Når baby ikke vil bruge sut... Hjæææælp....

raca skriver:

jammen der er det evige dilemme ved det udsagn..

barnet skal vide at det er forladt inden det falder i søvn.. men hvis det slet ikke VIL forlades og derfor græder hvad gør man så.og barnet falder jo nødvendigvis ikke i søvn selv.. eller undlader og græde forde man forlader rummet iden det sover..

mine børn har intil de var 4-5 år ledt efter mig når de vågnede ligegyldigt om jeg var der eller ej når de faldt i søvn. så for mig virkede det at være der når de faldt i søvn.. for sov de bedre, da de var faldet trykke i søvn. hvis jeg forlod dem inden de sov, var de utrykke og sov rigtig dårligt

så jeg tror ikke på teorien

Stod i præcis samme situation med min datter og havde efterhånden både fået nok ihenhold til, st skulle være sut og at være så låst, at det kun var mig der kunne putte.

Forsøgte lt med sutter, intet virkede. TrorVII købte 12 forskellige mærker og former i vores desperation på, at få sutTen til at hitte.

Vi havde opgivet at få hende til st tage sutten, men jeg vredest gå ud af mit gode skind over, at skulle agere sut.

Så vi valgte simpelthen at bruge 'op-ned' metoden. Kort og godt går den ud på, at man øver barnet i at falde i søvn selv.

Bonus for os var så, at jeg havde lagt en sut i min datters seng og havde egentlig glemt den var der og en aften lå hun så og suttede på den 

Nu som Moar skriver:

Min datter tog aldrig sutten, selvom jeg forsøgte mange, mange gange..

Til dem med samme 'problem' - hvad gør i ved puttetid? Min datter er nu lige om snart 6 måneder, og ville egentlig gerne at det snart blev nemmere at få hende til at sove...

Om dagen falder hun i søvn - kun hvis jeg går med barnevognen, ammer hende i søvn, eller binder hende i en fastvikle hos mig, hvor jeg så går rundt med hende..

Om aftenen - skal jeg sidde/gå rundt med hende imens jeg ammer hende og vugger hende i armene, indtil hun overgivet sig og falder i søvn, hvorefter jeg med lidt held kan lægge hende i vuggen og hun så sover videre.. Ofte vågner hun i et hyl/gråd når jeg lægger hende fra mig, og så må jeg tage hende op og fortsætte amningen/vuggeriet... Dette show kan tage fra 20 min op til 2,5 time.......

Er klar over at min babs lidt er blevet en sut for hende, og det er altså lidt hårdt i længden...

De aftner hvor det er helt galt ligger jeg mig til slut ned i vores seng sammen med hende, hvor hun så falder rimelig hurigt i søvn imens hun dier hos mig....


Nogen gode råd?

Ville ønske jeg kunne ligge hende når hun var træt og hun så selv kunne falde i søvn.. Eller at far ind imellem kunne putte hende, men hun er bare så mega morsyg om aftenen..

Vi har haft nøjagtig samme "problem" her hjemme

- Oliver ville KUN ammes i søvn, og ikke bruge sut. Kun mors babs  Jeg brugte de første 6 måneder af hans liv på dagligt at bekymre mig om han nogensinde ville "lære" at falde i søvn selv.

For her ammede jeg i søvn, hver evig eneste aften, og ja, gu er det hårdt, men tænk på hvilken tryghed du giver dit barn 

Nå, men oprettede en bruger på et andet babysite, og fandt ud af at jeg ikke var den eneste der ammede mit barn i søvn, og at der var MAAAANGE andre der gjorde det, og også efter barnet havde rundet 6-12 mdr. Og at de faktisk synes det var iorden! 

Jeg blev helt rolig inden i, og fortsatte med at amme Oliver i søvn.

Pludselig en dag, da han havde rundet de 8 mdr, ville han ikke mere, han drejede hovedet væk fra babsen, da vi lå i sengen, og lå så og stirrede ud i luften, og faldt i søvn. 

Dagen efter skete det samme, dagen efter igen, lagde jeg ham i hans seng efter natbabs, 10 min efter sov han.

Og til tider savner jeg faktisk at amme ham i søvn 

Så mit råd; nyd det!

(og har ingen gode råd, hvis du ikke "orker" mere, for fandt aldrig nogle tricks selv)

RiUL skriver:

Vi har haft nøjagtig samme "problem" her hjemme

- Oliver ville KUN ammes i søvn, og ikke bruge sut. Kun mors babs  Jeg brugte de første 6 måneder af hans liv på dagligt at bekymre mig om han nogensinde ville "lære" at falde i søvn selv.

For her ammede jeg i søvn, hver evig eneste aften, og ja, gu er det hårdt, men tænk på hvilken tryghed du giver dit barn 

Nå, men oprettede en bruger på et andet babysite, og fandt ud af at jeg ikke var den eneste der ammede mit barn i søvn, og at der var MAAAANGE andre der gjorde det, og også efter barnet havde rundet 6-12 mdr. Og at de faktisk synes det var iorden! 

Jeg blev helt rolig inden i, og fortsatte med at amme Oliver i søvn.

Pludselig en dag, da han havde rundet de 8 mdr, ville han ikke mere, han drejede hovedet væk fra babsen, da vi lå i sengen, og lå så og stirrede ud i luften, og faldt i søvn. 

