Hvad gør i når der skal "Straffes" ?

Hvad gør i når barnet skal "straffes" ?
Jeg vil ikke sende det på værelset, det er barnets værelse, det er der barnet hygger sig, har det sjovt... Hvis det skal sendes på værelset fordi det har gjort noget det ikke måtte eller hvad det nu måtte være - Vil barnet forbinde værelset som noget skidt hver gang det vil blive sendt på værelset...
Jeg vil heller sætte barnet ud i gangen på en stol og sige du er altid velkommen når du kan sidde ordentligt ved bordet, snakke pænt osv... Eller tage et stykke legetøj fra den og sige, du får legetøjet når du er fortjent til det... Vil aldrig sende det på værelset...

Er det dybt komplette handlinger jeg har tænkt mig?
Hvordan gør i andre ?

De få gange vi har haft behov for at "straffe" Mathilde, så er hun blevet sat på en taburet inde på legeværelset i 3-5 min (uden lukket dør) og så er vi gået ind til hende igen...
Og mht. at vi har "straffet" er fordi at nogle gange når vi skulle til bords om aftenen, så blev hun hys og vi fandt ud af, at hvis satte vi hende ind på legeværelset i de 3-5 min og så hentede hende igen, så forløb resten af måltidet smertefrit og hyggeligt, hvor imod hvis vi lod være med at sætte hende ind, så forblev hun i hendes hys-anfald og ville intet spise, men bare skrige og det synes jeg er mere synd..

Jeg aner ikke hvad jeg vil gøre når vi når der til. jeg tror måske man kommer længst med at snakke med dem ja jeg ved det virkelig ikke.

Knus Diana som er røget på værelset 1 gang i hele sit liv aldrig haft stuearest (staves) men altid blevet snakket og fået forklaret tingene i staden for. og jeg har sgu da udviklet mig meget godt griner. jeg går ikke ind for at straffe børn jeg er overbevist om at der findes andre måder at gøre tingene på

Vi bruger time out. Da hun var yngre, var det tilstrækkeligt at sende hende ud i gangen eller i køkkenet, eller sågar bare på en stol vedsiden af. Da hun blev ældre, så sendte vi hende på hendes værelse.

Det virker rigtig godt. 1 minut, pr. år hun er.

Så vil hun som regel snakke fornuftigt om det bagefter

Zafir skriver:

Vi bruger time out. Da hun var yngre, var det tilstrækkeligt at sende hende ud i gangen eller i køkkenet, eller sågar bare på en stol vedsiden af. Da hun blev ældre, så sendte vi hende på hendes værelse.

Det virker rigtig godt. 1 minut, pr. år hun er.

Så vil hun som regel snakke fornuftigt om det bagefter

Vi gør helt det samme. Vi plejede at sætte hende uden for det rum vi var i, altså lige sådan rundt om hjørnet. Der skulle hun så sidde i et par minutter. Det har altid fungeret super fint!

Da jeg endu ikke har nogle børn, men når den lille kommer og begynder at komme i trods alderen har vi snakket om at vi vil bruge metoden om at sætte dem i en slags "skammekrog/stol" hvis det virkelig bliver slemt

Men vi vil helst også bare snakke om tingene eller aflede opmærksomheden. Hvis jeg skabte mig meget da jeg var nogle år gammel spurgte min mor mig bare "hvad det var jeg så gerne ville have, og om jeg havde noget at græde for?"
Hun siger at det tit stoppede derefter fordi jeg så ikke vidste hvorfor jeg gjorde det eller fordi jeg fik afledt opmærksomheden.

Jeg har aldrig brugt og kunne aldrig finde på at bruge straf....
Det synes jeg simpelthen ikke er nødvendigt...måske jeg misforstår og ligger noget forkert i ordet straf...men straf, nej, det bruger jeg altså ikke...aldrig.
Knus Eva..

Når Lærke er helt umulig og slet ikke vil høre efter hvad vi siger eller gøre som vi siger, så bliver hun sendt ind på hendes værelse .
Her sætter hun sig så helt automatisk på sin stol og sidder og skaber sig, indtil hun kommer efter at nu må hun hellere blive god igen.
Hun får højst lov til at sidde der inde alene fem minutter inden vi går ind til hende..
Og det er meget meget sjældent hun når op på 5 min.
Hun er som regel tøet op efter et par minutter, men så kommer hun også af sig selv og siger undskyld.
det er det vi ligesom har valgt og bruge, at hun skal komme og sige undskyld, fordi så ved vi at hun har forstået at det hun lige gjorde var helt forkert.

