HeXeri skriver:
Jeg må indrømme jeg mest læser dit indlæg som en reklame for hjemmesiden, har du en andel i firmaet?
Jeg tror aldrig jeg ville melde mig til noget som helst fritidsaktivitet med en baby, jeg tror på de første 3 års tid har bedst af at foregå i et roligt tempo og med fokus på rutinen i hverdagene. Jeg tror jeg ville stresse mine børn unødigt hvis vi skulle ting 2-3(4-5?) gange om ugen.
Og med babytegn, frygter I ikke at fratage deres evne til at opfange kropssprog? Det er trods alt kun begrænset af vores kommunikation der kommer sprogligt, hvad meds resten, hvis der er tegn for alt og ingenting behøver gå usagt?
Jeg har selv en dreng på 2, vi har aldrig oplevet at have forståelsesproblemer, han er forud for sin udvikling og kan tælle, taler som et vandfald og er begyndt med bogstaver. Det er altsammen noget han har lært igennem en daglig omgang med sprog, tegn og tal og ikke igennem instruktioner og "tvungen" indlæring.
Synes bare det rejsre en interessant debat, hvorfor moderne forældre pludseligt ikke kan tale uden sprog med deres børn?
Jeg har ikke andel i firmaet men må indrømme er jeg er ret så fasineret af konceptet rytmik-babytegn som holdundervisning, og står derfor ikke i vejen for at sprede kendskabet til andre forældre.
Angående at stresse sine børn vedrørende flere forskellige aktiviteter om ugen, så er det jo op til en selv. At være bosiddende i en 3-værelses lejlighed i kbh gør nu engang at man blive nød til at komme ud og lave noget med sine børn og her er de mange udbud af babyarrangementer utrolig brugbare.
Vdr babytegn og frygten for at det fratager deres (børnene) evner til at opfange kropssprog, må jeg blot konstatere at det ikke er tilfældet. Der er efterhånden lavet så meget forskning på området som viser entydigt at babytegn fører til alt fra øget motoriske evner, til bedre kommunikative evner mm. Der er jo en grund til, at det bliver brugt i daginstitutionerne herhjemme og er voldsomt udbredt i USA og UK på ligefod med babysvømning, som noget der er "godt" for barnet.
Det som jo ligger i babytegn er, at det netop er noget som opstår helt naturligt uanset hvad med nogle små fagter, men det kan man så stimulere en smule og derved give babyer fra 8-10 mdr en kommunikations vej. Det gør man så gennem hverdags ting som leg eller det at skifte en ble osv. Derved lærer barnet f.eks. at sige når det er sulten (frem for at skrige) eller når det vil have noget bestemt legetøj (hvis man f.eks har introduceret et tegn for yndlingsbamsen osv.)
Der er også studier som viser, at det at kunne kommunikere tidligt betyder, at man ikke føler sig overset og derved øger selvværd og selvtillid for fremtid kommunikation.
Vi havde en periode, hvor vores datter ofte var utilfreds, når vi var hjemme og vi prøvede alt lige fra ny ble til mad osv. Det var først da jeg lærte hende et babytegn for hendes babmse at det gik op for os at det var den hun altid ønskede når vi var hjemme. Det er blot et af rigtig mange eksemplar jeg personligt har haft med babytegn, hvor det mindsker frustrationerne.
Du skriver også
"Synes bare det rejsre en interessant debat, hvorfor moderne forældre pludseligt ikke kan tale uden sprog med deres børn?"
Jeg er helt enig med dig, men det her synes jeg ikke er sådan en debat, vi har her. Babyer laver fra naturens side masser af fagter, som forældre hurtigt fanger op på. Som en hånd til munden betyder "mad", og babytegn er blot en måde, de her fagter, kan stimuleres ligesom man stimulere andre ting hos barnet.