At lære at elske sig selv og hvordan man ser ud

Hej

Jeg ville egentlig lave denne her ano, da jeg ikke vil ynkes eller trøstes, plus jeg ikke ligefrem er stolt over det.

Nå men altså, hvordan lære man at accepter sig selv og ens udseende?

Jeg har i mange år været meget undervægtig men ligger nu på nippet til at være over i den anden grøft.
Og jeg kan ikke forlige mig med min nye krop, jeg føler mig SÅ grim og jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal klæde mig passende mere.

Jeg plejde at være hende der skiftede frisure og hårfarve som vinden den blæste, brugte afsindige mængder af tid og penge på at passe mit udseende og har altid tænkt, at jeg ville vokse mig kønner med alderen, men ja, nu er jeg 26 år og synes kun det går ned af bakke
Det hjælper jo nok heller ikke på det at jeg hverken har tiden eller pengene mere til at gøre det.

Jeg har en førtidspension og bliver altid mødt med hvorfor og hvad er der galt med dig?
Jeg hader det, hvorfor kan jeg ikke bare blive til noget, så jeg slipper for altid at skulle under et forsørgelsesglas, hver gang jeg møder nye mennesker.

Jeg kigger mig efterhånden mindst muligt i spejlet, eller også står jeg
og stirre olemt på mig selv

Jeg vil så gerne lære at elske mig selv og være tilfreds med den jeg er.
Nogen gode ideer til hvordan jeg kan gøre det?
Andre der har haft det på samme måde, men har fundet en måde at have det godt med sig selv på?

Undskyld mit ynk, havde bare så meget brug for at komme ud med det

Har ingen gyldne råd - desværre.

Men skal du have. Uden at ynke dig, men jeg ved du er et fantastiske menneske og ser super skøn ud

Bøllen skriver:

Har ingen gyldne råd - desværre.

Men skal du have. Uden at ynke dig, men jeg ved du er et fantastiske menneske og ser super skøn ud

Lige min ord

 

 

Puslingen skriver:

Hej

Jeg ville egentlig lave denne her ano, da jeg ikke vil ynkes eller trøstes, plus jeg ikke ligefrem er stolt over det.

Nå men altså, hvordan lære man at accepter sig selv og ens udseende?

Jeg har i mange år været meget undervægtig men ligger nu på nippet til at være over i den anden grøft.
Og jeg kan ikke forlige mig med min nye krop, jeg føler mig SÅ grim og jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal klæde mig passende mere.

Jeg plejde at være hende der skiftede frisure og hårfarve som vinden den blæste, brugte afsindige mængder af tid og penge på at passe mit udseende og har altid tænkt, at jeg ville vokse mig kønner med alderen, men ja, nu er jeg 26 år og synes kun det går ned af bakke
Det hjælper jo nok heller ikke på det at jeg hverken har tiden eller pengene mere til at gøre det.

Jeg har en førtidspension og bliver altid mødt med hvorfor og hvad er der galt med dig?
Jeg hader det, hvorfor kan jeg ikke bare blive til noget, så jeg slipper for altid at skulle under et forsørgelsesglas, hver gang jeg møder nye mennesker.

Jeg kigger mig efterhånden mindst muligt i spejlet, eller også står jeg
og stirre olemt på mig selv

Jeg vil så gerne lære at elske mig selv og være tilfreds med den jeg er.
Nogen gode ideer til hvordan jeg kan gøre det?
Andre der har haft det på samme måde, men har fundet en måde at have det godt med sig selv på?

Undskyld mit ynk, havde bare så meget brug for at komme ud med det

Begynd at løbe? Sådan kom jeg over .. ja... lort du ved.
Den der trancetilstand jeg kunne komme ind i. Musik i ørene, vred, aggressiv musik i ørene og så derud af. Pressede mig selv til punktet hvor jeg ikke troede jeg kom hjem igen. Men vreden, den kom ud.
Eller boksetræning?
Ikke at jeg siger du er vred eller aggressiv. Men det at have et afløb mens man presser sig selv, der er et eller andet i det.
Det at acceptere sig selv kommer, når man rammer et punkt hvor du faktisk kan se dig selv i øjenene. Men jeg tror på at der skal aktiv handling til.

