Er i stor sorg ! :'(

Frk-Lotusblomst skriver:





Præcis, det er Ubeskrivelig hårdt. Det kan ikke forklares. Det er som om ens hjerte bliver revet ud, trampet på og sat ind igen. Ens drømmeboble bliver taget ned, krøllet sammen og smidt væk, alt for langt væk.
Man kan ikke lade vær med at tænke på den gode tid man har været igennem, og videre skulle igennem. og nu er man bare så langt tilbage igen..
Men der er folk der forstår smerten. Nemlig folk der har prøvet det. De kan sætte sig ind i hvordan man har det, selvom man ikke selv kan forklare det..

Præcis!! Hvordan vidste du at din krop og hoved var klar til en ny graviditet ?? . Jeg ved slet ikk hvordan jeg bliver klar til det ;( ..

Først vil jeg lige gi en STOR Og min dybeste medfølelse.

 

Syntes bestemt du skal klage når du finder overskudet til det.. Jeg har selv 4 ufrivillige aborter i uge 12 bag mig på Randers sygehus Og kan fuldt ud nikke genkendene til jeres behandling. Vælger aldrig det sygehus igen.

TR skriver:

Præcis!! Hvordan vidste du at din krop og hoved var klar til en ny graviditet ?? . Jeg ved slet ikk hvordan jeg bliver klar til det ;( ..

Puuha, det vidste jeg heller ikke. Ikke med min krop.
Hvad angår hovedet var ejg helt opsat på vi bare skulle køre på efter aborten. Det gjorde vi så i 2 måneder. Jeg blev sindsyg i hovedet og da jeg fik min mens d. 15. december sagde jeg derfor til manden jeg ikke ville alligevel. jeg havde brug for at finde mig selv og udskød i 6 måneder.
Jeg begyndte istedet for at finde ud af hvordan min krop var blevet efter aborten, brugte æltest osv. Da vi så havde sexet et par gange og vi nærmede os æl sagde min kæreste at han ikke ville holde pause. Han ønskede sig et barn brændende og jeg havde bare påduttet ham pausen. Derfor genoptog vi projekt baby. Mit hoved fik 14 dages ro og så var jeg klar, jeg fandt æl, og vi blev gravide igen den cyklus..

Vi så hjerteblink i uge 7 og begyndte der rigtig at tro på graviditeten. Desværre gik det jo så også galt denne gang, kom på sygehuset 9+5 og fik aborten 9+6.

Denne gang har taget meget hårdere på mig. suk.. Og en ny graviditet synede sååå langt ude og urealistisk. Jeg har lige fået min 2. mens efter aborten og nu er vi klar til at gå igang med projekt baby igen. Ønsket er SÅ stort. Det overskygger alt. Vi er begge rigtig bange for at miste en 3. gang men vi får ikke et barn ud af at lade vær med at prøve.. Så selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke vil kunne magte et 3. tab så kan jeg/vi heller ikke magte denne venteposition. VI ønsker et barn så højt.. Mister vi igen vil det ødelægge os, MEN samtidig kan vi derefter få hjælp...

Jeg tror ikke man nogensinde bliver ordentlig klar, disse oplevelser vil altid sidde dybt i en og spøge MEN er sikkerpå ønsket vil hjælpe en på vej og når ens ønske så engang bliver opfyldt og man sidder med en lille i armene så vil man værdsætte det så højt og være så glad for man alligevel tog chancen selvom man var meget nervøs, bekymret ...

TR skriver:

1000 Tak, fordi du er åben om det og jeg kan spørger dig om ting ..

Jeg sidder med nogle ting, kan vi tage den privat ?? ..

Sagtens, håber jeg kan hjælpe med alt.

Frk-Lotusblomst skriver:

Puuha, det vidste jeg heller ikke. Ikke med min krop.
Hvad angår hovedet var ejg helt opsat på vi bare skulle køre på efter aborten. Det gjorde vi så i 2 måneder. Jeg blev sindsyg i hovedet og da jeg fik min mens d. 15. december sagde jeg derfor til manden jeg ikke ville alligevel. jeg havde brug for at finde mig selv og udskød i 6 måneder.
Jeg begyndte istedet for at finde ud af hvordan min krop var blevet efter aborten, brugte æltest osv. Da vi så havde sexet et par gange og vi nærmede os æl sagde min kæreste at han ikke ville holde pause. Han ønskede sig et barn brændende og jeg havde bare påduttet ham pausen. Derfor genoptog vi projekt baby. Mit hoved fik 14 dages ro og så var jeg klar, jeg fandt æl, og vi blev gravide igen den cyklus..

Vi så hjerteblink i uge 7 og begyndte der rigtig at tro på graviditeten. Desværre gik det jo så også galt denne gang, kom på sygehuset 9+5 og fik aborten 9+6.

