drømmen om en lille pige...

Havde det på samme måde da jeg ventede min nummer 2. Havde endda en pige i forvejen, men ville så gerne være mor til 2 piger, også fordi der kun var 2 år imellem dem. Når min kæreste sagde til mig han troede vi ventede en dreng denne gang kunne jeg begynde at græde. Vi valgte ikke at få kønnet at vide før fødslen.

Da min søn så blev lagt op på min mave og min kæreste sagde at det var en dreng blev jeg bare så glad! Tænkte, selvfølgelig skal vi da have en dreng  

Tro mig, hvis det bliver en dreng du får vil du ALDRIG ønske han var en pige  Men krydser da alligevel fingre for at du får den pige du ønsker dig

Held og lykke med graviditeten

Anonym skriver:

tak for krammet! du fik mig til at smile med din kommentar om at blive mors dreng Det lyder jo egentlig bare ret hyggeligt! 

Og jeg er da heller ikke i tvivl om at hvis det er en dreng, så accepterer jeg jo det og vil sikkert ikke ønske det anderledes når jeg først ved det. 

Men tanken om at jeg ikke skal købe søde kjoler, sætte hår og lignende ville være hård at sluge. Puha jeg synes der er lang tid til vi kan få et svar... 

Det kan jeg godt følge dig i Sådan tænkte jeg også - drenge er nogle vildbasser og kjoler er yndige! 

Men min vildbasse er den bedste i verden - og den største kælepot! (mors dreng ) 

Giv dig selv lov til at tænke de forbudte tanker nu, for de vil være væk når du står ved dit vidunder

Anonym skriver:

Ja jeg drømmer virkelig bare sådan om at blive mor til en lille pige  

Jeg er gravid, men er slet ikke langt nok henne endnu til at man ville kunne se kønnet til skanning. 

Jeg går konstant rundt og forestiller mig at den lille i maven er en lille pige! Jeg kigger på pige tøj, og forrestiller mig hvordan hun ville se ud i det. 

hvis min kæreste nævner at det jo altså måske bliver en dreng, kan jeg mærke at jeg bliver ret trist ikke fordi jeg ikke ville elske en dreng over alt på jorden, men min drøm om at få en datter er bare så stor! 

jeg kan blive helt sur på mig selv og pinlig ovet at føle og tænke sådan  men jeg kan simpelthen bare ikke gøre for det! 

jeg er meget taknemmeligt for at jeg overhovedt er så heldig at være gravid, og bare barnet er velskabt er det jo dejligt! Men alligevel... jeg ved bare at jeg bliver skuffet hvis jeg får afvide at det er en dreng  puha hvor skulle jeg skamme mig.... 

Du skal overhovedet ikke skamme dig!!!!

Du siger jo ikke, at du ikke vil have en dreng, du siger bare, at du drømmer om en pige. Det er en pige, du forestiller dig, og det er en pige, du ønsker dig nu.

Hvis du får en dreng, jamen, så er han jo bare sendt fra himlen, og du kan ikke længere forestille dig, at han skulle være noget som helst andet end lige præcis den, han er 

Jeg har også ønsket mig piger. Så jeg kan sagtens forstå dig. Tror bare, vi er mange, som har lettest til at relatere til eget køn. Who cares, vi elsker jo alle vores børn!

Anonym skriver:

Ja jeg drømmer virkelig bare sådan om at blive mor til en lille pige  

Jeg er gravid, men er slet ikke langt nok henne endnu til at man ville kunne se kønnet til skanning. 

Jeg går konstant rundt og forestiller mig at den lille i maven er en lille pige! Jeg kigger på pige tøj, og forrestiller mig hvordan hun ville se ud i det. 

hvis min kæreste nævner at det jo altså måske bliver en dreng, kan jeg mærke at jeg bliver ret trist ikke fordi jeg ikke ville elske en dreng over alt på jorden, men min drøm om at få en datter er bare så stor! 

jeg kan blive helt sur på mig selv og pinlig ovet at føle og tænke sådan  men jeg kan simpelthen bare ikke gøre for det! 

jeg er meget taknemmeligt for at jeg overhovedt er så heldig at være gravid, og bare barnet er velskabt er det jo dejligt! Men alligevel... jeg ved bare at jeg bliver skuffet hvis jeg får afvide at det er en dreng  puha hvor skulle jeg skamme mig.... 

