Er forvirret :(

D. 22 april testede jeg endelig positiv, og vi var så glade, jeg skulle så være 6+5 i dag, 

Nu er situationen så den at jeg er begyndt at bløde i dag, jeg er het ude af den , og ved ikke hvad jeg skal gøre eller tro, der er en lille smule klumper i, og det er blevet mere i løbet af dagen.. Jeg har ingen smerter ellers.. 

Jeg ringede så til vagtlægen, og tud brølede, og hun sagde bare at måske mistede jeg, men at det kunne hun ikke sige noget om, hun sagde at der var ikke noget at gøre ved det, jeg skulle bare vente.. ? også ønskede hun mig held og lykke og sagde at hvis jeg fik meget ondt og blødte meget mere end alm. mens, så skulle jeg kontakte dem ellers ikke, så kunne jeg ringe til min egen læge på mandag, hvis jeg stadig blødte? ..

Hva så nu? er jeg ikke gravid mere, skal jeg tro jeg er gravid, er det begyndelsen på en abort? hva skal jeg gøre .. ? står med tusind spørgsmål. og ingen kan hjælpe,   

Kæresten og jeg føler os helt fortabte, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal holde op med at tude igen .. 

Nogen der har oplevet lignende? anyone?

Wish skriver:

D. 22 april testede jeg endelig positiv, og vi var så glade, jeg skulle så være 6+5 i dag, 

Nu er situationen så den at jeg er begyndt at bløde i dag, jeg er het ude af den , og ved ikke hvad jeg skal gøre eller tro, der er en lille smule klumper i, og det er blevet mere i løbet af dagen.. Jeg har ingen smerter ellers.. 

Jeg ringede så til vagtlægen, og tud brølede, og hun sagde bare at måske mistede jeg, men at det kunne hun ikke sige noget om, hun sagde at der var ikke noget at gøre ved det, jeg skulle bare vente.. ? også ønskede hun mig held og lykke og sagde at hvis jeg fik meget ondt og blødte meget mere end alm. mens, så skulle jeg kontakte dem ellers ikke, så kunne jeg ringe til min egen læge på mandag, hvis jeg stadig blødte? ..

Hva så nu? er jeg ikke gravid mere, skal jeg tro jeg er gravid, er det begyndelsen på en abort? hva skal jeg gøre .. ? står med tusind spørgsmål. og ingen kan hjælpe,   

Kæresten og jeg føler os helt fortabte, og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal holde op med at tude igen .. 

Søde dig...jeg har selv prøvet præsis det samme, bare i uge 8. Det er det hæsligste i hele verden at gå og ikke vide om man stadig er gravid eller ej.

Desværre er der ingen der kan svare dig på det. Tiden er nødt til at vise det. Nogle bløder lidt i graviditeten uden at det betyder noget og andre bløder og det ender så i en SA. Dårlige tegn er klumper og stærk blødning og menstruationsagtige smerter. Bliver du dårlig og får stærke smerter skal du kontakte skadestuen.

Du skal have fat i din egen læge på mandag og så forklare hele situationen og få en tid. Spørg ad om du ikke kan komme til en scanning på sygehuset og få taget en blodprøve for at se om graviditetshormonet daler eller stiger (det viser nemlig om du stadig er gravid). Denne blodprøve skal du bede om at blive fulgt med også for at være sikker på at alt kommer med ud, hvis det nu ender i en SA.

Da jeg blev akutscannet (med samme symptomer) fik jeg at vide at det kunne gå begge veje og der var lige stor chance for at jeg ikke mistede som der var risiko for at jeg mistede.

Jeg føler virkelig med dig, jeg ved hvor forbandet ventetiden er

Du kan da lige få min historie.

Da jeg var 6+3 begyndte jeg at styrtbløde mens jeg var ude for at handle. Jeg kunne mærke at det løb ud af mig. Så mig hjem og på toilettet. Fik det største chok! Der var blod over det hele og det fortsatte ned i toilettet . Det var helt friskt rødt blod, men da jeg tørrede mig kom der en lille gennemsigtig klump ud på 1 x 1 cm. Var sikker på at det var slut og at det var min lille baby der var kommet ud . Efter jeg havde styrtblødt i 10 - 15 min stoppede det. Fik ringet til vagtlægen som gerne ville se mig. Da jeg kom derop have hun ikke noget udstyr, så hun kiggede på mig. Hun kunne ikke se hvor blødningen skulle være kommet fra og livmoderhalsen var lukket og fin. Hmmmm, mystisk! Hun bad mig ringe til lægen næste morgen, og han sørgede for at jeg fik en akut skanning samme formiddag. Jeg var så bange. Ville på den ene side gerne vide det, men på den anden side så var jeg bare ikke klar til at få beskeden "Der er ikke noget liv". Han skannede mig og der var hun . Min smukke lille baby med det fineste bankende hjerte . De fandt også hvad de mente var en tom blommesæk ved siden af. Så det var højest sandsynligt en tvilling der var gået til. Nu er jeg 24+3 og "vi" har det fantastisk
Så jeg for at din historie får en lige så lykkelig slutning som min

Amandas-mor skriver:

Søde dig...jeg har selv prøvet præsis det samme, bare i uge 8. Det er det hæsligste i hele verden at gå og ikke vide om man stadig er gravid eller ej.

Desværre er der ingen der kan svare dig på det. Tiden er nødt til at vise det. Nogle bløder lidt i graviditeten uden at det betyder noget og andre bløder og det ender så i en SA. Dårlige tegn er klumper og stærk blødning og menstruationsagtige smerter. Bliver du dårlig og får stærke smerter skal du kontakte skadestuen.

