Jeg fik et opkald af min mands søster igår aftes.. Hun havde gået længe og været i vildrede... Vi var oppe ved hende for noget tid siden... Da jeg gav Julie mad, havde jeg ikke lige øjenkontakt med hende.. Det har hun taget til sig, snakket med hendes SP om det.. Sp siger det er omsorgssvigt... Jeg er første gangs mor, jeg ved ikke alle ting.. så søsteren sagde at jeg skulle have hende i ammestilling hver gang hun skulle have mad... Jeg tænker så tilbage på, da vi var indlagt i Viborg.. De sagde slet ikke noget.. Min egen sp har heller ikke sagt noget...
Er det ikke meget underligt?
Jeg er kun glad for at søsteren ringede og fortalte hvordan hun havde det og at hun tænker på os... At hun så græd i tlf, havde jeg ikke regnet med..
Jeg takkede hende os mange gange, at hun ringede og fortalte mig at det er sådan jeg skal gøre... 
Omsorgssvigt er et stort ord.
Jeg har tre børn og det er bestemt ikke altid at jeg kan have øjenkontakt med Clara når hun får flaske eller da hun blev ammet.
Med tre børn er jeg altså også nødt til at koncentrere mig om andet end Clara nogen gange. Og nu hvor hun er 3 mdr. har Clara også mere travlt med at holde øje med sine søstre end med mig når hun spiser.
Jeg så for 117 år siden en udsendelse om et lille barn der aldrig havde øjenkontakt med forældrene, og som tog voldsomt skade af det. Den skræmte mig så meget og jeg snakkede med sp om det. Hun sagde at når man fødes som den yngste af tre kan man jo aldrig få den samme opmærksomhed som den førstefødte kan. Men hvis man brugte sin fornuft og ellers har en god kontakt med sit barn resten af dagen så kan det ikke gå helt galt
For at tale om omsorgssvigt eller at barnet tager skade, så er vi altså ude i mere ekstremer end en mor der en gang i mellem lige snakker med gæsterne eller de store søskende mens barnet får mad.
Selvfølgelig er øjenkontakt vigtig, det skal ikke lyde som om jeg underkender vigtigheden. Men man kan jo ikke gå hele dagen og kigge barnet i øjnene
Berith
Anmeld
