Kan fuldstændigt sætte mig ind i dine tanker. Jeg frygter nærmest også alt når jeg er gravid. 
Alt kan simpelthen gøre mig nervøs. Mærkelige lugte, pludselige bevægelser, at løfte og bære på min yngste søn, hvis nogen tager fat i mig, høje lyde, det jeg spiser og ja ting som at cykle, stresse, sex mv. 
Denne her gang har jeg bare lovet mig selv at selv at slappe mere af for kan næsten ikke holde til al den nervøsitet. Så cykler denne her gang og prøver at leve så naturligt som muligt (bilder jeg mig ind). 
Men har accepteret jeg nok bare har det sådan og det måske er noget psykisk der blusser op under graviditet, fordi man er ekstra sårbar. Har prøvet at miste en gang i uge 11, men har også to børn så føler ikke at jeg skulle være bestemt udsat. Nogle har jeg virkelig svære graviditeter hvor de skal ligge stille mv. og de skal jo passe langt mere på med mange ting.
Men ja forstår dig altså godt og det er rigtig svært at have det sådan for man kan ikke rigtig snakke med nogen om det fordi man føler sig hysterisk og folk vil tænke det er underligt. Så man går lidt rundt i sin egen lille verden og bliver lidt sær med sig selv.
Held og lykke med det hele.. 
Anmeld
