Kvinde- og kropsidealer

Debatpige skriver:

Jeg vil vædde med at du aldrig har prøvet at gå ind i et rum, og være fuldstændig centrum af opmærksomhed, og føle at hele verden går i stå for at se på dig.

Os der bruger tonsvis af make-up, fake hår, tan, negle, bombshell tøj osv, er afhængig af følelsen af opmærksomhed, og at vide at man simpelthen er den flotteste uanset hvor man går.

Tro ikke at det er mændene der får os til at være sådan, for det er det ikke! Min mand er slet ikke interesseret i hvordan jeg går klædt, og hvis det stod til ham kunne jeg gå i joggingtøj.

Det er for ens egen selvtillid, og ens egen skyld.

Men det har jeg prøvet. Da jeg var ung, var jeg meget smuk - indtil jeg fik en skade i knæet og tog på. Men jeg har prøvet at være centrum for alles blikke i mange år, uden at det var nødvendigt at gøre noget kunstigt ved mig selv.

Det var svært at vænne sig til at skulle være den de ikke kiggede efter. Men jeg er kommet til at holde af mig selv og i dag nyder jeg godt af folk der synes min faglige dygtighed er helt i top - og det gør mig langt gladere.

Jeg har det som TS. Jeg synes det er grimt med alle de falske remedier og synes det er synd at de unge føler det er nødvendigt. Jeg kan godt forstå at man gerne vil se godt ud og nyde blikkene. Problemet er bare at det tit ser mere plastik agtigt ud. Altså der findes de der meget dyre dukker som ligner perfekte kvinder. Satte man et batteri i dem og lidt computer teknik, så var det ikke sikkert man kunne se forskel.

Jeg er kommet til at holde meget af forskelle på mennesker og det tror jeg også bliver mere in i fremtiden. Altså når alle har falske bryster - så vil alle have de naturlige.

Jeg tror lidt at det handler om to ting, måske tre, men i hvert fald så er den ene at de fleste unge piger skal prøve tingene af. Jeg har også gået med meget make-up, korte nederdele, og meget dybe udskæringer i trøjerne, samt mega høje stiletter -også til hverdag. Nu har jeg fra naturens side store bryster, så det har aldrig tiltalt mig at skulle få lavet dem større og slet ikke da jeg var 18. Idag er jeg 30 år og klæder mig helt anderledes, og har en helt anden tankegang. Tror det er noget de fleste piger skal igennem på den ene eller anden måde.

Det andet er, at tiderne skifter og idag er det bare andre ting der gør kvinderne til sexobjekter - man skal bestemt ikke tro, at det ikke fandtes i 60´erne eller 70´erne, bare for at give et eks. Dengang var det bare andre ting kvinderne gjorde for at være lækre.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg at det er fuldstændig naturligt for kvinder at "pynte" sig, der er bare forskellige måder at gøre det på. Det handler måske også om interesse, og hvad man selv synes er pænt. Det er jo ingen hemmelighed, at hvad den ene finder smuk, kan den anden sagtens finde rædselsfuld.

Jeg synes først det er et problem, hvis kvinden ikke kan gå op i andet end sit udseende ( medmindre hun er ung eller lever af det) og hele hendes verden handler om at gøre sig lækker. Så går det måske hen og bliver sygeligt i mine øjne. Men fred være med dem, som bare gerne vil lækre, om det er med masser af make-up, fake boobs osv så ser jeg intet galt i det.

/Fenja

Frk. Himmelblå skriver:

Hørt hørt hørt!! 

Og som mor til to piger, er det virkelig også et emne, der ligger mig på sinde.

Jeg er faktisk selv utrolig træt af, at min barm er forsvundet ( seriøst, den er V Æ K   &nbsp her efter min anden graviditet, og jeg har overvejet at få et sæt helt alm size implantater. MEN det kan jeg bare IKKE, når jeg har pigebørn, for hvad fanden skal jeg sigde til dem?? Jeg kan ikke stå inde for det, og jeg ved, jeg mener det 100% når jeg - til den tid- fortæller dem, at deres bryster er lige som de skal være, - men hvordan kan jeg overbevise, når jeg har verdens to dårligste argumenter siddende på egen krop?? Jeg må leve med min ikke-barm og så sætte pris på mine to andre vidundere 

Ja ville selv have min ængsteligheder hvis jeg skulle få en pige nogensinde. Har to drenge. Men ja kan godt se dit argument. Generelt handler det vel om at være glad for det man har fået. Man ser så tit mennesker født med handicaps og deformiteter samt andre ulykker og man er jo møgforkølet med sin utilfredshed.

