uge 37 - så er baby færdigbagt

Så er jeg gået ind i uge 37. Dermed er det jo en hel færdig baby, der ligger derinde og blot venter på at komme ud. 

Jeg synes det er mærkeligt at tænke på, at om maksimal fem uger er jeg mor!! 

Nu hvor jeg er så langt, er jeg begyndt at tænke på fødslen. Synes alle jeg møder spørger, om jeg er nervøs. Det er jeg faktisk slet ikke, men bliver det lidt, når alle spørger

Jeg har ikke klare ønsker om, hvordan jeg gerne vil have min fødsel til at forløbe - bortset fra at jeg ikke ønsker fødsel i vand. Har I andre gjort jer klare forestillinger om, hvad I ønsker, eller har I det lidt som mig og tænker, at det tager I som det kommer?

female skriver:

Så er jeg gået ind i uge 37. Dermed er det jo en hel færdig baby, der ligger derinde og blot venter på at komme ud. 

Jeg synes det er mærkeligt at tænke på, at om maksimal fem uger er jeg mor!! 

Nu hvor jeg er så langt, er jeg begyndt at tænke på fødslen. Synes alle jeg møder spørger, om jeg er nervøs. Det er jeg faktisk slet ikke, men bliver det lidt, når alle spørger

Jeg har ikke klare ønsker om, hvordan jeg gerne vil have min fødsel til at forløbe - bortset fra at jeg ikke ønsker fødsel i vand. Har I andre gjort jer klare forestillinger om, hvad I ønsker, eller har I det lidt som mig og tænker, at det tager I som det kommer?

Jeg tænker tit over det

Jeg prøver også tit hvis jeg har ondt, at fokusere på vejrtrækning, så jeg øver på det til jeg skal føde, vil gerne klare det uden smertestillende

female skriver:

Så er jeg gået ind i uge 37. Dermed er det jo en hel færdig baby, der ligger derinde og blot venter på at komme ud. 

Jeg synes det er mærkeligt at tænke på, at om maksimal fem uger er jeg mor!! 

Nu hvor jeg er så langt, er jeg begyndt at tænke på fødslen. Synes alle jeg møder spørger, om jeg er nervøs. Det er jeg faktisk slet ikke, men bliver det lidt, når alle spørger

Jeg har ikke klare ønsker om, hvordan jeg gerne vil have min fødsel til at forløbe - bortset fra at jeg ikke ønsker fødsel i vand. Har I andre gjort jer klare forestillinger om, hvad I ønsker, eller har I det lidt som mig og tænker, at det tager I som det kommer?

Tænker rigtig tit over det

Men som dig så er jeg ik skræmt over at skulle føde, det er sådan en god blanding af nervøsitet overfor smerterne og spænding fordi det jo fører til vi får vores prinsesse i armene

Vil gerne i vand under veerne men vil ikke føde i det.. SÅ glad er jeg heller ik for vand derimod vil jeg rigtig gerne klare det uden rygmarvsbedøvelse da jeg har hørt man kan opleve MANGE problemer efter sådan en

Jeg må indrømme det begynder at blive spændende..

Jeg håber på en fødsel ligesom sidst...  Mit vand begyndt at sive på min termins dag kl 8 om morgenen, jeg vidste det var vandet fordi jeg ikke kunne få det til at stoppe med at småløbe.. ringede kæresten hjem og mine forældre ud (vi skulle have min mor med) så sad vi ellers ved vores pool og hyggede grinede og pjattede.. da kl var 16 45 tror jeg gik resten af vandet og sjaskede ud over det hele.. jeg fik tørt tøj på og havde så vestorm.. vi kørte direkte på fødeafdelingen da det ligger til familien med hurtige fødsler... jeg fik lov at presse kl 19 og kl 19 29 tog jeg selv imod min lille prins, totalt overskuds agtigt.. så jeg håber på et forløb der ligner denne gang.. under denne fødsel skal min svigermor med og ha en på opleveren..

Uhh jah hvor tiden flyver afsted.

Om 2 dage runder jeg også det magiske 37+, det er så vildt at tænke på..

Selvom jeg har født 2 gange før, så syntes jeg virkelig jeg begynder at tænke rigtig meget på fødslen. Men det er nok også fordi jeg har de 2 andre fødsler at sammenligne med.

Jeg har været så sindsyg heldig med de 2 andre, at de er forløbet meget hurtige og kun med max 1 times smerte.

Så ud fra det, kan jeg ikke lade være med at tænke:

- Hvor hurtigt går det denne gang? Når vi på sygehuset?

- Kan jeg være så heldig igen at få en så nem og næsten "smertefri" fødsel?

- Og puhhh jah så den smerte under pressefasen, godt nok forsvinder den med det samme guldklumpen er ude, men jeg kan nu stadig sagtens tilbage kalde den, og den kan jo desværre ikke undgåes.

- Hvor stor mon han er? (Da han er skudt til at være meget lille)

Så her er tankerne i frit spil...