Søde du - da jeg læste dit indlæg, fik jeg tre usammenhængende tanker, som du skal have med: 

Først blev jeg forarget over din drøm - hvordan kan man dog tænke sådan? Og grunden til min forargelse var, at jeg selv tænkte som du ved min første graviditet. Jeg fik så også min skønne pige -  men de to næste gange fik jeg drenge, som var og er så vidunderlige, at jeg ikke kan få ind i mit hoved, hvordan jeg kunne have ønsket mig IKKE at få drenge. Hvad tænkte jeg dog på? 

Så tænkte jeg, at du hverken får en dreng eller en pige - du får en BABY, og de "fungerer" helt ens fra fødslen: De er skabt så genialt, at du ikke kan andet end at forelske dig i den, du får, helt uanset kønnet. 

Endelig tænkte jeg, at "i min tid" blev vi ikke kønsscannet, og det var på mange måder fantastisk ikke at vide kønnet på forhånd. Blandt andet fik man sin vidunderlige baby i armene samtidig med opdagelsen af, om det var en pige eller en dreng, og det viste sig jo at være så fuldstændigt underordnet, når man lå der med sit lille mirakel. 

En sidste "information": Det er stort og spændende og fascinerende at følge en lille drengs udvikling til stor knægt og ung mand - på mange måder en ny verden. Og jeg ELSKER at have to lømler på 13 og 14, som er vokset mig over hovedet og driller mig med det, samtidig med, at de stadig er mors små drenge. 

Du bliver lykkelig for dit barn, og får du en dreng, vil du ryste på hovedet over de tanker, du har lige nu. Jeg sværger! 

Anonym skriver:

hvor er det bare dejligt at læse! Jeg håber inderligt at jeg får det på samme måde.lige nu forrestiller jeg mig jo at jeg kommer til at ligge og tude inde til skanningen til den tid, og gøre mig selv total til grin  

selvom jeg jo som sagt vil elske barnet lige meget hvad, så er jeg bare så bange for om jeg vil elske en dreng lidt mindre end en pige.... puha en grim tanke!!! 

Når du tænker som du gør, altså at du er bange for at du ikke kan elske en dreng så meget som en pige viser jo at du er en meget følsom person. Så jeg er faktisk ikke i tvivl om at du nok skal komme til at elske en lille dreng ligeså højt som en pige.

Jeg kan dog godt forstå at tanken skræmmer dig, for hvis man normalt ikke får det man har ønsket sig, fx ønsker man sig en bestemt farve lænestol, men får en anden farve end lige den, så kan man jo blive SÅ skuffet (måske et lidt mærkelig eksempel!)! Men sådan fungere det altså ikke med babyer, det er jeg ret sikker på... Man kan bare ikke blive skuffet over noget man helt selv har lavet inde i ens mave nej, det tror jeg virkelig ikke er mulig

Anonym skriver:

Ja jeg drømmer virkelig bare sådan om at blive mor til en lille pige  

Jeg er gravid, men er slet ikke langt nok henne endnu til at man ville kunne se kønnet til skanning. 

Jeg går konstant rundt og forestiller mig at den lille i maven er en lille pige! Jeg kigger på pige tøj, og forrestiller mig hvordan hun ville se ud i det. 

hvis min kæreste nævner at det jo altså måske bliver en dreng, kan jeg mærke at jeg bliver ret trist ikke fordi jeg ikke ville elske en dreng over alt på jorden, men min drøm om at få en datter er bare så stor! 

jeg kan blive helt sur på mig selv og pinlig ovet at føle og tænke sådan  men jeg kan simpelthen bare ikke gøre for det! 

jeg er meget taknemmeligt for at jeg overhovedt er så heldig at være gravid, og bare barnet er velskabt er det jo dejligt! Men alligevel... jeg ved bare at jeg bliver skuffet hvis jeg får afvide at det er en dreng  puha hvor skulle jeg skamme mig.... 

Jeg har oz altid drømt om at få en pige Jeg havde det som dig, min store drøm er en pige men bare barnet er sundt så vil jeg elske det uanset kønnet Ingen siger at fordi den her måske bliver en dreng at du så aldrig får opfyldt din drøm om at få en pige

Men kender godt lidt til den "skam" fordi folk hurtigt drager konklussioner hvis man siger man drømmer om det ene køn frem for det andet.. Uden at lytte til resten man siger!