"Hej"
hey rikke
.
venter en dreng og er 22 uger henne.
var til scanning i tirsdags og de sagde han var sund og rask.
men sagen er synes ikke han er så aktiv og at jeg rigtigt mærker ham så tit, er det ganske normalt?
Rikkes svar
Hej
Tillykke med din lille dreng.
Der er stor forskel på, hvor meget man mærker ens barn og hvor tidligt man kan mærke sit barn. Ligger ens moderkage placeret foran barnet, ud mod ens maveskind, så er det svære at mærke barnets spark, end hvis moderkagen ligger placeret bagtil mod ens ryg. Begge dele er helt normalt og OK, men det kan betyde meget i forhold til netop det at mærke sit barn.
Så ligger din moderkage ud mod dit maveskind er det helt normalt at du ikke mærker ret meget liv i 22. graviditets uge. Han vejer ikke ret meget nu og vil derfor ikke kunne sparke ret hårdt. Så jo større han bliver jo flere spark vil du kunne mærke.
Til scanningen kunne du sikkert også se, at han bevægede sig rundt i livmoderen, uden at du selv kunne mærke ham. Så han skal nok være aktiv, blot uden du selv mærker det hele endnu.
Held og lykke fremover.
Hilsen Rikke Nielsen
Professionelle og personlige ultra- lydscanninger af gravide i både 2D og 3D/4D.
Se Rikkes hjemmeside: Scanningsklinikken.dk
Anmeld