Dagen efter skete det samme, dagen efter igen, lagde jeg ham i hans seng efter natbabs, 10 min efter sov han.

Og til tider savner jeg faktisk at amme ham i søvn 

Så mit råd; nyd det!

(og har ingen gode råd, hvis du ikke "orker" mere, for fandt aldrig nogle tricks selv)

Nu som Moar skriver:

Ihh tak, for et dejligt indlæg.. Tror jeg vil lade være med at bekymre mig så meget om det endnu så.. Ammede du ham i jeres seng om aftenen, og så puttede ham i hans egen når han var faldet i søvn?

Ja, jeg ammede ham i vores seng, og bar ham hen i sin egen seng. Nogle gange vågnede han, og måtte tage ham op igen men lærte hurtigt at det ikke kun tog 10 minutter, men ofte 45 minutter før han sov tungt nok. Nogle gange lod jeg ham ligge i vores seng, og gik ind i stuen, og lagde ham i seng når vi skulle sove  

Han har aldrig vågnet og grædt, så ved ikke helt om jeg tror på det mht at de SKAL puttes alene for at vågne op alene  

Men det hjalp mig rigtig meget at høre at der var andre i samme båd, og at det stopper altså en dag  

RiUL skriver:

Ja, jeg ammede ham i vores seng, og bar ham hen i sin egen seng. Nogle gange vågnede han, og måtte tage ham op igen men lærte hurtigt at det ikke kun tog 10 minutter, men ofte 45 minutter før han sov tungt nok. Nogle gange lod jeg ham ligge i vores seng, og gik ind i stuen, og lagde ham i seng når vi skulle sove  

Han har aldrig vågnet og grædt, så ved ikke helt om jeg tror på det mht at de SKAL puttes alene for at vågne op alene  

Men det hjalp mig rigtig meget at høre at der var andre i samme båd, og at det stopper altså en dag  

Rsa skriver:

Stod i præcis samme situation med min datter og havde efterhånden både fået nok ihenhold til, st skulle være sut og at være så låst, at det kun var mig der kunne putte.

Forsøgte lt med sutter, intet virkede. TrorVII købte 12 forskellige mærker og former i vores desperation på, at få sutTen til at hitte.

Vi havde opgivet at få hende til st tage sutten, men jeg vredest gå ud af mit gode skind over, at skulle agere sut.

Så vi valgte simpelthen at bruge 'op-ned' metoden. Kort og godt går den ud på, at man øver barnet i at falde i søvn selv.

Bonus for os var så, at jeg havde lagt en sut i min datters seng og havde egentlig glemt den var der og en aften lå hun så og suttede på den 

Min den sidste ville heller ikke bruge sut, men det har jeg kun været glad for.. så får han ikke skæve tænder som storebror...

Jeg har aldrig set det som et problem.. det tror jeg er en god del.. da barnet kan mærke ens frustration..

Jeg brugte en stof ble til at putte med, men man kan også få sutklude...

Dernæst altid fast putte ritual... her var det mad, bad og en sang og så har jeg altid lagt mine børn fra mig i sove situationer... så jeg ikke gjorde børnene afhængige i den situation... ( dette kommer fra en med 2 børn for tidlig fødte, hvor de har boet på maven, bare ikke når de skulle sove).

Og så er jeg nok en af de onde mødre, men jeg synes ikke, at de skal falde i søvn ved patten og mine fik ikke lov... Jeg synes at det er en dårlig ide at komme ind på, ligesom man lader barnet sove imellem sig, fordi man ikke vil tage kampen, men jeg er af den mening, at børn sover bedst i egen seng og at man må tage kampen også med en på 6 mdr....

Jeg har gjort det med mine, og var de helt hysteriske, så fik de selvfølgelig alt den trøst.. men de kunne måtte altså godt græde lidt... så gik jeg bare jævnlig ind til dem og puttede dem igen, strøg dem blidt på kinden eller i håret uden at sige noget, så de kunne høre/mærke mig... dette gjorde/gør dem trygge... jeg får stadig en kamp ny og næ... men så tager vi den altid og så sover de trygt igennem og går bare i seng uden problemer.... men jeg står fast og det ved de... dette er gjort med 3 børn og jeg har ikke utrygge børn...

Knus Mette

RiUL skriver:

Ja, jeg ammede ham i vores seng, og bar ham hen i sin egen seng. Nogle gange vågnede han, og måtte tage ham op igen men lærte hurtigt at det ikke kun tog 10 minutter, men ofte 45 minutter før han sov tungt nok. Nogle gange lod jeg ham ligge i vores seng, og gik ind i stuen, og lagde ham i seng når vi skulle sove  

Han har aldrig vågnet og grædt, så ved ikke helt om jeg tror på det mht at de SKAL puttes alene for at vågne op alene  

Men det hjalp mig rigtig meget at høre at der var andre i samme båd, og at det stopper altså en dag  

nøjaktik sådan gjode jeg med mine da da de begyndte og sove på eget værelse..

og ja det går over igen.. og man kikker tilbage og opdager det var en så kort peiode af deres liv.. og de fik ikke dårlige vaner bare trykhed.

og af sammegrund som dig tror jeg heller ikke på den der med man skal lade barnet falde alene i søvn hvis det skal sove alene...