille fra ham pga druk) og den dag i dag, er jeg så heldig at jeg til næste sommer skal føres op af kirkegulvet, selvfølgelig af min far..

Så jeg kan om nogen sætte mig ind i hvis du ikke har lyst til at han er en del af det, han har med garanti påført dig masser af smerte og bekymringer, og påvirket din barndom, så sådan en dag kan man ikke bare sige.. Pyt med det, han drikker, men det gør andre også...

Jeg mener så også at du skal, som andre også skriver, lytte til dit hjerte, gøre hvad du føler for, men ikke tænke over hvad din mors og andres behov er. En løsning kunne måske også være at bede din far om at følge dig op ad gulvet, men hvis han ønsker at drikke, så er han ikke en del af begivenhederne efterfølgende.. Svært at sætte ham det ultimatum, men det er din dag, og du skal gøre hvad du har det bedst med, og så må andre indordne sig.

Og husk på et hvad folk vælger, så er det dem der fravælger at give dig din store dag, hvis ikke de ønsker at gøre det på din måde.. Et bryllup skal holdes for dem der skal giftes, ikke for alle andre, de er blot en del af det, hvis de ønsker at gøre det til en god dag..

Puha.. det blev lidt langt, håber du kan bruge mit svar til noget, men følte bare jeg havde lidt at bridrage med

tak for dit svar, men nej jeg har slet ikke taget noget valg endnu, det er nu ikke så meget det der med festen for der drikker alle vi andre nok også men det er bare mere hvis han er skidefuld mens jeg skal føres op af gulvet det håber jeg da heller ikke.

På en måde ønsker jeg ikke han skal med pga ham og min mor ikke sådan rigtig kan sammen, og på den anden side så savner jeg ham sku, har ikke set ham i omkring 9 måneder!

Aisha skriver:

Fordi det må være et nederlag for ham og ikkevære med til hans datters store dag. Og til bryllupper drikker folk sig alligevel fulde. Men det er op til dig, jeg siger ikke at jeg synes han skal med eller ej. Det er kun din beslutning.

Forhåbentlig ikke før de møder op i kirken? 

TS, min mor var alkoholiker ind til jeg var teenager, og jeg ved, hvor meget det ødelægger.

Havde hun stadig været det, havde jeg helt sikkert valgt kontakten med hende fra på et tidspunkt. Og i hvert fald ikke inviteret hende til min store dag. Ikke fordi jeg ikke ville ønske at hun kunne være der, men fordi det bare ødelægger dagen for alle mulige andre, at man dukker op på den måde.

Jeg forstår dit dilemma. 

FruK skriver:

Forhåbentlig ikke før de møder op i kirken? 

TS, min mor var alkoholiker ind til jeg var teenager, og jeg ved, hvor meget det ødelægger.

Havde hun stadig været det, havde jeg helt sikkert valgt kontakten med hende fra på et tidspunkt. Og i hvert fald ikke inviteret hende til min store dag. Ikke fordi jeg ikke ville ønske at hun kunne være der, men fordi det bare ødelægger dagen for alle mulige andre, at man dukker op på den måde.

Jeg forstår dit dilemma. 

ja det er et stort dilemma! ved slet ikke hvad jeg skal gøre endnu