Du skal have fat i din egen læge på mandag og så forklare hele situationen og få en tid. Spørg ad om du ikke kan komme til en scanning på sygehuset og få taget en blodprøve for at se om graviditetshormonet daler eller stiger (det viser nemlig om du stadig er gravid). Denne blodprøve skal du bede om at blive fulgt med også for at være sikker på at alt kommer med ud, hvis det nu ender i en SA.

Da jeg blev akutscannet (med samme symptomer) fik jeg at vide at det kunne gå begge veje og der var lige stor chance for at jeg ikke mistede som der var risiko for at jeg mistede.

Jeg føler virkelig med dig, jeg ved hvor forbandet ventetiden er

Puuh .. jeg er bare så ked af det, og syntes slet ikke at jeg kan tænke på andet, mine tanker kører bare rundt, og mit hoved dunker .. Tak for dit svar, og ja ventetiden er forfærdelig!

Mutti2B skriver:

Du kan da lige få min historie.

Da jeg var 6+3 begyndte jeg at styrtbløde mens jeg var ude for at handle. Jeg kunne mærke at det løb ud af mig. Så mig hjem og på toilettet. Fik det største chok! Der var blod over det hele og det fortsatte ned i toilettet . Det var helt friskt rødt blod, men da jeg tørrede mig kom der en lille gennemsigtig klump ud på 1 x 1 cm. Var sikker på at det var slut og at det var min lille baby der var kommet ud . Efter jeg havde styrtblødt i 10 - 15 min stoppede det. Fik ringet til vagtlægen som gerne ville se mig. Da jeg kom derop have hun ikke noget udstyr, så hun kiggede på mig. Hun kunne ikke se hvor blødningen skulle være kommet fra og livmoderhalsen var lukket og fin. Hmmmm, mystisk! Hun bad mig ringe til lægen næste morgen, og han sørgede for at jeg fik en akut skanning samme formiddag. Jeg var så bange. Ville på den ene side gerne vide det, men på den anden side så var jeg bare ikke klar til at få beskeden "Der er ikke noget liv". Han skannede mig og der var hun . Min smukke lille baby med det fineste bankende hjerte . De fandt også hvad de mente var en tom blommesæk ved siden af. Så det var højest sandsynligt en tvilling der var gået til. Nu er jeg 24+3 og "vi" har det fantastisk
Så jeg for at din historie får en lige så lykkelig slutning som min

Puha en omgang, det er da noget mere end jeg gør .. men jeg har blødt lidt næsten hele dagen nu, og nu er det også i mit bind, til at starte med var det kun når jeg tørrede mig.. men ej længere..

Men så mistede du den ene? , det er egentligt lidt trist, men alligevel ved jeg jo godt at hvis man mister, er det fordi der er noget galt med fosteret, men jeg ved bare slet ikke hvordan jeg skal tackle det.  

Er glad for at hører at i begge har det godt i dag .. Og håber at vores situation kan blive lige så lykkelig! <3 Vagtægen ville ikke se mig, hun var bare sur, ringede også til fødeafd. bare fordi jeg var i vild rede, de sagde jeg skulle ringe til vagt lægen, for jeg var jo ikke langt henne. men må vidst bare vente til på mandag, så jeg kan ringe til min egen læge, håber bare at det stopper snart, så jeg hvertfald ikke bløder i morgen.. 

Øv øv, hvor er det surt.. men tak for dit svar, også for at vi er så heldige som jer!

Sender lige en masse kram og fingre.

Desværre har jeg ikke de bedste erfaringer med at bløde under graviditet. Jeg har haft 2 SA som begge startede som pletblødninger 1 uges tid og så blødte jeg. Ingen af gangene havde jeg rigtig ondt bortset fra lidt slemme mens smerter på dagen hvor jeg blødte mest. Der er desværre ikke så meget at gøre, når man ikke er længere henne. Det er bare slet ikke det man ønsker at høre fra lægen når man ringer. Men du kan få taget blodprøver der viser, om HCG stiger som det skal, det er en måde at få vished på.  Og så kan du selvfølgelig blive henvist til en akut scanning. Det blev jeg begge gange.

lillemusen10 skriver:

Sender lige en masse kram og fingre.

Desværre har jeg ikke de bedste erfaringer med at bløde under graviditet. Jeg har haft 2 SA som begge startede som pletblødninger 1 uges tid og så blødte jeg. Ingen af gangene havde jeg rigtig ondt bortset fra lidt slemme mens smerter på dagen hvor jeg blødte mest. Der er desværre ikke så meget at gøre, når man ikke er længere henne. Det er bare slet ikke det man ønsker at høre fra lægen når man ringer. Men du kan få taget blodprøver der viser, om HCG stiger som det skal, det er en måde at få vished på.  Og så kan du selvfølgelig blive henvist til en akut scanning. Det blev jeg begge gange.

Håber ikke det ender i en SA, men hvis det gør er der jo desværre ikke noget at gøre ved det.. syntes bare det er så skide hårdt ikke at vide noget..  Har en lille smule ondt i maven, men ikke særlig meget.. bløder stadig, og med større klumper i, i dag.. 

skal til konfirmation her om lidt - det bliver da sikkert en fantastisk dag .. :/  NOT!

Ville lige give en update. Har desværre mistet.. 

Du kan ikke gøre andet end at gå til din læge,og få taget to HCG blodprøver med 48 timers mellemrum.

At begynde at scanne,er der ingen grund til,da en scanning så tidligt,formentlig ingenting vil vise desværre.

Jeg håber det bare er en ubetydlig blødning,og at din lille blop vokser lystigt videre inde i hulen.