Men vi kender det jo alle og ja det tager på kroppen at sætte børn i verden, men vi skal jo være stolte af at vores kroppe kan det de kan og vi kan se på vores kroppe, at vi har levet et rigt liv.

Vil dog tilføje at jeg godt kan forstå at nogen måske får rettet deres barm lidt op, det er mere de overdimensionerede bryster der bliver lavet idag jeg ikke forstår. Men jeg ville aldrig selv lave mine bryster om for det ville jeg synes var forkert når de trods alt stadig sidder pænt og har en fin størrelse i forhold til min krop.

Så ja er enig med dig og synes det er dejligt du holder fast i dine værdier for ja hvad man vil give videre til sine børn, må man jo også selv kæmpe for.

jeg synes det er alt for sort på hvidt. Ja, der er kvinder der er som du beskriver. Og ja, der er mænd der vil have det. Men der er bestemt også mange naturlige kvinder. Og dem er der bestemt også mænd der tænder på. Der er så mange forskellige meninger osv. at det hele som end nok skal gå.

Jeg går ikke udenfor døren uden make-up på. Men det er fordi jeg ser bedre ud med make-up på. Og jeg går i stramt tøj fordi jeg kan Og fordi det dermed ser godt ud. Jeg vil ikke spilde min krop på løst tøj. Ikke dermed sagt at jeg viser mig frem - intet nedringet her, det har jeg slet ikke brysterne til Men jeg har lige så meget "ret" til at vise min krop frem, som en med lidt fyldigere former.  (Desuden viser undersøgelser jo også at mænd tænder på "idealerne" til engangsknald, men kommer det til kvinden der skal føde hans børn og bære en ring fra ham, så er  det de naturlige kvinder der er at foretrække)

Jeg kan ikke se problemet i at gøre noget ud af sig selv - selvfølgelig i et vis omfang. Omvendt er jeg også "ligeglad" med dem der tager det til ekstremerne; så længe jeg ikke ser sådan ud. Jeg får det sgu bedre med mig selv når jeg ser dem

Jamne tror da du har helt ret og er måske også mest bekymret for de unge for de vokser jo op med alle de her ting de skal leve op til. Jeg bruger da også makeup men med reglen om at det skal se ud som om jeg ikke har noget på. Det lykkes nok ikke altid.

Synes også det rart at kvinder gør noget ud af sig selv og er feminine, det er slet ikke det. Det gør jeg da også selv. Det er en balancegang. For nogen tager det bare ligesom overhånd og programmet viste også at unge mennsker har et forvrænget syn på deres kroppe, både piger ogdrenge fordi de samenligner sig med alt det de ser i medier og derved tror de at der er noget galt med dem selv og har urealistiske forventninger til hvordan de og deres eventuelle kærester bør se ud for at være "normale". De blev jo meget beroliget af at se det naturlige var meget forskelligt og slet ikke så ensrettet som det kropsideal der fremstilles i det daglige.

Men selvfølgelig er der da mange der også er stærke og hviler i sig selv og deres krop. Det kan tit være svært ikke at få fremstillet tingene lidt sort/hvidt når man stiller det op på denne måde.

Fenja09 skriver:

Jeg tror lidt at det handler om to ting, måske tre, men i hvert fald så er den ene at de fleste unge piger skal prøve tingene af. Jeg har også gået med meget make-up, korte nederdele, og meget dybe udskæringer i trøjerne, samt mega høje stiletter -også til hverdag. Nu har jeg fra naturens side store bryster, så det har aldrig tiltalt mig at skulle få lavet dem større og slet ikke da jeg var 18. Idag er jeg 30 år og klæder mig helt anderledes, og har en helt anden tankegang. Tror det er noget de fleste piger skal igennem på den ene eller anden måde.

Det andet er, at tiderne skifter og idag er det bare andre ting der gør kvinderne til sexobjekter - man skal bestemt ikke tro, at det ikke fandtes i 60´erne eller 70´erne, bare for at give et eks. Dengang var det bare andre ting kvinderne gjorde for at være lækre.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg at det er fuldstændig naturligt for kvinder at "pynte" sig, der er bare forskellige måder at gøre det på. Det handler måske også om interesse, og hvad man selv synes er pænt. Det er jo ingen hemmelighed, at hvad den ene finder smuk, kan den anden sagtens finde rædselsfuld.

Jeg synes først det er et problem, hvis kvinden ikke kan gå op i andet end sit udseende ( medmindre hun er ung eller lever af det) og hele hendes verden handler om at gøre sig lækker. Så går det måske hen og bliver sygeligt i mine øjne. Men fred være med dem, som bare gerne vil lækre, om det er med masser af make-up, fake boobs osv så ser jeg intet galt i det.

