Blive gift uden nogen ved det...

• Er du blevet gift uden nogen ved det?
• Hvordan tog familien det bagefter?
• Her tænker jeg på fx faren, som jo følger dig op og giver dig væk.
• Hvad med de nære veninder og venner?
• Hvorfor vælger man at blive gift, uden nogen ved det??

Jeg er selv gift ret tradionelt, men har en veninde, som blev gift hemmeligt. Jeg blev vildt skuffet, men det var self deres valg.
Tænker bare lidt om det er et egoistisk valg ell om man tænker på at tage familien og vennerne med sig ind i glæden, som det er at planlægge og nyde tankerne omkring det at blive gift.


Kloster

Da vi blev gift var familien også med, men havde en kollega på et tidspunkt, som valgte at blive gift hemmeligt.
De fortalte familien det et par dage efter og de blev også vildt skuffet..
Spurgte ham også om hvorfor de havde gjort det på dén måde og var fordi hans kæreste ikke brød sig så meget om alt den opmærksomhed hun jo ville have fået som brud.

Og han selv var sgu sådan set græsk katolsk med hvordan det skulle foregå..

Er du blevet gift uden nogen ved det?
Næsten ingen, mine brødre, min mands søster og ven var med som vidner, men eller ingen fra vores familier.

Hvordan tog familien det bagefter?
Meget meget pænt. Jeg synes personligt, det var hylende morsomt at ringe rundt "Hej, hvordan går det", "Godt hvad med hos jer" "Jo tak vi er lige blevet gift". Min mor og stedfar kom susende med champagne og jordbær...

Her tænker jeg på fx faren, som jo følger dig op og giver dig væk.
Min far bor i USA

Hvad med de nære veninder og venner?
De blev glade.

Hvorfor vælger man at blive gift, uden nogen ved det??
Vi blev gift på det tidspunkt da vi lige havde købt hus og ville sikre hinanden. Jeg læste, så vi havde ikke råd til stort bryllup. Til gengæld tog vi revanche 3 år senere med kirkelig velsignelse og stor fest med hele familien, venner mm.

Altså jeg har en veninde der engang blev gift hvor jeg først fik besked dagen før (mener jeg), der blev jeg skuffet, men det var nu lige så meget over grunden, for hun stolede ikke på at jeg ville respektere at de ikke ønskede sig en Polterabend...

Altså helt ærligt, så er det sgu lidt egoistisk at blive skuffet over at man ikke er inviteret til bryllup. At blive gift er da super super personligt og ikke noget man af pligt skal invitere folk til, for at de ikke bliver sure.
Derudover så er det da dyrt at holde et stort bryllup. Selv om man holder det hjemme, og bare sådan for de nærmeste, så løber det da hurtigt op. Og hvad så med dem der ikke bliver inviteret som blandt de nærmeste, har de så også ret til at blive sure?
Jeg synes helt ærligt at et ægteskab er personligt, og noget man som brudgom og brud selv bestemmer på hvilken måde man vil indgå i. Og det bør man kunne gøre uden at frygte at familie og venner bliver fornærmede, skuffede og sure.
Måske er der nogen der holder det hemmeligt, fordi de ikke har lyst til at føle konsekvenserne fra skuffede venner og familie
Knus Ditte, der blev gift ved et stort bryllup fordi jeg havde lyst.

Altså helt ærligt, så er det sgu lidt egoistisk at blive skuffet over at man ikke er inviteret til bryllup. At blive gift er da super super personligt og ikke noget man af pligt skal invitere folk til, for at de ikke bliver sure.
Derudover så er det da dyrt at holde et stort bryllup. Selv om man holder det hjemme, og bare sådan for de nærmeste, så løber det da hurtigt op. Og hvad så med dem der ikke bliver inviteret som blandt de nærmeste, har de så også ret til at blive sure?
Jeg synes helt ærligt at et ægteskab er personligt, og noget man som brudgom og brud selv bestemmer på hvilken måde man vil indgå i. Og det bør man kunne gøre uden at frygte at familie og venner bliver fornærmede, skuffede og sure.
Knus Ditte, der blev gift ved et stort bryllup fordi jeg havde lyst.

SÅ ENIG!!! det er da virkelig sørgeligt ikke bare at glæde sig over at personen er blevet gift...jeg synes det er en super måde og ved at ingen ville blive skuffet her, nok tværtimod...og så også en smule overrasket eftersom jeg ingen mand har-griner
Mine forældre blev gift på rådhus...som den eneste af ni søskende valgte min mor ikke kirke, de betalte selv og hun blev ikke fulgt op, de havde fået mig og jeg sad imellem dem ved bordet, der var ingen brudekjole eller kage, ingen bryllupsrejse, men en god fest og glade gæster...og det vigtigste og det det handler om, er at de er lykkeligt gift på 31 år..kendt hinanden i 40 år...og er det ikke præcis det et bryllup handler op...lykke og kærlighed for parret..
Knus Eva..