Ordet straf kan vel tolkes som man vel.
Men jeg er af den helt klare opfattelse, at når Lærke har gjort noget der er helt uacceptabel, så skal hun have det afvide.
Om det så er og straffe hende det og sende hende på værelset, tjaa det ved jeg ikke.
Men en ting jeg ved er at det fungere og min datter er forsat en glad og tilpas pige..

Pia

Når Lærke er helt umulig og slet ikke vil høre efter hvad vi siger eller gøre som vi siger, så bliver hun sendt ind på hendes værelse .
Her sætter hun sig så helt automatisk på sin stol og sidder og skaber sig, indtil hun kommer efter at nu må hun hellere blive god igen.
Hun får højst lov til at sidde der inde alene fem minutter inden vi går ind til hende..
Og det er meget meget sjældent hun når op på 5 min.
Hun er som regel tøet op efter et par minutter, men så kommer hun også af sig selv og siger undskyld.
det er det vi ligesom har valgt og bruge, at hun skal komme og sige undskyld, fordi så ved vi at hun har forstået at det hun lige gjorde var helt forkert.

Ordet straf kan vel tolkes som man vel.
Men jeg er af den helt klare opfattelse, at når Lærke har gjort noget der er helt uacceptabel, så skal hun have det afvide.
Om det så er og straffe hende det og sende hende på værelset, tjaa det ved jeg ikke.
Men en ting jeg ved er at det fungere og min datter er forsat en glad og tilpas pige..

Pia

Hvis straf hjalp, ville barnet så gøre det igen...og at sige undskyld er jo ikke det samme som at barnet ved det er forkert det det lige har gjort, det har bare lært at det er det mor og far vil høre, for at de igen vil mig.
Jeg tror ikke på straf virker, for så ville barnet jo lade være med at gøre det det ikke måtte...børn er lyst og følelsesstyrede de første mange år og derfor vil de gøre ting som de simpelthen ikke tænker over når det er forkert og derfor mener jeg slet ikke at straf har en positiv indvirkning på sigt.
Endvidere så bryder jeg mig ikke om at ekskludere børn for at lære dem at være en del af et fællesskab.
Men gen så handler det jo om hvad man tror på og hvordan man ønsker at behandle sine børn..jeg er heller ikke selv blevet straffet som barn...jo, vi fik da af vide når det ikke var smart det vi lavede...men aldrig har jeg haft stuearrest eller er blevet sendt på værelset...om mine børn og jeg så bare er engle, det tror jeg nu ikke...jeg kan bare ikke se en grund til straf og derfor lever jeg fint uden..
Knus Eva..hvis drenges værelse er til hygge og aldrig som isolation..

Eva skriver:



Hvis straf hjalp, ville barnet så gøre det igen...og at sige undskyld er jo ikke det samme som at barnet ved det er forkert det det lige har gjort, det har bare lært at det er det mor og far vil høre, for at de igen vil mig.
Jeg tror ikke på straf virker, for så ville barnet jo lade være med at gøre det det ikke måtte...børn er lyst og følelsesstyrede de første mange år og derfor vil de gøre ting som de simpelthen ikke tænker over når det er forkert og derfor mener jeg slet ikke at straf har en positiv indvirkning på sigt.
Endvidere så bryder jeg mig ikke om at ekskludere børn for at lære dem at være en del af et fællesskab.
Men gen så handler det jo om hvad man tror på og hvordan man ønsker at behandle sine børn..jeg er heller ikke selv blevet straffet som barn...jo, vi fik da af vide når det ikke var smart det vi lavede...men aldrig har jeg haft stuearrest eller er blevet sendt på værelset...om mine børn og jeg så bare er engle, det tror jeg nu ikke...jeg kan bare ikke se en grund til straf og derfor lever jeg fint uden..
Knus Eva..hvis drenges værelse er til hygge og aldrig som isolation..

Meget enig.