Jeg er her også stadigvæk. Jeg har termin på fredag, men er heldigvis ikke super utålmodig endnu. Jeg holder fri sammen med manden og vores to-årige, og vi har bare trængt til det her lille familieafbræk SÅ længe, så vi nyder det endnu. På den anden side har jeg haft flere runder de sidste dage med småveer, der gik i sig selv igen, og så bliver man jo lidt rastløs. Jeg var til jordemor i dag, og baby står heldigvis endelig godt nede i bækkenet, så måske sker der alligevel noget snart. Jeg gik ti dage over tid med den første, så jeg husker godt fornemmelsen af at man til sidst slet ikke kan tro, der nogensinde kommer et barn ud. Jeg tror bare jeg er lidt mere afslappet denne gang, fordi jeg nu tror mere på at det nok bliver til en fødsel på et tidspunkt.
Anmeld