Loggidut skriver:
Undskyld, nu bliver jeg nok savet...men skide nu være med det...men come on, i mener da ikke at i lever i en straffri verden?
Hvordan kan i dog sige i aldrig benytter straf hos jer?
Ordet straf er helt forkert i mine ører, det klinger så negativt, så skal vi ikke hellere kalde det for opdragelse...
og det trådstarteren efterlyser er hvordan vi tackler det at barnet ikke forstår at overholde de regler der bliver stukket ud (er det korrekt forstået?)
Selfølgelig er man nød til at have en grænse som forældre, og bliver den overskredet må der da nødvendigvis være en konsekvens, er det bare mig der ikke helt forstår den løse opdragelse, hvor man aldrig får at mærke hvad der sker når man ikke overholder regler...?
Der er regler over alt, i spil, i trafikken, i samfundet, i opførsel over for andre mennesker, selv på verdenshavene er der regler, og overtræder man dem, får man også koncekvensen af det, har jeg bare lidt ret?
Så til jer der ikke bruger "straf", hvordan gør i så når jeres barn overskrider nogle regler i har?
Og lad nu være med at sige jeres børn aldrig overskrider de regler, for det gør de, igen og igen...har børn her i så mange forskellige aldre, at jeg ved at det at blive voksen også omhandler forståelsen for at man kan forstå de spilleregler som livet har, og at man får konsekvens hvis man ikke overholder dem.
Kender i de situationer hvor barnet svarer sin lære igen/ ligger på gulvet skrigende i butikkerne/ bider et barn i børnehaven/holder andre børn uden for/ ikke overholder færdselsreglerne og går over for rødt/ stjæler i butikkerne (som de fleste børn skal prøve
nogle her har måske ikke børn i en alder hvor de her problemer er opstået endnu, men de kommer, og hvordan er det så lige i vil tackle dem?
når barnet har stjålet i en butik for første gang, sidder i så og forklare dem at det ikke er smart? Eller går i ned og viser dem at det man har taget betaler man for, altså bekender kulør...hvordan gør i det?
Jeg er meget nysgerrig, for tanken om at leve i en verden hvor straf ikke ermed, det kan jeg ikke forholde mig til, tænk om man satte sig ned og snakkede med Peter Lundin, og sagde: Aj ved du nu hvad, det der med at save folk i småstykker er sgu ikke så smart, det må du altså ikke...
hvordan hænger jeres univers sammen hvis det er straffrit...nu er jeg meget nysgerrig!
Helt enig - men da jeg ikke er så heldig at have nogen at lade min opdragelse "gå ud over" endnu er min mening ikke baseret på erfaring.
Jeg har set rigtig mange ( i mine øjne skråsikre) mødre i både familiesammenhænge og andre steder som hævder at de aldrig hverken hæver stemmen eller straffer / opdrager eller noget andet end at "forklare hvorfor du altså ikke må ditten og datten", og en ting som jeg synes er fælles for de fleste af dem (ikke alle dog) er deres totalt kropumulige forkælede unger, som er decideret grænseløse i deres opførsel og driver alle andre end deres egne forældre til vanvid som synes de er ihh så åhh så sjove, kreative og levende
Og når man for 117.nde gang har hørt den samme mor sige til sit barn at det ikke må skrige eller slå eller lege med den der eller noget andet som børn gør så sidder jeg altså og ØNSKER at den unge fik et time out!! Og det bliver ikke bedre når de bliver ældre...
Børn er nemlig ikke bare lyst-styrede, de er IMPULS-styrede fordi deres frontallapper ikke er udviklede endnu og de derfor ikke er i stand til at forstå en kompleks forklaring som bliver forklaret til dem om hvorfor man ikke må sitten og datten.
Hvis straf betyder almindelig sund fornuft og klare konsekvens-linjer som trækkes op hvor det er passende så er jeg ihvertfald FOR!
Anmeld