Min mands søster og hendes mand blev gift uden nogen vidste det.

Her var det mest timingen af nyheden, der skuffede: fik det at vide som svar på at vi ventede os.

Hendes mor (min svigermor) blev meget skuffet - nok netop fordi det var hendes eneste datter. Svigerdøtre (mig) er generelt ikke så gode til at tage svigermødre med i forberedelser såsom at prøve kjole etc.

Eva skriver:



SÅ ENIG!!! det er da virkelig sørgeligt ikke bare at glæde sig over at personen er blevet gift...jeg synes det er en super måde og ved at ingen ville blive skuffet her, nok tværtimod...og så også en smule overrasket eftersom jeg ingen mand har-griner
Mine forældre blev gift på rådhus...som den eneste af ni søskende valgte min mor ikke kirke, de betalte selv og hun blev ikke fulgt op, de havde fået mig og jeg sad imellem dem ved bordet, der var ingen brudekjole eller kage, ingen bryllupsrejse, men en god fest og glade gæster...og det vigtigste og det det handler om, er at de er lykkeligt gift på 31 år..kendt hinanden i 40 år...og er det ikke præcis det et bryllup handler op...lykke og kærlighed for parret..
Knus Eva..

Enig her også:0)

DK skriver:

Altså helt ærligt, så er det sgu lidt egoistisk at blive skuffet over at man ikke er inviteret til bryllup. At blive gift er da super super personligt og ikke noget man af pligt skal invitere folk til, for at de ikke bliver sure.
Derudover så er det da dyrt at holde et stort bryllup. Selv om man holder det hjemme, og bare sådan for de nærmeste, så løber det da hurtigt op. Og hvad så med dem der ikke bliver inviteret som blandt de nærmeste, har de så også ret til at blive sure?
Jeg synes helt ærligt at et ægteskab er personligt, og noget man som brudgom og brud selv bestemmer på hvilken måde man vil indgå i. Og det bør man kunne gøre uden at frygte at familie og venner bliver fornærmede, skuffede og sure.
Måske er der nogen der holder det hemmeligt, fordi de ikke har lyst til at føle konsekvenserne fra skuffede venner og familie
Knus Ditte, der blev gift ved et stort bryllup fordi jeg havde lyst.

Puhha... Følte lige et lille angreb der. Håber ikke det var meningen. Var blot for at høre, hvad tanker man havde gjort sig, når man vælger dette.

At jeg blev skuffet, er ikke ensbetydende med, at jeg blev sur. Jeg havde nok bare forventet at min (dengang) bedste veninde, ville tage mig med i sine glæder og drømme.

De valgte et "offentligt" bryllup fra pga polterabend. Hendes mand havde nemlig nogle ret vilde venner, så derfor...

Men ærligt, så sætter vi bare forskellige ting højt i livet... Også hvad andre folk tænker.
Her vil jeg skynde mig at sige, jeg ikke går og tænker på, hvad andre folk tænker, men jeg går nok bare meget op i traditioner. Fx ved jeg hvor stolt min far var, da hans enester datter skulle gives væk. Det ville jeg ikke gøre uden ham.
Vores bryllup var et meget billigt bryllup (16.000,-) men vi fik alt hvad der betød noget for os.


Kloster

Kloster skriver:

• Er du blevet gift uden nogen ved det?
• Hvordan tog familien det bagefter?
• Her tænker jeg på fx faren, som jo følger dig op og giver dig væk.
• Hvad med de nære veninder og venner?
• Hvorfor vælger man at blive gift, uden nogen ved det??

Jeg er selv gift ret tradionelt, men har en veninde, som blev gift hemmeligt. Jeg blev vildt skuffet, men det var self deres valg.
Tænker bare lidt om det er et egoistisk valg ell om man tænker på at tage familien og vennerne med sig ind i glæden, som det er at planlægge og nyde tankerne omkring det at blive gift.


Kloster

Selv er jeg ikke gift, men min faster og onkel tog på ferie i skagen og ringede hjem at nu var de altså blevet gift på rådhuset Min farmor og farfar tog det helt cool. Som min farmor siger, så ville hun da gerne have set det, men hun misunder dem at de havde muligheden for en romantisk dag alene Vi har mistanke om at min onkel og tante er blevet gift for nogle år siden, men det er ikke noget der er blevet offentliggjort. Det finder vi nok ud af når en af dem dør engang i fremtiden Mistanken opstod pga en taleups fra min tante, men det er blevet affejet når der er spurt ind til det