Svigermor...

Nå men altså.....

det næste der sker, er at vi skal fortælle de kommende bedsteforældre det.

Jeg er sikker på min egen mor bliver glad, men min svigermor... hun har aldrig været fan af mig. Er sikker på det ikke er personligt (jeg ER virkelig sød) men ren og skær fordi jeg tog deres lille dreng fra dem. 

Vi er under uddannelse, vi har været kærester i 3 år, vi har ikke ret mange penge, og værst af alt: VI ER IKKE GIFT. De er ret kristne, og jeg er bange for, at de vil have vi skal gifte os. Jeg vil ikke!!

Min kæreste er desværre ret hæmmet af dem, så jeg er så spændt (på den dårlige måde) på hvordan det skal gå. Men sådan som scenariet udspiller sig inde i mit hoved, kan det kun blive en god oplevelse. I min fantasi river hun hovedet af mig og smider mig i halmfyret.

Så slemt går det nok ikke..

Mon ikke de vil være glade for at der er et lille barnebarn på vej?

Tillykke med graviditeten!
Ha, ha. I min familie er det noget af det samme - bare omvendt! Min familie er kristne. Min far har aldrig været fan af min mand, da vi "kun" var kærester, og gennem hele min graviditet nævnte han aldrig noget om bebsen. Men NU!!! hvor hun er kommet, er hun bare morfars pige og han er helt tosset med hende. Hvis din svigermor ikke tager det pænt, bliver hun garanteret helt vild med det lille vidunder, hendes søn har lavet med dig!!! Det er jeg næsten sikker på. Der er ingen bedstemødre, der ved deres fulde fem kan stå for deres søns bebs!!! Held og lykke!

Velkommen til svigerfamilie-helvede.. hahahaha
Min svigermor er bestemt heller ikke fan af mig - uha nej jeg har jo ændret hendes lille gøjemand.. haha Jeg er ved at bliver vanvittig over hende.

Da vi fortalte hende at vi ventede os, blev hun "glad" - tror jeg.. Hun har da efterfølgende givet udtryk for at hun næsten ville flytte ind for at være så meget sammen med den lille som muligt.
Men verden blev da klart anderledes da han kom. Noam blev født for 17 mdr siden og jeg tror hun har set ham 10 gange - hvoraf de 9 af gangene har været kortvarigt (15 min-1time) den sidste gang var barnedåben Derudover har hun kaldt ham lillemanden indtil 14 dage efter han var døbt i håbet om at vi ændrede navnet, tror jeg.. hahaha

Men tag dig ikke af det - du har ikke gjort noget galt, det er bare de kære svigermødre der har svært ved at erkende de bliver ældre

mariesmavse92 skriver:

Tillykke med graviditeten!
Ha, ha. I min familie er det noget af det samme - bare omvendt! Min familie er kristne. Min far har aldrig været fan af min mand, da vi "kun" var kærester, og gennem hele min graviditet nævnte han aldrig noget om bebsen. Men NU!!! hvor hun er kommet, er hun bare morfars pige og han er helt tosset med hende. Hvis din svigermor ikke tager det pænt, bliver hun garanteret helt vild med det lille vidunder, hendes søn har lavet med dig!!! Det er jeg næsten sikker på. Der er ingen bedstemødre, der ved deres fulde fem kan stå for deres søns bebs!!! Held og lykke!

Jeg håber, og tror, også at det blir godt når den kommer. Hvad mon din mand synes om at være upopulær? Jeg synes det var hårdt i starten, men nu er jeg ligeglad. Tror næsten det er mere hårdt for min kæreste, han står som en lus mellem 2 negle og vil gerne gøre alle glade. Måske har du også haft det sådan?

Når jeg engang bliver svigermor vil jeg bestræbe mig på at være den sejeste, sødeste svigermor

henh01 skriver:

Velkommen til svigerfamilie-helvede.. hahahaha
Min svigermor er bestemt heller ikke fan af mig - uha nej jeg har jo ændret hendes lille gøjemand.. haha Jeg er ved at bliver vanvittig over hende.