Denne gang har taget meget hårdere på mig. suk.. Og en ny graviditet synede sååå langt ude og urealistisk. Jeg har lige fået min 2. mens efter aborten og nu er vi klar til at gå igang med projekt baby igen. Ønsket er SÅ stort. Det overskygger alt. Vi er begge rigtig bange for at miste en 3. gang men vi får ikke et barn ud af at lade vær med at prøve.. Så selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke vil kunne magte et 3. tab så kan jeg/vi heller ikke magte denne venteposition. VI ønsker et barn så højt.. Mister vi igen vil det ødelægge os, MEN samtidig kan vi derefter få hjælp...

Jeg tror ikke man nogensinde bliver ordentlig klar, disse oplevelser vil altid sidde dybt i en og spøge MEN er sikkerpå ønsket vil hjælpe en på vej og når ens ønske så engang bliver opfyldt og man sidder med en lille i armene så vil man værdsætte det så højt og være så glad for man alligevel tog chancen selvom man var meget nervøs, bekymret ...

 

TR skriver:

Jeg synes virkelig ikk man selv skal læse igennem linierne .. de kunne sige tingene som de var, og vise den gode side og hjælpe en igennem det at miste sit barn .. i sted for vi får "oplevelsen" "hjemme" på wc'et og se ham ligge derned ( håber du forstår hva jeg mener)

Helt sikkert, det lyder fuldstændig forrygt!

TR skriver:

OKAY, tak skal du have .. ved du noget om hva man får ud af det ?? .. Altså får de bare en løftede pegefinger ?

Nej jeg har ikk selv prøvet det, men mener du enten får med hold eller ikk, og klagenævnet er jo med til at du kan klage over sundhedspersonaler f.eks. Og så hvis der skal køres en sag ud af det tager de den længere op. Altså autoriseret perso ale kan jo miste deres autorisesation(staves), hvilket gør de ikk må arbejde i faget og vidst kan dømmes. Det er lidt indviklet, men det kan du også læse på nettet. Men det er svært at få den taget fra folk. Men inde på hjemmesiden kan man også se hvilke satser der evt. Har været på de perso aer eller lingne.

frk-stoltze skriver:

Nej jeg har ikk selv prøvet det, men mener du enten får med hold eller ikk, og klagenævnet er jo med til at du kan klage over sundhedspersonaler f.eks. Og så hvis der skal køres en sag ud af det tager de den længere op. Altså autoriseret perso ale kan jo miste deres autorisesation(staves), hvilket gør de ikk må arbejde i faget og vidst kan dømmes. Det er lidt indviklet, men det kan du også læse på nettet. Men det er svært at få den taget fra folk. Men inde på hjemmesiden kan man også se hvilke satser der evt. Har været på de perso aer eller lingne.

Okay rigtig mange tak

TR skriver:

Okay rigtig mange tak

Du behøver skam ikk at takke

Vil altid hjælpe hvis jeg kunne

Frk-Lotusblomst skriver:



Puuha, det vidste jeg heller ikke. Ikke med min krop.
Hvad angår hovedet var ejg helt opsat på vi bare skulle køre på efter aborten. Det gjorde vi så i 2 måneder. Jeg blev sindsyg i hovedet og da jeg fik min mens d. 15. december sagde jeg derfor til manden jeg ikke ville alligevel. jeg havde brug for at finde mig selv og udskød i 6 måneder.
Jeg begyndte istedet for at finde ud af hvordan min krop var blevet efter aborten, brugte æltest osv. Da vi så havde sexet et par gange og vi nærmede os æl sagde min kæreste at han ikke ville holde pause. Han ønskede sig et barn brændende og jeg havde bare påduttet ham pausen. Derfor genoptog vi projekt baby. Mit hoved fik 14 dages ro og så var jeg klar, jeg fandt æl, og vi blev gravide igen den cyklus..

Vi så hjerteblink i uge 7 og begyndte der rigtig at tro på graviditeten. Desværre gik det jo så også galt denne gang, kom på sygehuset 9+5 og fik aborten 9+6.

Denne gang har taget meget hårdere på mig. suk.. Og en ny graviditet synede sååå langt ude og urealistisk. Jeg har lige fået min 2. mens efter aborten og nu er vi klar til at gå igang med projekt baby igen. Ønsket er SÅ stort. Det overskygger alt. Vi er begge rigtig bange for at miste en 3. gang men vi får ikke et barn ud af at lade vær med at prøve.. Så selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke vil kunne magte et 3. tab så kan jeg/vi heller ikke magte denne venteposition. VI ønsker et barn så højt.. Mister vi igen vil det ødelægge os, MEN samtidig kan vi derefter få hjælp...

Jeg tror ikke man nogensinde bliver ordentlig klar, disse oplevelser vil altid sidde dybt i en og spøge MEN er sikkerpå ønsket vil hjælpe en på vej og når ens ønske så engang bliver opfyldt og man sidder med en lille i armene så vil man værdsætte det så højt og være så glad for man alligevel tog chancen selvom man var meget nervøs, bekymret ...

Kæft det lyder hårdt og svært ;'( .. Lige pt tøre jeg slet ikk , tænkt hvis det sker igen !! Jeg ved godt man ikk få et barn på den måde men forstå mig ret ..