Disse stærke instinkter...

Dette er bare noget, jeg virkelig har behov for at få ud. En rigtig klagesang. Det er ikke noget min omgangskreds (bortset fra min mand) kender til, så jeg har valgt at være anonym...

Jeg mødte min mand, da jeg var 31. Vi fik vores første barn, da jeg var 33. Nr to kom, da jeg var 35. Jeg er nu 37.

Min mand ønsker ikke flere børn. Overhovedet! Vi har heller ikke verdens bedste økonomi. Med et tredje barn måtte vi finde et nyt sted at bo, bytte bil og ville få det meget meget stramt økonomisk.

Så absolut al fornuft taler for, at vi ikke skal have flere børn.

Jeg er normalt et meget fornuftsstyret menneske med god selvdiciplin og en positiv indstilling til det meste. Og jeg er så uendelig taknemmelig for vores to dejlige børn! Alligevel overkører instinkterne mig konstant. Tankerne om flere børn dukker konstant op, uanset hvor mange gange, jeg maner dem ned. De dukker op i drømme både om natten og om dagen. Jeg drømte aldrig om børn, før jeg traf min mand. Men det at blive mor vækkede nogen instinkter hos mig, som vist er meget stærke, og som jeg ikke klarer at kontrollere. Det at acceptere, at jeg aldrig kommer til at få mere end to børn er virkelig hårdt! Bittert!

Jeg planlægger ikke at gøre alvor af drømmene. Det ville være utrolig dårlig gjort mod min mand og ganske uansvarlig i forhold til vores to solstråler. Hvorfor klarer jeg så ikke, at lægge tankerne fra mig? Er der andre, som kender til disse følelser? Har haft de samme problemer? Nogen tips til, hvordan man kan overvinde det?

Tak for at du orkede at læse min lange tirade.

jeg har ikke selv børn endnu, men kender alt til at være skruk så ville ihvertfald ikke smutte forbi uden at give en

Puh det lyder som en tough en , jeg ved desværre ikke hvad du skal/kan gøre i denne situation.. jeg har endnu ikke selv børn ..

 

men ville da ikke gå forbi uden at sende en 

Jeg kender alt til det du skriver. Første barn da jeg var 34 andet barn da jeg var 36 år og så skulle vi ikke have flere børn. OVERHOVEDET!!!! Jeg havde det som dig og var så heldig at få en upser da jeg var 38. Heldigvis var min mand med på at vi beholdt barnet. Derfra så ville jeg gerne have en til, altså 4 børn, og det var min mand bare slet slet slet ikke til!!! I dag er jeg et par år på den anden side af de fyrre, og NU er jeg nået dertil at jeg ikke længere håber på at få en upser mere. Men det har taget mange år at komme her. Jeg har absolut ingen gode råd at dele ud af! -men du er ikke ene om at have det sådan som du har det nu.

Kunne det hjælpe hvis du prøvede at erstatte tankerne med noget andet at tænke på, noget at lave noget (evt. noget kreativt) hvis du om dagen kan få skubbet det "ud af hovedet" er det lettere ikke at drømme om det om natten også.

 

I hvert fald så kan jeg godt følge dig, jeg er 25 år og gravid med vores første, men tænker tit "hvordan vil det være at vide at der ikke kommer flere børn?? ret skræmmende, tror jeg er typen der får efternølere"

 

Sender en krammer

 

 

Jeg har ikke børn endnu, men tænker lidt, om du kan finde på alle de fordele der er ved "kun" at have to børn?

I kan blive i jeres nuværende bolig, hvor børnen er trygge og de kan blive i deres institutioner. I skal ikke ud og bruge penge på ny bil, jeres økonomi slipper for at lide overlast, der er ikke mange ting, som kan ødelægge et godt forhold, men stram økonomi og en baby er noget af det. Det er nemmere at få to børn passet frem for tre. I har måske bedre økonomi til at tage på ture med ungerne prøv at vend situationen på noget positivt, selvom det nok ikke er nemt!

Håber du kan finde dig til ro med dine to guldklumper

Kæmpe

Mumto3 skriver:

Jeg kender alt til det du skriver. Første barn da jeg var 34 andet barn da jeg var 36 år og så skulle vi ikke have flere børn. OVERHOVEDET!!!! Jeg havde det som dig og var så heldig at få en upser da jeg var 38. Heldigvis var min mand med på at vi beholdt barnet. Derfra så ville jeg gerne have en til, altså 4 børn, og det var min mand bare slet slet slet ikke til!!! I dag er jeg et par år på den anden side af de fyrre, og NU er jeg nået dertil at jeg ikke længere håber på at få en upser mere. Men det har taget mange år at komme her. Jeg har absolut ingen gode råd at dele ud af! -men du er ikke ene om at have det sådan som du har det nu.

Tusind tak for svar!

Jeg håber, der ikke er for længe til, jeg slutter at drømme om en til.

Så dejligt, at I fik en ups'er - og ikke mindst at manden også ville beholde! Jeg er superomhyggelig med beskyttelse, for jeg ved, at jeg inderst inde egentlig ønsker en ups'er, og jeg er bange for, at jeg mere eller mindre ubevidst skal komme til at sjuske, og så står jeg jo virkelig midt i mareridtet! Så jeg passer godt på....

BigBabyWish12 skriver:

jeg har ikke selv børn endnu, men kender alt til at være skruk så ville ihvertfald ikke smutte forbi uden at give en

Tusind tak! for at du ikke skal vente så meget længere!

Wish skriver:

Puh det lyder som en tough en , jeg ved desværre ikke hvad du skal/kan gøre i denne situation.. jeg har endnu ikke selv børn ..

 

men ville da ikke gå forbi uden at sende en 

Tusind tak! Det er fantastisk at have børn....

Laijona Äiti skriver:

Kunne det hjælpe hvis du prøvede at erstatte tankerne med noget andet at tænke på, noget at lave noget (evt. noget kreativt) hvis du om dagen kan få skubbet det "ud af hovedet" er det lettere ikke at drømme om det om natten også.

 

I hvert fald så kan jeg godt følge dig, jeg er 25 år og gravid med vores første, men tænker tit "hvordan vil det være at vide at der ikke kommer flere børn?? ret skræmmende, tror jeg er typen der får efternølere"

 

Sender en krammer

 

 

Tusind tak!

Jeg prøver jo lidt af det, du foreslår. Og det hjælper jo også lidt lige, når man virkelig koncentrerer sig om noget. Men så er der tider, som når jeg cykler til arbejder, tager en bruser, står med opvasken osv. Pludselig kommer tankerne alligevel.

Til lykke med den første på vej! Håber du får alle de børn, du ønsker dig!