Men til dit spørgsmål om hvad jeg har gjort mig af tanker for fødslen, så har jeg erfaret, at man intet kan planlægge, men at det bare er det bedste at følge med og tage det som det kommer. Kroppen og jordemoderen ved hvad der skal gøres og hvad der er bedst..

Ups det blev hvis lidt langt

Team Putte skriver:

Tænker rigtig tit over det

 

Men som dig så er jeg ik skræmt over at skulle føde, det er sådan en god blanding af nervøsitet overfor smerterne og spænding fordi det jo fører til vi får vores prinsesse i armene

 

Vil gerne i vand under veerne men vil ikke føde i det.. SÅ glad er jeg heller ik for vand derimod vil jeg rigtig gerne klare det uden rygmarvsbedøvelse da jeg har hørt man kan opleve MANGE problemer efter sådan en

Jeg er lidt ambivalent med hensyn til rygmarvsbedøvelsen. Ifølge min jordemoder er det den af de medicinske smertelindringer, der giver færrest bivirkninger for barnet. Jeg vil dog (hvis smertelindring bliver nødvendigt) nok først forsøge med akupunkturbehandling.

LilleLene skriver:

Jeg tænker tit over det

Jeg prøver også tit hvis jeg har ondt, at fokusere på vejrtrækning, så jeg øver på det til jeg skal føde, vil gerne klare det uden smertestillende

Jeg vil også helst klare det uden smertelindring, men tænker at jeg formentlig er så meget kylling, når det først går i gang, at jeg beder om det

Sille86 skriver:

Jeg må indrømme det begynder at blive spændende..

Jeg håber på en fødsel ligesom sidst...  Mit vand begyndt at sive på min termins dag kl 8 om morgenen, jeg vidste det var vandet fordi jeg ikke kunne få det til at stoppe med at småløbe.. ringede kæresten hjem og mine forældre ud (vi skulle have min mor med) så sad vi ellers ved vores pool og hyggede grinede og pjattede.. da kl var 16 45 tror jeg gik resten af vandet og sjaskede ud over det hele.. jeg fik tørt tøj på og havde så vestorm.. vi kørte direkte på fødeafdelingen da det ligger til familien med hurtige fødsler... jeg fik lov at presse kl 19 og kl 19 29 tog jeg selv imod min lille prins, totalt overskuds agtigt.. så jeg håber på et forløb der ligner denne gang.. under denne fødsel skal min svigermor med og ha en på opleveren..

Det lyder som en god fødsel sidst, så kan godt forstå, at du håber på en gentagelse.

Jeg skal kun have min kæreste med inde til selve fødslen, men min mor og lillesøster kommer til at sidde ude i venteværelset. Min lillesøster ville allerhelst stå midt imellem mine ben, når det sker, men jeg har givet hende besked om, at hun må vente til det er overstået

Synes det er flot, at du har overskud til at have mor/svigermor med under dine fødsler. 

Mine3hjertebørn skriver:

Uhh jah hvor tiden flyver afsted.

Om 2 dage runder jeg også det magiske 37+, det er så vildt at tænke på..

Selvom jeg har født 2 gange før, så syntes jeg virkelig jeg begynder at tænke rigtig meget på fødslen. Men det er nok også fordi jeg har de 2 andre fødsler at sammenligne med.

Jeg har været så sindsyg heldig med de 2 andre, at de er forløbet meget hurtige og kun med max 1 times smerte.

Så ud fra det, kan jeg ikke lade være med at tænke:

- Hvor hurtigt går det denne gang? Når vi på sygehuset?

- Kan jeg være så heldig igen at få en så nem og næsten "smertefri" fødsel?

- Og puhhh jah så den smerte under pressefasen, godt nok forsvinder den med det samme guldklumpen er ude, men jeg kan nu stadig sagtens tilbage kalde den, og den kan jo desværre ikke undgåes.

- Hvor stor mon han er? (Da han er skudt til at være meget lille)

Så her er tankerne i frit spil...

Men til dit spørgsmål om hvad jeg har gjort mig af tanker for fødslen, så har jeg erfaret, at man intet kan planlægge, men at det bare er det bedste at følge med og tage det som det kommer. Kroppen og jordemoderen ved hvad der skal gøres og hvad der er bedst..

Ups det blev hvis lidt langt

Ja, jeg synes også det er svært at planlægge noget - især når man ikke helt ved, hvad det er man går ind til  

Kan godt forstå, at du gør dig tanker om selve forløbet, når du tidligere har født så hurtigt. Håber du når ind på sygehuset. I min familie har vi også tradition for meget hurtige fødsler, men eftersom det er min første håber jeg ikke, at det går alt for stærkt. 

female skriver:

Jeg vil også helst klare det uden smertelindring, men tænker at jeg formentlig er så meget kylling, når det først går i gang, at jeg beder om det

sådan tænker jeg også lidt, men så alligevel ikke... Tænker at jeg har kunnet klare et "smerteanfald" med min ryg, hvor jeg normalt får morfin, så kan jeg sq også klare veer uden noget