Kvinde- og kropsidealer

Ved godt det lyder lidt hårdt, men synes simpelhen det er så grimt med kunstige dulle-dukke piger, kan slet ikke se det pæne ved dem. De virkere tragiske. Tænker de mistolker når folk kigger på dem. De blir ikke gloet på fordi de er smukke, men fordi de ligner et freak show.

Men der findes selvfølgelig nogen der kan lide den slags...

AalborgPigen skriver:

MEN det kan jeg bare IKKE, når jeg har pigebørn, for hvad fanden skal jeg sigde til dem?? Jeg kan ikke stå inde for det, og jeg ved, jeg mener det 100% når jeg - til den tid- fortæller dem, at deres bryster er lige som de skal være, - men hvordan kan jeg overbevise, når jeg har verdens to dårligste argumenter siddende på egen krop?? Jeg må leve med min ikke-barm og så sætte pris på mine to andre vidundere 

SÅ ENIGGGG !!! 

Tak 

Anonym skriver:

Ja ville selv have min ængsteligheder hvis jeg skulle få en pige nogensinde. Har to drenge. Men ja kan godt se dit argument. Generelt handler det vel om at være glad for det man har fået. Man ser så tit mennesker født med handicaps og deformiteter samt andre ulykker og man er jo møgforkølet med sin utilfredshed.

Men vi kender det jo alle og ja det tager på kroppen at sætte børn i verden, men vi skal jo være stolte af at vores kroppe kan det de kan og vi kan se på vores kroppe, at vi har levet et rigt liv.

Vil dog tilføje at jeg godt kan forstå at nogen måske får rettet deres barm lidt op, det er mere de overdimensionerede bryster der bliver lavet idag jeg ikke forstår. Men jeg ville aldrig selv lave mine bryster om for det ville jeg synes var forkert når de trods alt stadig sidder pænt og har en fin størrelse i forhold til min krop.

Så ja er enig med dig og synes det er dejligt du holder fast i dine værdier for ja hvad man vil give videre til sine børn, må man jo også selv kæmpe for.

 

 

 

 

 

 

 

Ja, vi er nemlig super forkælede!

Og faktisk er min yngste handicappet, så... Come on... Jeg må - som alle I andre mødre- lige hanke lidt op i selvrespekten, og så ellers sørge for at leve sundt og længe og godt 

Madam Blå skriver:

Nu blev jeg nysgerrig

Hvor tror du, at behovet for den følelse kommer fra? Er det bare sådan man er, eller har man været underlagt nogle tendenser i samfundet?Eller noget helt trejde?

Jeg selv farver hår og bruger make-up dagligt. Men jeg vil slet ikke ses som centrum for opmærksomhed. Og jeg personligt synes, at det er en ret usund tanke, at man skal være så meget bedre/kønnere/mere sexet/lækrere/osv, end alle andre.

Hvis du lægger mærke til det, er det ALTID kvinder der hater, er jaloux og snakker shit, fordi man netop er meget flottere end dem. Den følelse kommer af at andre kvinder misunder en, og det er en fed følelse. Hvis det kun var pga mænd synes man var dejlig kunne man ikke bruge det til en flyvende fis, når man har mand på.

Måske for nogen, men andre ser ikke sådan på det

Debatpige skriver:

Hvis du lægger mærke til det, er det ALTID kvinder der hater, er jaloux og snakker shit, fordi man netop er meget flottere end dem. Den følelse kommer af at andre kvinder misunder en, og det er en fed følelse. Hvis det kun var pga mænd synes man var dejlig kunne man ikke bruge det til en flyvende fis, når man har mand på.

Måske for nogen, men andre ser ikke sådan på det

Ja, det er der nok nogle der gør. Men langt fra alle.

Jeg synes at man selvfølgelig skal have lov at gå klædt som man ønsker men jeg må blankt erkende, at jeg undres over den helt sminkede type. Jeg kan godt se, hvad du mener, med at det er fedt at være den lækre. Det synes vi vel alle det kan være Men jeg ville slet ikke orke at være hende hver dag. Hvordan orker du? Er det ikke hårdt altid at skulle have det pres på sig? Hvad hvis man møder en, som en endnu flottere? Føler man sig så som skidt?

Undskyld jeg spørger, men er vildt nysgerrig Har ofte tænkt på det, men man går jo ikke lige op til hende den "lækre/dullede/flotte" på gaden og hører hende ad

Debatpige skriver:

Hvis du lægger mærke til det, er det ALTID kvinder der hater, er jaloux og snakker shit, fordi man netop er meget flottere end dem. Den følelse kommer af at andre kvinder misunder en, og det er en fed følelse. Hvis det kun var pga mænd synes man var dejlig kunne man ikke bruge det til en flyvende fis, når man har mand på.

Måske for nogen, men andre ser ikke sådan på det

Til det må jeg altså lige tilføje at man ikke behøver hade smukke kvinder fordi man tænker sådan. Jeg synes der findes  mange smukke kvinder som jeg beundrer, men i sidste ende er det jo deres personlighed der danner fundament for hvad man synes om dem.