/Fenja

Er helt enig med dig og ja piger skal jo igennem en fase hvor de prøver ting af. Synes bare nogen ting har taget overhånd og det er uretfærdigt at piger skal være utilfredse med ders krop fordi de sammenligner den med nogle stereotypkroppe, som kun kan blive til via kunstige virkemidler. Den naturlige krop kommer jo i mange varianter og skønhed er jo så mange ting.

aarhusmor skriver:

Men det har jeg prøvet. Da jeg var ung, var jeg meget smuk - indtil jeg fik en skade i knæet og tog på. Men jeg har prøvet at være centrum for alles blikke i mange år, uden at det var nødvendigt at gøre noget kunstigt ved mig selv.

Det var svært at vænne sig til at skulle være den de ikke kiggede efter. Men jeg er kommet til at holde af mig selv og i dag nyder jeg godt af folk der synes min faglige dygtighed er helt i top - og det gør mig langt gladere.

Jeg har det som TS. Jeg synes det er grimt med alle de falske remedier og synes det er synd at de unge føler det er nødvendigt. Jeg kan godt forstå at man gerne vil se godt ud og nyde blikkene. Problemet er bare at det tit ser mere plastik agtigt ud. Altså der findes de der meget dyre dukker som ligner perfekte kvinder. Satte man et batteri i dem og lidt computer teknik, så var det ikke sikkert man kunne se forskel.

Jeg er kommet til at holde meget af forskelle på mennesker og det tror jeg også bliver mere in i fremtiden. Altså når alle har falske bryster - så vil alle have de naturlige.

Tak for dit indlæg Ja forskelle er også interessante, fremfor at alle ligner en kopi af hinanden. Og ja mon ikke udviklingen pludselig vender når man bliver træt af alt det fake.

Frk. Himmelblå skriver:

Hørt hørt hørt!! 

Og som mor til to piger, er det virkelig også et emne, der ligger mig på sinde.

Jeg er faktisk selv utrolig træt af, at min barm er forsvundet ( seriøst, den er V Æ K   &nbsp her efter min anden graviditet, og jeg har overvejet at få et sæt helt alm size implantater. MEN det kan jeg bare IKKE, når jeg har pigebørn, for hvad fanden skal jeg sigde til dem?? Jeg kan ikke stå inde for det, og jeg ved, jeg mener det 100% når jeg - til den tid- fortæller dem, at deres bryster er lige som de skal være, - men hvordan kan jeg overbevise, når jeg har verdens to dårligste argumenter siddende på egen krop?? Jeg må leve med min ikke-barm og så sætte pris på mine to andre vidundere 

MEN det kan jeg bare IKKE, når jeg har pigebørn, for hvad fanden skal jeg sigde til dem?? Jeg kan ikke stå inde for det, og jeg ved, jeg mener det 100% når jeg - til den tid- fortæller dem, at deres bryster er lige som de skal være, - men hvordan kan jeg overbevise, når jeg har verdens to dårligste argumenter siddende på egen krop?? Jeg må leve med min ikke-barm og så sætte pris på mine to andre vidundere 

SÅ ENIGGGG !!! 

Jeg har en lille pige - og jeg må indrømme, at selvom hun endnu kun er 4 år, så er jeg begyndt at tænke på, hvad slags signaler jeg egentlig giver hende - og ikke mindst hvad slags signaler jeg ønsker at give hende...

Når jeg træffer unge piger/kvinder som ser ud til at efterstræbe en dukke-look, og hvor man virkelig skal se godt efter for at se, hvordan de egentlig ser ud, så synes jeg det er lidt trist, for det må jo betyde, at de ikke klarer at være fornøjet med sig selv - og det er ikke en god følelse. (Nu tænker jeg på dem, som ser sådan ud hver dag, ikke dem, som staser sig op til en fest el lign). Jeg håber ikke, at min datter kommer til at have det på den måde. Det er helt ok gerne lige at ville se ordentlig ud, når man går ud af døren. Men jeg synes, at der er meget langt derfra, og så til ikke at ville vise sig, før man er så opdollet, at ingen kan se, hvordan man egentlig ser ud.

Det er lidt af et pres man kommer under, hvis man tror, at man for at være smuk er nødt til at leve op til forvrængte billeder og Hollywoodidealer. Egentlig er det jo lidt tankevækkende, at grunden til at mændene tænder på nogen ting i udseendet er, at det ubevidst bliver opfattet som tegn på gode gener (det er i hvert fald en forklaring, jeg har hørt). Men med dagens overdrevne idealer, og disse fysiske træk opnået ad kunstig vej, så er jo det eneste man kan være sikker på i Hollywood og en del andre miljøer, at generne absolut ikke svarer til, det man ser.

