Svigermor...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2. maj 2012

Levi&LilysMor

Stinmaj skriver:

Nå men altså.....

det næste der sker, er at vi skal fortælle de kommende bedsteforældre det.

Jeg er sikker på min egen mor bliver glad, men min svigermor... hun har aldrig været fan af mig. Er sikker på det ikke er personligt (jeg ER virkelig sød) men ren og skær fordi jeg tog deres lille dreng fra dem. 

Vi er under uddannelse, vi har været kærester i 3 år, vi har ikke ret mange penge, og værst af alt: VI ER IKKE GIFT. De er ret kristne, og jeg er bange for, at de vil have vi skal gifte os. Jeg vil ikke!!

Min kæreste er desværre ret hæmmet af dem, så jeg er så spændt (på den dårlige måde) på hvordan det skal gå. Men sådan som scenariet udspiller sig inde i mit hoved, kan det kun blive en god oplevelse. I min fantasi river hun hovedet af mig og smider mig i halmfyret.



Så er det dejligt din familie bliver glad for det... ellers må du sætte dig sammen med hende og fortælle hende hvordan tingene kommer til at blive og det skal hun jo bare acceptere, for hun bestemmer ikke noget

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. maj 2012

Stinmaj

Ciss skriver:

Det fine ved svigerforældrer er jo, at man ikke er underlagt deres autoritet. Ja, de kan være besværlige og irriterende, fordi man gerne vil bevare et ok forhold til dem, men i realiteten er det jer, der er chef over jeres familie - og det er der ikke en pind, de kan gøre med.

Du får en ny rolle og autoritet, når du bliver mor. De bliver pladseret på sidelinjen som bedsteforældrer. Nogen bedsteforældrer elsker den rolle og andre hader den, men faktum er, at det ikke længere er dem, som har vetoret og bestemmer over børnene. Nu bliver det jer.

Stol på dig selv og lad svigers mene og tro, hvad de vil. Nu er det babyen og jeres familieliv, som skal være vigtigt. - og så bliver det jo lidt morsomt at se, hvordan de reagerer på nyheden. Man får nogen gange nogle rigtig morsomme reaktioner.... for at det bliver bedre, end du frygter!



Tak  

Jeg har også en forestilling om, at når man bliver mor, går man mindre op i hvad andre tænker om en. Det lille bitte væsen er meget mere værd at bruge tankekraft på. Det er lidt synd for kæresten, han vil jo bare gerne gøre både sin mor og mig glad. Stakkels mand.

Det værste er, at jeg TROR de vil have os til at gifte os, som det sig hør og bør i en god kristen familie. Min kæreste har truet lidt med det ("det gør man jo i min familie, hæ hæ), jeg kan ikke regne ud om det er for sjov og jeg tør ikke spørge. Jeg joker bare med, at jeg først skal giftes når vi vinder en million. Hun har bare krammet på ham, og kan ved et enkelt blik, sno ham om sin lillefinger. Han ville helt sikkert gøre det for morens skyld. Men så står jeg dér og siger nej. Åh den stakkel.. 

 

Anmeld

2. maj 2012

LR85

Stinmaj skriver:



Tak for rådet, det vil jeg prøve at gøre.

Når svigermor vender hovedet bort, aldrig ser mig i øjnene eller taler med mig, kan det godt føles som om hun lukker mig ude og ikke vil mig, men det kan godt være strategien er, at kvæle hende med kærlighed og interesse. 



Puha, det lyder godt nok også hårdt, øv...

men ja, mærk efter hvor langt du kan gå og så prøv dig stille og roligt frem med a spørge om hun vil se scanningsbilleder, om hun vil med ud a og se på babyting, om dun vil mærke eller se maven og alt det.

Det kan du selv bedst bedømme hvor meget du vil og hvor grænsen går.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.