Puslingen skriver:
Hej 
Jeg ville egentlig lave denne her ano, da jeg ikke vil ynkes eller trøstes, plus jeg ikke ligefrem er stolt over det.
Nå men altså, hvordan lære man at accepter sig selv og ens udseende?
Jeg har i mange år været meget undervægtig men ligger nu på nippet til at være over i den anden grøft.
Og jeg kan ikke forlige mig med min nye krop, jeg føler mig SÅ grim og jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal klæde mig passende mere.
Jeg plejde at være hende der skiftede frisure og hårfarve som vinden den blæste, brugte afsindige mængder af tid og penge på at passe mit udseende og har altid tænkt, at jeg ville vokse mig kønner med alderen, men ja, nu er jeg 26 år og synes kun det går ned af bakke
Det hjælper jo nok heller ikke på det at jeg hverken har tiden eller pengene mere til at gøre det.
Jeg har en førtidspension og bliver altid mødt med hvorfor og hvad er der galt med dig?
Jeg hader det, hvorfor kan jeg ikke bare blive til noget, så jeg slipper for altid at skulle under et forsørgelsesglas, hver gang jeg møder nye mennesker.
Jeg kigger mig efterhånden mindst muligt i spejlet, eller også står jeg
og stirre olemt på mig selv
Jeg vil så gerne lære at elske mig selv og være tilfreds med den jeg er.
Nogen gode ideer til hvordan jeg kan gøre det?
Andre der har haft det på samme måde, men har fundet en måde at have det godt med sig selv på?
Undskyld mit ynk, havde bare så meget brug for at komme ud med det
det kunne have været mig som skrev det der!
Jeg har også været undervægtig hele min barndom og teenageliv! Har aldrig følt mig smuk, men jeg var slank og skøn
Og nu, er jeg 23 og med 3 graviditeter i bagagen er jeg bare grim og overvægtig
(sådan føler jeg mig i hvert fald)
Jeg prøver at finde motivation, men hver jeg lider et nederlag, ja suk: "Hej chokolade, min bedste ven!"
Jeg spiser med følelserne!
Nå ville bare sige at du ikke er alene i verden!
Anmeld