Ville ønske jeg kunne give dig et godt råd. Men står selv med det problem. Har aldrig kunnet lide det jeg så i spejlet. Jeg har altid været tynd men altid set mig selv som tyk og grim. Og kun kunne finde min fejl. Har aldrig gået med meget make up da jeg ikke bryder mig om det.
Hat altid gået i stort tøj da jeg ikke syntes om min krop overhovedet.
Sagen er så den at jeg vejer min. 10 kg for meget nu. Og ville ønske mig tilbage til min gamle krop. Men selvom jeg ønsker mig tynd tror jeg desværre ikke det ville hjælpe alligevel på mit selvværd da jrg jo har været der.
Men det ville gøre det nemmere for mig tøjmæssigt. Men problemet er bare at jeg ikke rigtig kan tabe mig da jeg har et piskesmæld og stortset alt fysisk slår mig ud og giver mig endnu flere smerter.

Men finder du mirakelkuren på at elske sig selv for den man er så del gerne

Og så lige en kæmpe til dig, ved hvordan du har det.

Bøllen skriver:

Har ingen gyldne råd - desværre.

Men skal du have. Uden at ynke dig, men jeg ved du er et fantastiske menneske og ser super skøn ud

Årh tusind tak søde

øer nok bare dykket lidt ned i et sort hul

Nettemor skriver:

Lige min ord

 

 

Mange tak, hvor er det sødt af dig

HeXeri skriver:

Begynd at løbe? Sådan kom jeg over .. ja... lort du ved.
Den der trancetilstand jeg kunne komme ind i. Musik i ørene, vred, aggressiv musik i ørene og så derud af. Pressede mig selv til punktet hvor jeg ikke troede jeg kom hjem igen. Men vreden, den kom ud.
Eller boksetræning?
Ikke at jeg siger du er vred eller aggressiv. Men det at have et afløb mens man presser sig selv, der er et eller andet i det.
Det at acceptere sig selv kommer, når man rammer et punkt hvor du faktisk kan se dig selv i øjenene. Men jeg tror på at der skal aktiv handling til.

Tak, for den gode ide, har spurgt en kær veninde om hun vil prøve at løbe sammen med mig.
Har faktisk aldrig rigtig løbet og har hånden på hjertet en elendig kondi, men vil klart give det et forsøg

michelledam skriver:

Ville ønske jeg kunne give dig et godt råd. Men står selv med det problem. Har aldrig kunnet lide det jeg så i spejlet. Jeg har altid været tynd men altid set mig selv som tyk og grim. Og kun kunne finde min fejl. Har aldrig gået med meget make up da jeg ikke bryder mig om det.
Hat altid gået i stort tøj da jeg ikke syntes om min krop overhovedet.
Sagen er så den at jeg vejer min. 10 kg for meget nu. Og ville ønske mig tilbage til min gamle krop. Men selvom jeg ønsker mig tynd tror jeg desværre ikke det ville hjælpe alligevel på mit selvværd da jrg jo har været der.
Men det ville gøre det nemmere for mig tøjmæssigt. Men problemet er bare at jeg ikke rigtig kan tabe mig da jeg har et piskesmæld og stortset alt fysisk slår mig ud og giver mig endnu flere smerter.

Men finder du mirakelkuren på at elske sig selv for den man er så del gerne

Og så lige en kæmpe til dig, ved hvordan du har det.

Det er jeg ked af at høre

Det er bare en rigtig dårlig følelse at have og det smitter tydeligt af påmit parforhold

Hvis jeg finder løsningen, skal du være den første jeg skriver til

Stort knus, det trænger du vidst til

Puslingen skriver:

Årh tusind tak søde

øer nok bare dykket lidt ned i et sort hul

Hiv hiv hiv hiv hiv - kom du op ??

Ej pjat håber du finder løsningen :-)