Andre der har morsyge børn. Jeg kan ikke klare mere!!!

Laulund87 skriver:

Ja det kender jeg godt og jeg har faktisk rigtig ondt af min mand Han må stort set ingenting i tiden..

Jeg skal tage vores datter ud af bilen, prøver han siger hun "mor gør selv"! og går helt i panik hvis han vil.

Jeg skal ALTID putte og det er det værste.. Ville så gerne hvis han kunne gøre det en gang imellem så jeg kunne få lov til at slappe af mens han puttede. Men nej, det går slet ikke.

Han må heller ikke bade eller skifte hende. Ved det er en periode, men den må gerne SNART slutte!

Hun er forresten 2,5 år.

Det lyder nøjagtig som her. Mor mor Mor.... Vi valgte ret hurtigt at sige hvis du vil ha et glas mælk, må far godt give dig det. Hvis hun sagde nej, så sagde vi til hende, at så var hun ikke tørstig nok og kunne ikke få noget, for det var okay at far gav hende det. Så kunne hun ellers skrige og skabe sig, men har fundet ud af at det ikke hjælper, og hun i visse situationer må tage imod fars hjælp! 

Det med sengelægningen, venter vi nu med at inddrage far i, for det er alt for svært for hende lige nu.

Jeg håber også snart jeres pige vender, og at i får en normal hverdag igen!  Hvis man nu bare vidstr hvor Lang sådan en periode var, så kunne man måske bedre klare sig igennem hvor længe har jeres stået på?

hautecouture skriver:

Jeg kan ikke lade være at tænke på, at børn ofte er klogere og mere opmærksomme end vi tror, og selvom sådan en mor-fase er ganske normal, så KUNNE det måske også tænkes at din graviditet spiller ind? Jeg ved ikke hvor meget I har involveret hende og hvor meget I snakker om den kommende bebs i hendes nærvær, men børn er jo ofte bange og nervøse for, at den lille ny "stjæler" mor og man oplever ikke samme opmærksomhedskvote ... Selvom den reaktion oftest kommer efter en fødsel af lillebror/lillesøster, så har jeg, igennem mit erhverv som pædagog, oplevet at forældre der venter nr 2 undrer sig over pludseligt ændret adfærd fra 1. barn og det kan være Lt fra at blive ekstremt morsyge, til at blive vredere og til at begynde at tisse bukserne ... Måske I skulle tage en lille snak med hende om hvordan det bliver når den lille kommer. At mor må passe på den lille, at hun kan hjælpe så meget hun har lyst og at selvom mor skal passe den lille, betyder det ikkehud har glemt hende eller elsker hende mindre Bare et forslag - har I allerede haft nogle gode snakke om det og virker hun afklaret - så ville jeg fortsætte som I gør nu, for så er det garenteret bare en ganske almindelig mor-fase ) 

Det har også spillet mig en tanke, jeg arbejder selv i en vuggestue og har også oplevet som du nævner at nogle forældre stille stort spørgsmålstegn til deres barns pludselIg ændret adfærd! Jeg synes vi prøver at være rigtig opmærksomme på ikke at lade min graviditet fylde for meget, vi har talt med hende om det når hun haft interesse og ellers så snakker vi ikke rigtig om det. Måske vi skulle ændre taktik lidt, og snakke med hende om det, for hun kan jo selvfølgelig godt se min tykke mave, og tænker måske en masse tanker om det. Jeg vil bare så nødig trække den snak nedover hende, hvis hun egentlig helst er fri for at tale om babyen?? 

Tak fordi du nævnte det, jeg vil prøve at finde en måde at få det i snak på, på hendes præmisser!

linemus skriver:

Ååååh ja. Vi er der. Vores datter er 2 år 1 mdr. og det er KUN mor, der dur. Hvis far holder hende for at sige godnat, går hun helt i selvsving "mors tur sove!!!" Det er altid mig, der skal gøre alting. Det kan jeg bare ikke altid, for det er også mig, der laver aftensmad, og vi har 3 større børn, så de vil altså også gerne have mig engang imellem.

Hvis hun fx skal skiftes, vil hun jo også have, at jeg gør det, men far tager hende og siger "nej, det gør far". Kort og kontant. Og så skifter han hende. Nogen gange græder hun, andre gange er det okay. Jeg tror, det er vigtigt at holde fast på, at nu er det sådan, og vise hende, at det er jer, der bestemmer, og at I begge kan og holder af hende.

Vi har så valgt som jer, at jeg putter hende i en periode, for jeg synes simpelthen, at det er synd for hende, at hun skal være så ked af det, inden hun falder i søvn. For hun græder næsten hele tiden og kalder på mig, og i forvejen har vi lidt svært ved at få hende til at sove. Vi nærmer os lige så langsomt en god putte-rutine, og når hun så er tryg ved det, tager vi tyren ved hornene og lader far putte igen. De andre børn vil jo også gerne puttes af mig... Igen tror jeg det er vigtigt at vise, at "vi har bestemt at far putter, og så er det kun ham", og så ikke lade ham blive afløst af dig. Men gør det først, når I selv er klar.

