når far tager på langfart...

MilleMus1988 skriver:

jeg syntes absolut ikk det er let desværre, .
jeg er hamrende ræd for at være alene hjemme med børnene , og det er absolut ik sjovt noget af det . .
MEN jeg har måtte lære det og så ellers bare glæde mig til at han igen kommer hjem

ærgeligt du bor på sjælland, ellers ku vi ha stukket hovederne sammen ind imellem  

Synes det er sejt du alligevel tager det med oprejst pande! Jeg er mest af alt bare skide træt af ham, men det kan jo ikke hjælpe noget... Jeg har altid vidst at han ville begynde at fiske igen, så here we go again! 

Jibbe skriver:

Jeg frygter mest putning osv af den store når han er væk... Hvis du finder noge gode tips (så man ikke står med 2 skrigende børn) så sig endelig til men man lærer det jo. Der er ikke så meget at gøre ved det

også ærgeligt vi ikke bor tættere, kunne være rart med en at dele det hele lidt med af og til

Hej 

Min "mand" er lige taget afsted for 9 dage siden og er væk i 11 uger. Lige pt læser jeg op til 3 eksamer, som desværre ligger 29, 30 og 31 maj.

Jeg har dog kun en dreng på næsten 3 år, men er dog også gravid, og virkelig plaget at kvalme fra morgen til aften 

Jeg har lavet mig en læse plan for hverdag hvad jeg skal nå, og lige meget  hvordan jeg vender og drejer det så bliver knægten nød til at blive passet af farmor, hvilket jeg også mener er sundt for ham.

det med at de er væk er bare en vane sag, kender flere "græsenker" som klare der ganske fint også med flere børn.

håber da at du ikke opgiver eksemerne!

Sukkermåsen skriver:

Hej 

Min "mand" er lige taget afsted for 9 dage siden og er væk i 11 uger. Lige pt læser jeg op til 3 eksamer, som desværre ligger 29, 30 og 31 maj.

Jeg har dog kun en dreng på næsten 3 år, men er dog også gravid, og virkelig plaget at kvalme fra morgen til aften 

Jeg har lavet mig en læse plan for hverdag hvad jeg skal nå, og lige meget  hvordan jeg vender og drejer det så bliver knægten nød til at blive passet af farmor, hvilket jeg også mener er sundt for ham.

det med at de er væk er bare en vane sag, kender flere "græsenker" som klare der ganske fint også med flere børn.

håber da at du ikke opgiver eksemerne!

det håber jeg virkelig heller ikke, men tanken strejfer mig, i og med det måske bliver lidt hårdt det hele.. Men jeg kan selvfølgelig læse fuld skrue  når Alberte er i dagpleje og så må hun komme lidt på besøg hos div. bedster og older, i weekenderne.. Vi har heldigvis en i "familien" som går hjemme. Min svigermors mand er arb. løs lige pt og han er bare så god med børn, så han får nok lov at passe den mindste af og til, f.eks når jeg skal til eksamen..

Ja en graviditet oveni eksamen og en på tre kan sgi også ta pusten fra mig.. Men du lyder også til at være sej!

Du har ret, det med de er væk, det vænner man sig til og jeg er ikke så fokuseret på at komme til at savne ham, det er mere den hjælpende hånd. Jeg har fakrisk altid nydt at vi havde sådan et forhold hvor vi ik sås så ofte, da vi jo så bare har savnet hinanden meget når han kom hjem

selvfølgelig bliver det hårdt, men jeg kan ikke forstå din prioritering med ikke at ville have børnene passet for at kunne læse til eksamen.

Det er jo en begrænset periode, og vigtigt at du får din eksamen, så fordi du får dem passet en time eller to nogle gange om ugen, det tager ingen skade af. Efterfølgende kan du jo være mere sammen med dem. Det er for dumt ikke at ville få hjælp til børnene på bekostning af en eksamen. Blot min mening - krydser fingre for at det hele går.

2skønnebørn skriver:

selvfølgelig bliver det hårdt, men jeg kan ikke forstå din prioritering med ikke at ville have børnene passet for at kunne læse til eksamen.

Det er jo en begrænset periode, og vigtigt at du får din eksamen, så fordi du får dem passet en time eller to nogle gange om ugen, det tager ingen skade af. Efterfølgende kan du jo være mere sammen med dem. Det er for dumt ikke at ville få hjælp til børnene på bekostning af en eksamen. Blot min mening - krydser fingre for at det hele går.

 

 

fik mig nok formuleret forkert

Jeg vil GERNE have dem passet, men hvis jeg skal nå at læse ordentligt op, så bliver det bare rigtig meget, at de skal passes, og den mindste er jo kun 2 mdr :/ men kan godt se det fra din vinkel, det vil jeg ta med!