I dag klæder jeg mig ret diskret og forsøger ikke at leve op til nogen form for dukkeidealer - men det er ikke længe siden, jeg fandt et skørt fra min gymnasietid. Herlighed, det var kort!  Jeg husker slet ikke, at jeg selv opfattede det som så kort og så udfordrende, som jeg synes, det virker i dag. Så jeg tænker også, at mange af de unge piger/kvinder, som klæder sig på den måde i dag, måske slet ikke opfatter sig selv på den måde og ser de signaler, som den slags påklædning og kropsbehandling sender. Deres fokus er nok mere på at fremstille sin krop flottest mulig.

Ciss skriver:

Jeg har en lille pige - og jeg må indrømme, at selvom hun endnu kun er 4 år, så er jeg begyndt at tænke på, hvad slags signaler jeg egentlig giver hende - og ikke mindst hvad slags signaler jeg ønsker at give hende...

Når jeg træffer unge piger/kvinder som ser ud til at efterstræbe en dukke-look, og hvor man virkelig skal se godt efter for at se, hvordan de egentlig ser ud, så synes jeg det er lidt trist, for det må jo betyde, at de ikke klarer at være fornøjet med sig selv - og det er ikke en god følelse. (Nu tænker jeg på dem, som ser sådan ud hver dag, ikke dem, som staser sig op til en fest el lign). Jeg håber ikke, at min datter kommer til at have det på den måde. Det er helt ok gerne lige at ville se ordentlig ud, når man går ud af døren. Men jeg synes, at der er meget langt derfra, og så til ikke at ville vise sig, før man er så opdollet, at ingen kan se, hvordan man egentlig ser ud.

Det er lidt af et pres man kommer under, hvis man tror, at man for at være smuk er nødt til at leve op til forvrængte billeder og Hollywoodidealer. Egentlig er det jo lidt tankevækkende, at grunden til at mændene tænder på nogen ting i udseendet er, at det ubevidst bliver opfattet som tegn på gode gener (det er i hvert fald en forklaring, jeg har hørt). Men med dagens overdrevne idealer, og disse fysiske træk opnået ad kunstig vej, så er jo det eneste man kan være sikker på i Hollywood og en del andre miljøer, at generne absolut ikke svarer til, det man ser.

I dag klæder jeg mig ret diskret og forsøger ikke at leve op til nogen form for dukkeidealer - men det er ikke længe siden, jeg fandt et skørt fra min gymnasietid. Herlighed, det var kort!  Jeg husker slet ikke, at jeg selv opfattede det som så kort og så udfordrende, som jeg synes, det virker i dag. Så jeg tænker også, at mange af de unge piger/kvinder, som klæder sig på den måde i dag, måske slet ikke opfatter sig selv på den måde og ser de signaler, som den slags påklædning og kropsbehandling sender. Deres fokus er nok mere på at fremstille sin krop flottest mulig.

Ja vi påvirker vores børn meget ubevidst fra de er ganske små og det gælder jo det generelle omkring kønsroller. I Sverige har de haft forsøgsbørnehaver hvor de kører kønsneutral adfærd og behandling af børnene, så de selv kan finde ud af hvem de er og ikke baseret på de påvirkninger de får grundet deres køn. I mit arbejde som pædagog har jeg set små vuggestuepiger komme med hårspray i håret, øreringe og smykker samt neglelak og anden makeup og det er svært ikke at tilskrive forældrene en rolle der.

Det der er vigtigt er jo, at vi er dem vi er og ikke hænger os I hvad vi bør være. Det samme gælder jo vores udseende. Selvfølgelig har vi alle som du også skriver haft noget på der var lidt kort, lidt vildt og vovet på som unge, fordi det er en del af de unge år og ens identitetsdannelse. Men når man begynder at indgribe i kroppen med operationer mv, så begynder det at skifte karakter. Kroppen skal jo holde et langt liv og mange ting kan jo forælde og ødelægge den før tid. Presset på hvordan man ser ud er jo intensiveret meget, men selvfølgelig har vi kvinder da altid været optaget af hvordan vi ser ud og sådan vil det jo helt sikkert altid være.

Ja, min mand og jeg stod i rema1000 og der stod piger på 11 år og snakkede om kalorier i deres mad.  Min mand sagde også de har helt forkert billede på hvordan virkelighed er. Det er jo ikk sundt at være size 0.

Nu er jeg ikk selv typen, der bruger make up hver dag. Jeg gider ikk. høhø.

Og jeg synes et "godt" eks. er Malou Stella. Hun var en naturlig køn pige, og nu er hun bare en super dulle.  Og det er egentlig ikk særlig pæn længere.