Jeg kan også mærke på vores datter, at hun prøver grænser med mig. Når jeg lægger hende i seng, græder hun og vil op, men jeg skal bare sige stille og roligt "det hjælper ikke at græde, du skal ikke op, du skal putte dig nu", så opgiver hun faktisk.

Det er rigtig hårdt, når man skal bruge så mange kræfter på det. 2 timer for at putte - hold da op. Jeg var gået i spåner, og jeg er ikke engang gravid Nogle gange skal man stå fast, være konsekvent. Andre gange skal man altså gøre det, der er nemmest for dig selv (som at lægge hende i jeres seng). På den anden side vil det jo også være rart at hun er vant til at far gør tingene, når nu der snart kommer en baby...

- Line

Lyder som om vi er i nøjagtig samme situation, og det letter sørme at læse at det ikke kun er herhjemme  det er kørt af sporet! 

Hvor længe har jeres datter haft det sådan her?

Jeg har også tænkt at det kan spille ind, at hendes legekammerat i dagplejen er stoppet og rykket i bh, så vores datter er nu den Store, og jeg tror hun keder sig lidt og mangler udfordringer. Hendes sprog har også ændret sig ekstremt på det sidsTe, ikke nok med at hendes ordforråd er blevet ekstremt udvidet, og sætningerne er blevet længere. Så prøver hun virkelig også at bestemme herhjemme, og sætte grænser for mig og hendes far (ligesom hun fornemmer vi gør overfor hende) jeg håber snart at hun vender tilbage til sit gamle jeg! Og vi snart kan få en normal hverdag tilbage! Ingen tvivl om det nok heller ikke er helt sjovt at være hende, det mberøre meget frustrerende i sådan et lille hovede! 

Håber også snart i får en normal hverdag igen!

Anonym skriver:

Det lyder nøjagtig som her. Mor mor Mor.... Vi valgte ret hurtigt at sige hvis du vil ha et glas mælk, må far godt give dig det. Hvis hun sagde nej, så sagde vi til hende, at så var hun ikke tørstig nok og kunne ikke få noget, for det var okay at far gav hende det. Så kunne hun ellers skrige og skabe sig, men har fundet ud af at det ikke hjælper, og hun i visse situationer må tage imod fars hjælp! 

Det med sengelægningen, venter vi nu med at inddrage far i, for det er alt for svært for hende lige nu.

Jeg håber også snart jeres pige vender, og at i får en normal hverdag igen!  Hvis man nu bare vidstr hvor Lang sådan en periode var, så kunne man måske bedre klare sig igennem hvor længe har jeres stået på?

Vi er nok lidt omvendt fordi vi mener hun lige har mest brug for mor lige i tiden, så vi lader hende "bestemme". Nogle ville nok kalde det dovenskab så vi undgår ballade Men vi ved jo at det vender igen

Det er på sit højeste lige nu, men det med putningen har været sådan rigtig længe.

Anonym skriver:

Hej de damer, og i denne omgang specielt til jer med morsyge børn- som ikke er vant til at ha det!!!

 

Når vi kører nu på 2 uge med en datter, der KUN vil mig! 

Hun er 2 år og 8 måneder, og hendes far og jeg har altid været meget fælles om tingene, vi har skiftes til at putte ca hveranden dag, men det har ALDRIG været et problem. Vi har haft fast soveritual, og vores datter har altid lagt sig til at sove uden problemer, og har højst kaldt på en tår vand et par gange i løbet af natten, og derefter lagt sig igen. 

Pludseligt forandrede alting sig for ca 14 dage siden. Far måtte pludselig INGENTING, og hver gang vi skulle noget kom sætningen "mor skal med" eller hvis hun skulle bede om noget, var det kun mor der måtte give hende det, eller gøre tingene for hende. Når far puttede om aftenen, helt som han plejer, knækkede filmen fuldstændig for hende, (og gør det stadig) og det kunne tage mig timer at få hende lagt igen, hvis far havde haft puttet!

Når men nu kører vi så på 14 dagen, vi har aftalt at far ikke putter for en periode, for når jeg putter er det de fleste dage gået smertefrit! Men vi er også enige om at alt hvad hun forlanger jeg skal gøre i løbet af dagen (række hende et glas vand, skære aftensmaden ud, hjælpe med at tage en bog ned osv) det er noget far ligeså godt kan gøre, selvom hun siger nej det er mor der skal,  nu har vi gjort det sådan i ca 10 dage, hvor hun får  at vide, at far godt kan gøre det,og hun acceptere det nu efterhånden også. 