Da vi fortalte hende at vi ventede os, blev hun "glad" - tror jeg.. Hun har da efterfølgende givet udtryk for at hun næsten ville flytte ind for at være så meget sammen med den lille som muligt.
Men verden blev da klart anderledes da han kom. Noam blev født for 17 mdr siden og jeg tror hun har set ham 10 gange - hvoraf de 9 af gangene har været kortvarigt (15 min-1time) den sidste gang var barnedåben Derudover har hun kaldt ham lillemanden indtil 14 dage efter han var døbt i håbet om at vi ændrede navnet, tror jeg.. hahaha

Men tag dig ikke af det - du har ikke gjort noget galt, det er bare de kære svigermødre der har svært ved at erkende de bliver ældre

Ja lige præcis, før mig var kæresten også hjemme og besøge forældrene hver weekend, nu sker det hver anden måned, og UF....... båk båk båk, I kommer aldrig og ser til os, båk båk båk...... Næh men hvad med selv at ta bilen og se til os, det er noget nemmere med en bil end bus-tog-bus. 

Svigerforældre skal bare holde deres k*** når det kommer til navngivning. Det skal alle i øvrigt når det kommer til navne, hvis de ikke er blevet spurgt. Men du tar det med et smil kan jeg læse, det er det eneste rigtige at gøre for at overleve som familiens nye sorte får.

Jeg kender godt og sagtens din situation. 

Jeg stjal min mand, min svigermors eneste barn og lille søn med fra jylland til københavn og bondefangede ham med lejlighed og graviditet. 

Det var tydeligt a hun ønskede sin søn for sig selv. 

Mit bedste råd er at inddrage hende så godt du kan. Snak med ham om scanninger, hva der sker i ugerne, lad hende være med til at mærke liv, og alt sådan noget. Selvfølgelig skal du kun gøre hvad du selv synes er fint, men inddrag hende så meget du kan. 

Puha velkommen til sviger "helvede" ..

Jeg er sikker på det hele nok skal gå, og som du selv skriver så kan det jo efter dine forventninger kun gå godt .. Du kan blive glædeligt overrasket..

Her var vi også RIGTIG bange for at fortælle mine svigerforældre, at de skulle være bedste forældre.. Fordi jeg er under uddannelse og kæresten arbejder, og oveni havde vi i forvejen 2 hunde, og boede i en 2 værelset lejlighed, plus de har en datter som er godt 4 år ældre end min kæreste, som man nok forventede ville få børn først.. og de har altid synes vi havde ALT for meget ansvar i vores hunde.. så vi frygtede det væreste..
Men de blev simpelthen så glade over nyheden at de begge begyndte at græde, og det er idag dem der er aller mest utålmodige med at deres lille barnebarn kommer til verden

Det fine ved svigerforældrer er jo, at man ikke er underlagt deres autoritet. Ja, de kan være besværlige og irriterende, fordi man gerne vil bevare et ok forhold til dem, men i realiteten er det jer, der er chef over jeres familie - og det er der ikke en pind, de kan gøre med.

Du får en ny rolle og autoritet, når du bliver mor. De bliver pladseret på sidelinjen som bedsteforældrer. Nogen bedsteforældrer elsker den rolle og andre hader den, men faktum er, at det ikke længere er dem, som har vetoret og bestemmer over børnene. Nu bliver det jer.

Stol på dig selv og lad svigers mene og tro, hvad de vil. Nu er det babyen og jeres familieliv, som skal være vigtigt. - og så bliver det jo lidt morsomt at se, hvordan de reagerer på nyheden. Man får nogen gange nogle rigtig morsomme reaktioner.... for at det bliver bedre, end du frygter!

LR85 skriver:

Jeg kender godt og sagtens din situation. 

Jeg stjal min mand, min svigermors eneste barn og lille søn med fra jylland til københavn og bondefangede ham med lejlighed og graviditet. 

Det var tydeligt a hun ønskede sin søn for sig selv. 

Mit bedste råd er at inddrage hende så godt du kan. Snak med ham om scanninger, hva der sker i ugerne, lad hende være med til at mærke liv, og alt sådan noget. Selvfølgelig skal du kun gøre hvad du selv synes er fint, men inddrag hende så meget du kan. 

Tak for rådet, det vil jeg prøve at gøre.

Når svigermor vender hovedet bort, aldrig ser mig i øjnene eller taler med mig, kan det godt føles som om hun lukker mig ude og ikke vil mig, men det kan godt være strategien er, at kvæle hende med kærlighed og interesse.