Jeg er tyben, som man ikke kal sige "det klare du aldrig" til. 

da vi fik Oliver sade min moster til mig når han tager afsted kommer du rendene til familien for at få hjælp. Min "mand" tog første gang afsted da Oliver var 2 mdr. og lige siden har jeg bevist over for familien at jeg kan godt selv uden hjælp. 

nu beder jeg om hjælp fordi det betyder meget for mig!

Om jeg er sej, nej jeg gør bare det der er nødvendigt, for at få vores lille familie til at fungere

tag imod lidt hjælp det handler vel kun om 1 måned hvor de lige bliver passe lidt mere end normalt og så er det sommer ferie, og der kan du virkelig få hygge tid med både den store og den lille

MAJ*MOR skriver:

jeg tror jeg kommer til at bruge koalaviklen meget, om aftenen til putning. Nu vores den store er så selvhjulpen, kan jeg godt til tider være slem til at hun bare gør alting selv (selvfølgelig ikke tandbørstning, bleskift o.l. ) men f.eks sko på, hat på, find din bamse, sæt dig på stolen osv, hvor man måske burde sige "nu hjælper mor dig" så hun føler den der voksne beskytter er der, selvom hun gerne vil selv

Hvordan er forholdet mellem dine børn?

MAJ*MOR skriver:

Hej piger..

Så blev mit værste "mareridt" en kendsgerning (mht. mandens arbejde).

Han skal med en stor trawler (de fanger pigvar) og vil være væk 5-8 dage ad gangen de næste 6-8 uger.. Og jeg må indrømme at jeg er hunde ræd for hvordan det skal gå :/

Vi har Alberte på 2 år på fredag, som bare er den dejligste og nemmeste pige, hun er så taknemmelig og overhovedet ikke særlig krævende, hendes alder taget i betragtning.

så har vi lillebror på 2 mdr, som efterhånden også arter sig til at være en dejlig lille dreng  

MEN! Jeg skal til tre skriftelige og 4 mundtlige eksaminer lige i den periode + der skal læses op.... 
Jeg skal nok klare de skriftlige til en rimelig karakter, men de mundtlige er jeg godt nok nervøse for, nu jeg faktisk ikke får tid til at læse

Den store går selvfølgelig i dagpleje om dagen, og jeg er på "barsel" med lillebror, men det hele vælter bare rundt inde i hovedet på mig.. Kan SLET IKK se hvordan det skal hænge sammen.

Det er gået før, og det skal også nok gå nu, men puha jeg synes den er svær at sluge  

Det jeg bekymrer mig mest om, er om jeg pludselig ikke magter opgaven og bare giver op på eksamen og lader det sidste år stå til. Ville aldrig kunne lade det gå ud over børnene, altså at få dem passet meget eller blive stresset og sur, hvilket jo også vil gå ud over dem..

Samtidig tænker jeg, at jeg overhovedet næsten ikke får tid alene med den store. Det har jeg heller ikk så meget nu, men det har farmand, så hun får de 100% opmærksomhed. Måske lillebror så simpelthen skal passes en gang i ugen et par timer (herhjemme, evt. mens han alligevel sover i barnevogn) så jeg kan fordybe mig i storesøster..

puha, jeg synes det kommer på et dårligt tidspunkt med den tur, men samtidig kunne vi virkelig godt bruge de penge, som der kommer ud af det. og det er en hel del..

Alberte har fødselsdag på fredag, hvor vi skulle ha holdt det for hele familien, men det er rykket frem til onsdag, fordi manden skal sejle onsdag aften..

Ville ikke noget med det her indlæg udover at få luft og evt nogle gode råd på vejen til en hverdag alene med to små (har lavet et lign. indlæg, inden vi fik lillebror)..

Knus Herfra!!

 

Nu har jeg ikke to børn, men en på 15 mdr. Min kæreste arbejder i Nordsøen, og er væk 14 dage ad gangen. Og det fungerer fint. Jeg vænner mig mere og mere til det. 

Træk godt på familien. det skal nok gå. 

Jibbe skriver:

Jeg tænker også at en vikle til den lille er uundværlig!
Frej er 22 mdr og jeg har termin med den næste 27 juni. Frej kan også rigtig meget selv - men vi har da stadig frygtelige dage en gang imellem. Fx igår hvor det tog 2 timer om at putte ham - han var dødtræt men ville ikke overgive sig.

åhr, det er bare så frustrerende. Især med det i baghovedet at man lige om lidt står alene med det.. Alberte kan godt fornemme når vi er alene, så er hun knap så pyldret og grænsesøgende. Om det så er godt eller skidt, kan jeg ikk rigtig finde ud af..