Nogen dage når jeg putter, går det også helt i ged for hende, så skal Lampen være tændt og døren må ikke lukkes osv, ting der aldrig har spillet ind før. Jeg er gravid i 6 månede, og har ikke meget energi til det her show, men jeg prøver ikke at vise hende det, men må til tider også være bestemt når hun lige trækker grænsen.

Hertil aften har jeg været nødt til at lægge hende ind i min seng efter 2 timers  forsøg på at få hende til at stoppe med at græde og lægge sig til at sove! Hun har aldrig sovet i vores seng, men hun lægger sig til at sove derinde, også selvom jeg er gået ind i stuen igen. Nogle vil sikkert mene det er forkert, og hun får det som hun vil, men jeg er sikker på hunkunne holde sig vågeN i sin seng med gråd og skrig hele natten hvis det skulle være. Og jeg kan bare ikke mere! Hvis far går derind, går det endnu mere i hårdknude for hende, så det vælger jeg at gå udenom! 

Er der andre der oplever eller har oplevet noget lignende er det en normal fase, og hvor længe mon den varer? Er der mon nogle gode råd til hvordan jeg/vi skal tackle det?? 

Tak fordi du læste med, pyha det blev lidt langt - forhåbentlig ikke for indviklet at forstå? 

Sådan er min søn. Bare ikke kun med putningen, men med alt. Jeg er den eneste der kan give ham mad, ren ble, tøj, sutteflaske og putte

Laulund87 skriver:

Vi er nok lidt omvendt fordi vi mener hun lige har mest brug for mor lige i tiden, så vi lader hende "bestemme". Nogle ville nok kalde det dovenskab så vi undgår ballade Men vi ved jo at det vender igen

Det er på sit højeste lige nu, men det med putningen har været sådan rigtig længe.

Det er jo også jer der kender hende bedst, så hvis det er den rette måde for jer, og det der giver mest ro for alle, så er det jo helt fint! 

Hvordan reagere jeres datter, hvis far putter? Kan du så overtage hvis det går helt galt, og så få hende lagt til at sove? 

Problemet her er nemlig at hvis far har startet putning, kan hun ligge stille og høre ham læse godnat historie, ligeså snart han siger godnat, så begynder hun at klynke, og det fortsætter også selvom jeg går derind og siger godnat. Så her tør jeg slet ikke lade far putte

annec skriver:

Sådan er min søn. Bare ikke kun med putningen, men med alt. Jeg er den eneste der kan give ham mad, ren ble, tøj, sutteflaske og putte

Føler med jer,det er mega hårdt! 

Hvor længe har det stået på hos jer, har far ellers normalt kunne deltage, og hvor gammel er jeres søn? 

Anonym skriver:

Det er jo også jer der kender hende bedst, så hvis det er den rette måde for jer, og det der giver mest ro for alle, så er det jo helt fint! 

Hvordan reagere jeres datter, hvis far putter? Kan du så overtage hvis det går helt galt, og så få hende lagt til at sove? 

Problemet her er nemlig at hvis far har startet putning, kan hun ligge stille og høre ham læse godnat historie, ligeså snart han siger godnat, så begynder hun at klynke, og det fortsætter også selvom jeg går derind og siger godnat. Så her tør jeg slet ikke lade far putte

Ja det er rigtigt

Jamen hun går helt i panik lige så snart vi nævner at far kunne putte. Hun råber bare panisk "mor gør selv"

Men hvis jeg putter, kan han godt gå ned bagefter og trøste hvis der er noget.

Laulund87 skriver:

Ja det er rigtigt

Jamen hun går helt i panik lige så snart vi nævner at far kunne putte. Hun råber bare panisk "mor gør selv"

Men hvis jeg putter, kan han godt gå ned bagefter og trøste hvis der er noget.

Sådan skynder min datter sig også at sige hver aften, når vi siger "om lidt er det tid til at komme i seng og sove" 

"mor læser godnat historie- ikke far"

 Og hvis han bare vover skindet på at gå ind til hende, hvis hun er ked, så starter balladen. Hun skriger bare op "neeej ikke dig far, mor skal komme" ... 7-9-13 (tør næsten ikke nævne det) men hun har faktisk sovet siden 1930, hvor jeg lagde hende ind. meeen hun må også være træt efter en weekend uden alt for mange timers søvn

Anonym skriver:

Sådan skynder min datter sig også at sige hver aften, når vi siger "om lidt er det tid til at komme i seng og sove" 

"mor læser godnat historie- ikke far"

 Og hvis han bare vover skindet på at gå ind til hende, hvis hun er ked, så starter balladen. Hun skriger bare op "neeej ikke dig far, mor skal komme" ... 7-9-13 (tør næsten ikke nævne det) men hun har faktisk sovet siden 1930, hvor jeg lagde hende ind. meeen hun må også være træt efter en weekend uden alt for mange timers søvn

Det er underligt som de lige pludselig foretrækker den ene forælder

Hehe jamen det lyder da til at der er fremskridt