Hvorfor ikke vente de 2-3 maaneder...

ja, nu taenker jeg paa, at det er forholdsvis hoj risiko for at tabe sit foster inden de obligatoriske 2-3 maneder. jeg kender flere der venter de 2-3 maaneder inden de kalder gud og hver mand og fortaeller de venter baby.

personligt synes jeg ogsaa det er bedre lige at vente i hvertfald 2 maaneder inden alle for det at vide.
saa er det ogsaa en del nemmere hvis det lille spir ikke bliver til noget.
det er nemlig SAA svart for alle indvolveret hvis det saa bliver tabt, saa hvorfor skynder mange kvinder sig at give gront lys til gud og hver mand med det samme menstruationen udebliver

Jeg har gjort det. Jeg synes tanken om at skulle være alene med det er skrækkelig. Hvis jeg ikke fortæller noget, og taber barnet, så skal jeg forklare familien osv hvorfor jeg er ked af det osv. Så vil jeg hellere have at de ved det på forhånd, så jeg ikke først skal forklare at jeg var gravid og bla bla...

Sådan gør jeg i hvert fald.

Christina 34+3

Jeg har fortalt det med det samme til venner og familie - simpelthen fordi jeg har været så glad og har ville dele min lykke med hele verden!
- Og hvis jeg bare skal gå rundt og tænke "hvis nu" til alt, ja så kan man da ikke rigtig glæde sig over noget 100 %.
- Og så synes jeg at det er vigtigt at familie og venner ved besked hvis der skulle gå noget galt. Så ville de vide hvorfor jeg var ked af det. Det er jo dem, som skal græde sammen med mig når jeg er ked af det og grine sammen med mig når jeg er glad. De ville alle sammen være guld værd at have ved min side, hvis en graviditet ikke gik som forventet. Derfor!

Mikkelmusen skriver:

Jeg har gjort det. Jeg synes tanken om at skulle være alene med det er skrækkelig. Hvis jeg ikke fortæller noget, og taber barnet, så skal jeg forklare familien osv hvorfor jeg er ked af det osv. Så vil jeg hellere have at de ved det på forhånd, så jeg ikke først skal forklare at jeg var gravid og bla bla...

Sådan gør jeg i hvert fald.

Christina 34+3

Her er jeg enig med Mikkelmus...

Altså familie og venner er jo altså os til for at støtte og hjælpe hinanden og jeg ville da heller have min familie ved min side end og gå i gennem det alene- og det er så stor en ting så selvfølgelig skal man da fortælle det, jeg ville aldrig vente med at sige det og HVIS det nu skulle gå galt så ville jeg altid have deres fulde støtte og det ville jeg jo ikke hvis de ikke vidste det.

Og så synes jeg ikke man skal gå og tænke over hvad nu hvis ting for så bliver man da sindsyg man skal da bare nyde det.

Knus Diana som søret for at hele familien og venner vidste det inden for 5 min

Mie A skriver:

Jeg har fortalt det med det samme til venner og familie - simpelthen fordi jeg har været så glad og har ville dele min lykke med hele verden!
- Og hvis jeg bare skal gå rundt og tænke "hvis nu" til alt, ja så kan man da ikke rigtig glæde sig over noget 100 %.
- Og så synes jeg at det er vigtigt at familie og venner ved besked hvis der skulle gå noget galt. Så ville de vide hvorfor jeg var ked af det. Det er jo dem, som skal græde sammen med mig når jeg er ked af det og grine sammen med mig når jeg er glad. De ville alle sammen være guld værd at have ved min side, hvis en graviditet ikke gik som forventet. Derfor!

Og det tilslutter jeg mig helt og holdent. Ville ikke kunne holde sådan en dejlig nyhed hemmelig og dem som kender mig ville også kunne læse mig som en åben bog, så derfor valgte jeg at fortælle det da jeg havde fået det bekræftet ved lægen. Hvis det så gik hen og gik galt ja så havde jeg også nogen at græde ved og som så bedre ville kunne forstå at jeg var så ked men nu er jeg 21+1 henne og alt forløber som det skal.

Efter som vi var i behandling for og blive gravide og at bare dt forløb i sig selv var hårdt, ja så vidste hele familien og vennere det da vi sad med en positiv blodprøve..
Og da jeg mistede første gang var jeg så glade for at de vidste det.
De var en kæmpe støtte og så søde til og kræse lidt ekstra om os alle tre her hjemme.. på den måde opdagde Lærke heller ikke, at mor var meget ked af det..
Jeg ville uden tvivl fortælle det med det samme igen næste gang.. ( hvis der bliver en næste gang &nbsp

Pia.

enig med alle de andre
sådan en lykkelig ting ville jeg aldrig kunne holde for mig selv!!!

Enig...
1 - Det er svært at holde sin kæft, da det i starten fylder ret meget, og man vil dele sin lykke med alle.
2 - Hvis det går galt behøver man ikke først forklare det ene og det andet. I mit tilfælde var det super rart at folk vidste det, for så vidste de også hvorfor jeg pludselig var så ked af det.

LauraLW skriver:

Enig...
1 - Det er svært at holde sin kæft, da det i starten fylder ret meget, og man vil dele sin lykke med alle.
2 - Hvis det går galt behøver man ikke først forklare det ene og det andet. I mit tilfælde var det super rart at folk vidste det, for så vidste de også hvorfor jeg pludselig var så ked af det.

Kan kun tilslutte mig alle de andre piger.

Jeg har heller ikke kunne holde min mund i nogen af mine graviditeter. I denne har jeg indtil videre dog "kun" delt med jer og saa med en enkelt kollega. Men det er fordi jeg stadig ikke har vaeret til laegen og faaet bekraeftet.