Selvfølgelig er vi menneskers betingelser, at der altid er nogen der vil være smukkere end en ligesom der altid vil være nogen man selv er smukkere end, hvis vi fokuserer alene på udseendet. Men når alt kommer til alt handler vores skønhed om vores personlighed, som skinner igennem vores ydre.

Jeg beundrer bestemt en smuk kvinder der holder sin krop flot og som kan gå flot og bære sig selv med klasse. Det er skønhed. Men der er altså forskel på en kvinde der har sit selvværd i orden fra yderst til inderst og kvinder, der bare vil bemærkes på deres udseende fordi deres indre selvfølelse egentlig ikke er så stærk. Man kan jo tydeligt se forskel og mærke forskel så snart man kommer ind på livet af dem.

Så man behøver bestemt ikke hade andre pga deres skønhed og da slet ikke, hvis man selv er et menneske der hvilker i sig selv og har masser af byde på. Misundelse bunder jo som regel i at man selv føler sig utilstrækkelig og det bunder som regel også langt dybere end i ens umiddelbare udseende.

Madam Blå skriver:

Nu blev jeg nysgerrig

Hvor tror du, at behovet for den følelse kommer fra? Er det bare sådan man er, eller har man været underlagt nogle tendenser i samfundet?Eller noget helt trejde?

Jeg selv farver hår og bruger make-up dagligt. Men jeg vil slet ikke ses som centrum for opmærksomhed. Og jeg personligt synes, at det er en ret usund tanke, at man skal være så meget bedre/kønnere/mere sexet/lækrere/osv, end alle andre.

Jeg tror det er en vanesag, når du først går så meget op i dit udseende bruger du det også som en hobby, og det gør det mere fantastisk. Der er selvfølgelig nogle morgener hvor man tænker at man bare har lyst til at tage afsted i joggingtøj men så ved man også at man føler sig grim og ikke på toppen og det har man jo ikke lyst til.

Jeg elsker følelsen af at være totalt dressed up når jeg går ud af døren, for sådan er jeg bare som person.. Hellere for meget end for lidt. 

Vores kærlighedsbarn skriver:

Jeg vil vædde med at du aldrig har prøvet at gå ind i et rum, og være fuldstændig centrum af opmærksomhed, og føle at hele verden går i stå for at se på dig.

Os der bruger tonsvis af make-up, fake hår, tan, negle, bombshell tøj osv, er afhængig af følelsen af opmærksomhed, og at vide at man simpelthen er den flotteste uanset hvor man går.

Tro ikke at det er mændene der får os til at være sådan, for det er det ikke! Min mand er slet ikke interesseret i hvordan jeg går klædt, og hvis det stod til ham kunne jeg gå i joggingtøj.

Det er for ens egen selvtillid, og ens egen skyld.

Men hvis det slet ikke er den naturlige skønhed plus virkemidler i moderat omfang - makeup og flot tøj - der får folk til at kigge, så er det jo ikke ens eget ydre, der får opmærksomhed, men et panser eller en maske. Så er det ikke "selvet", der får opmærksomhed, men forklædningen - og det må da i længden virke lige modsat for selvværdet, når man altså gennemskuer det. 

Jeg kan sammenligne det med en af mine styrker - jeg er meget veltalende og får ros og bekræftelse, når jeg holder taler og oplæg, men det er jo indstuderet og mere noget, jeg KAN, end noget jeg ER. For at styrke selvværdet har jeg brug for, at folk kan lide mig og værdsætter mig for det, jeg siger og er, når jeg bare er mig uden filter og manuskript. Og hvor ville det være dybt at falde, hvis jeg fandt ud af, at det kun var min performance, folk beundrede. 

I øvrigt, når alle bliver stumme og går i stå ved synet af dig, er det så kun positiv opmærksomhed? Jeg ved jo ikke, hvor ekstremt, du sminker dig osv., men meget ofte synes omgivelserne jo, at det er synd og en skam, når en flot pige går alt for meget amok med kunstige virkemidler. Min datter på 18 er meget, meget smuk, og hun har fået langt større anerkendelse for sin skønhed de sidste par år, fordi hun via sin større modenhed og selvsikerhed har droppet de mange lag makeup og "forklædningen" - tidligere var opmærksomheden mest et udtryk for, at hun var "for meget" og for kunstig. 

Vores kærlighedsbarn skriver:

Hvis du lægger mærke til det, er det ALTID kvinder der hater, er jaloux og snakker shit, fordi man netop er meget flottere end dem. Den følelse kommer af at andre kvinder misunder en, og det er en fed følelse. Hvis det kun var pga mænd synes man var dejlig kunne man ikke bruge det til en flyvende fis, når man har mand på.

Måske for nogen, men andre ser ikke sådan på det

Når jeg hører både mine egne teenagesøner, mine drenge-elever, som også er teenagere, de unge mænd, jeg kender samt mænd på min egen alder tale om flotte piger, der går til yderligheder ved altid at bære ekstremt meget makeup og "forklædning", er der altså ofte enten nedladende eller medlidende ord at høre. De unge mænd kan være virkeligt grove, ikke fordi, pigerne er uopnåelige, men fordi, de ikke ER, men kun SER UD - med deres øjne. Pigerne har tit et lidt mere nuanceret syn på det, fordi de ved, at der kan være tristhed og problemer bag den smukke overflade.