Blive gift uden nogen ved det...

Kloster skriver:



Puhha... Følte lige et lille angreb der. Håber ikke det var meningen. Var blot for at høre, hvad tanker man havde gjort sig, når man vælger dette.

At jeg blev skuffet, er ikke ensbetydende med, at jeg blev sur. Jeg havde nok bare forventet at min (dengang) bedste veninde, ville tage mig med i sine glæder og drømme.

De valgte et "offentligt" bryllup fra pga polterabend. Hendes mand havde nemlig nogle ret vilde venner, så derfor...

Men ærligt, så sætter vi bare forskellige ting højt i livet... Også hvad andre folk tænker.
Her vil jeg skynde mig at sige, jeg ikke går og tænker på, hvad andre folk tænker, men jeg går nok bare meget op i traditioner. Fx ved jeg hvor stolt min far var, da hans enester datter skulle gives væk. Det ville jeg ikke gøre uden ham.
Vores bryllup var et meget billigt bryllup (16.000,-) men vi fik alt hvad der betød noget for os.


Kloster

Uhh det var ikke et angreb. Bare et lille opstød fordi jeg i min familie har haft store problemer med folk der blev rigtig "harme" og sure fordi at min fætter og hans kone blev gift uden at sige det.

Men dejligt at du ikke blev det.
Altså selv om i holdt et bryllup til 16.000 kr. så er det da sørme også mange penge, som det jo ikke lige er sikkert at alle har! Hvis vi ville giftes lige nu, så ville vi i alt fald ikke lige have 16.000 kr. parat til at fyre af.

Er ikke gift endnu... Jeg synes det er fair, hvis man vælger at blive gift i hemmelighed...

man vælger vel efter hvad man selv har lyst til... hvis min eller kæresten familie ville blive harme over vi gifter os hemmeligt ja så skal de da bare have lov til det...

det er jo vores valg og ikke deres.

DK skriver:

Altså helt ærligt, så er det sgu lidt egoistisk at blive skuffet over at man ikke er inviteret til bryllup. At blive gift er da super super personligt og ikke noget man af pligt skal invitere folk til, for at de ikke bliver sure.
Derudover så er det da dyrt at holde et stort bryllup. Selv om man holder det hjemme, og bare sådan for de nærmeste, så løber det da hurtigt op. Og hvad så med dem der ikke bliver inviteret som blandt de nærmeste, har de så også ret til at blive sure?
Jeg synes helt ærligt at et ægteskab er personligt, og noget man som brudgom og brud selv bestemmer på hvilken måde man vil indgå i. Og det bør man kunne gøre uden at frygte at familie og venner bliver fornærmede, skuffede og sure.
Måske er der nogen der holder det hemmeligt, fordi de ikke har lyst til at føle konsekvenserne fra skuffede venner og familie
Knus Ditte, der blev gift ved et stort bryllup fordi jeg havde lyst.

Kunne ikke være mere enig!