Bange for at briste.

Selve fødslen ved jeg der kommer til at gøre godt, men der er ikke noget man kan gøre ud over at tage det som det kommer.. Tænker meget over smertelindring, og er kommet frem til at vand skal prøves som det første..
Men er ikke meget for tanken om at man sikkert bristet og skal syes. tror det har noget at gøre med at jeg aldrig er blevet syet hvor jeg kan huske det.
Andre der har det sådan??

msmukke skriver:

Selve fødslen ved jeg der kommer til at gøre godt, men der er ikke noget man kan gøre ud over at tage det som det kommer.. Tænker meget over smertelindring, og er kommet frem til at vand skal prøves som det første..
Men er ikke meget for tanken om at man sikkert bristet og skal syes. tror det har noget at gøre med at jeg aldrig er blevet syet hvor jeg kan huske det.
Andre der har det sådan??

Ohh yes.. sådan havde jeg det også. Var SÅ bange for at briste, men heldigvis skete det ikke rigtigt. Jeg fik en lille bristning som krævede 2 sting og jeg mærkede det IKKE. Det skal lige siges, at jeg ingen smertelindring fik under fødslen, men fordi man er så udspilet dernede, mærker man det ikke. Selve syningen foregik i bedøvelse og der mærkede man kun det lille stik fra nålen (man kan også få noget gele som bedøver)
Men helt ærligt, jeg var så ligeglad og ænsede stort set ikke hvad der skete dernede efterfølgende, for jeg vare bare så optaget af det lille væsen

msmukke skriver:

Selve fødslen ved jeg der kommer til at gøre godt, men der er ikke noget man kan gøre ud over at tage det som det kommer.. Tænker meget over smertelindring, og er kommet frem til at vand skal prøves som det første..
Men er ikke meget for tanken om at man sikkert bristet og skal syes. tror det har noget at gøre med at jeg aldrig er blevet syet hvor jeg kan huske det.
Andre der har det sådan??

Ja det gør ondt at føde , det kan man ikke komme udenom, men jeg sprækkede ved min indre skamlæbe og kunne skam godt mærke det gjorde nas forneden, men at det var fordi jeg sprækkede kunne jeg jo ikke mærke, og jeg blev syet uden bedøvelse og det gør slet ikke ondt overhovedet!!  var meget overrasket hvert fald

msmukke skriver:

Selve fødslen ved jeg der kommer til at gøre godt, men der er ikke noget man kan gøre ud over at tage det som det kommer.. Tænker meget over smertelindring, og er kommet frem til at vand skal prøves som det første..
Men er ikke meget for tanken om at man sikkert bristet og skal syes. tror det har noget at gøre med at jeg aldrig er blevet syet hvor jeg kan huske det.
Andre der har det sådan??

Jeg har ik født endnu men har snakket med min jm om alt det der og hun siger at man faktisk er lidt følelsesløs forneden eftersom der lige er kommet et barn ud, så det er blive syet er INGENTING!

Bristede sidste gang men ikke den her gang og jo, jeg havde det da fint i understellet en uge efter fødslen og ingen gener den her gang, men så var det heller ikke vøre sidste gang. Blev vist syet i 45 min, men lå jo med min smukke pige på brystet og snakkede med hende, så tænkte ikke så meget over det i mens:-)

Jeg synes til enhver tid at det de gør ved maven BAGEFTER for at tjekke om ens livmoeder trækker sig godt sammen og blødninegn kommer ud som normalt gør 10 gange mere ondtforuden at være skod ubehageligt.

Før jeg fødte var jeg også ræd for at sprække, briste osv mest pga alle de historier man har hørt og læst. Jeg fik 3 sting, 1 indvendig og to udvendig, de sidste to blev kun syet for at gøre helingsprocessen hurtigere. De var var alle 3 overfladiske.

Jeg kunne sagtens mærke at JM syede, men man er så bedøvet pga alt det underlivet lige har været igennem, at man ikke rigtig sanser det. Synes det var mere ubehageligt, da moderkagen skulle fødes, for det var ikke helt nemt for mig og der skulle mange forsøg til og JM pressede og gjorde ved

Prøv at glem alt hvad du har hørt og så gå fødslen i møde med det du ved - at det gør ondt, men at det er en helt uforglemmelig oplevelse. Alt andet er sekundært, fordi man ikke aner om det kommer til at ske.

/Fenja

msmukke skriver:

Selve fødslen ved jeg der kommer til at gøre godt, men der er ikke noget man kan gøre ud over at tage det som det kommer.. Tænker meget over smertelindring, og er kommet frem til at vand skal prøves som det første..
Men er ikke meget for tanken om at man sikkert bristet og skal syes. tror det har noget at gøre med at jeg aldrig er blevet syet hvor jeg kan huske det.
Andre der har det sådan??

Jeg havde det nøjagtig som dig! Var aldrig blevet syet og gruede mig virkelig, hvis det skulle ske, at jeg bristede.

Jeg bristede faktisk med den første. I følge jordmoren var det, fordi det hele gik så hurtigt. (3 timer totalt, 1 time fra 3 cm, 3 pres). Hun prøvede at bremse mig og støtte hovedet og alt det, men jeg fik alligevel to indvendige bristninger og en udvendig rift. Jeg mærkede slet ikke, da det skete. Og jeg mærkede heller ikke noget særligt, da hun syede bagefter. Hun sprøjtede et eller andet bedøvende på. Jeg var uanset mest optaget af babyen, jeg havde i armene. Jeg har heller ikke haft gener af det senere. Det udvendige sved lidt nogen dage. Det indvendige mærkede jeg intet til.

Anden gang var der ingen brist.

Normalt ville det være totalt grænseoverskridende for mig at ligge med underlivet "på udstilling" på den måde med både min mand, jordmor, jordmorstudent og sygeplejerske til stede - men i situationen rørte det mig slet ikke. Det faldt mig ikke ind, at tænke på den slags. Og når først babyen er ude er man jo nærmest i rus.

Det vigtigste man gør, for at undgå bristninger er at lytte til sin jordmor under fødslen og forsøge at samarbejde. Mange slipper helt at blive syet bagefter, og skulle det ske, så er det slet ikke så slemt, som det jeg selv havde forestillet mig på forhånd i hvert fald.

 for at du får en flot fødsel og slipper den slags!

Tak for at i alle har skrevet.. Må prøve og tænke på de i har skrevet, men som sagt er jeg virkelig bange for det.. Men har også en veninde der blev syet i to timer efter fødslen, så måske frygten kommer derfra.. Plus at jeg bestemt IKKE kan lide nåle.. Er 30+0 i dag så har lidt tid endnu til at vende frygten. Men hvor vil jeg bare gerne have det overstået og se min lille prinsesse.. Synes stadig det er så urealistis. Vi prøvede længe inden at det lykkes os.

msmukke skriver:

Tak for at i alle har skrevet.. Må prøve og tænke på de i har skrevet, men som sagt er jeg virkelig bange for det.. Men har også en veninde der blev syet i to timer efter fødslen, så måske frygten kommer derfra.. Plus at jeg bestemt IKKE kan lide nåle.. Er 30+0 i dag så har lidt tid endnu til at vende frygten. Men hvor vil jeg bare gerne have det overstået og se min lille prinsesse.. Synes stadig det er så urealistis. Vi prøvede længe inden at det lykkes os.

Det er vist meget sjældent, at nogen skal syes så længe. Der er meget større chance for, at du slet ikke brister eller kun trænger et sting eller to, end at der bliver store skader.

Tag en snak med din jordmor. Hun kan helt sikkert hjælpe dig med at få vendt tankerne. Øjeblikkene efter fødslen er virkelig noget at glæde sig til!

msmukke skriver:

Selve fødslen ved jeg der kommer til at gøre godt, men der er ikke noget man kan gøre ud over at tage det som det kommer.. Tænker meget over smertelindring, og er kommet frem til at vand skal prøves som det første..
Men er ikke meget for tanken om at man sikkert bristet og skal syes. tror det har noget at gøre med at jeg aldrig er blevet syet hvor jeg kan huske det.
Andre der har det sådan??

Jeg er 1 gangs mor og bristede under fødslen, fik en 2 grads brist og ja man mærker da lige de bedøver dig dernede men så er det også det, og jeg var øm forneden i et par uger men så var det heller ikke værre