TR skriver:
Fredag den 27 april, mistede vi vores bette baby'dreng
Jeg var 19 uger henne
Jeg har tidligere været inde og skrive om mine kræftige blødninger og smerter, og hvor jeg beskriver hvordan vi har været ind og ud af sygehuset og ringet flere gange til dem ..
Fredad d. 6 April: Jeg begynder at bløde og vi kontakter vagtlægen, vi sku komme derind og blive undersøgt .. han sender os videre til gyn. hvor vi bliver scannet og de ved ikke hvad der er galt .. Det enestes vi får afvide , er at det ikke kommer fra vores bette dreng ! Jeg bløder meget , men vi tager hjem, i god tro om at de ved hva de sir og laver.
Lørdag d. 7 april: Vi skal en tur ind på sygehuset igen, jeg bløder meget og har smerter. ( blødte mere end når det er alm. mens) Vi kommer igennem samme scanninger og stadig samme forklaring, at der ikke er noget galt, og de simpelthen ikke ved hvor blodet kommer fra, og med smerterne kan godt være pga. en omgang blærebetændelse. vi tager hjem igen om god tro !
Mandag d. 9 april: endnu en tur på sygehuset, men det samme omkring kræftig blødninger, vi får sammen forklaring og at man har set andre gravide som blødte sådan, og vi bare måtte håbe det snart gik over.
Søndag d. 15 april: På sygehuset igen, og stadig ingen forklaring.. jeg bliver ved med at sige at det ikke må være normalt at bløde så meget, og have så mange smerter at jeg ikke kan være nogle steder, men i deres hoved er det normalt, så turen gik hjem igen. ( jeg bløder så meget, at jeg kun kan have et bind på i ca 15 min, og må stome på wc, hvor blodet render ud)
Onsdag d. 18 april: er jeg derinde igen, sammen med min mormor for nu sku der findes en forklaring, det ender ud med at vi får en overlæge, som undersøger mig og tegner en tegning over hvor blodet kan komme fra. Vi får afvide at min moderkage ligger langt nede ved livmorhalsen, så når det vokser sådan, ku der godt være små blodkar som bristet og der sikkert os var lidt sår på mine slimhinder. Vi går lettet derfra for nu var der en forklaring og jeg sku bare tag hjem og slap af!!
Mandag den 23 april: Jeg ringer ind på sygehuset, for jeg har så mange smerter at jeg ikk kan gå .. Jeg forklare dem at det er som om det hele presser på, og vil ud .. jeg render på wc hele tiden .. jeg får bare besked på at jeg kan ringe tilbage hvis ikke det går over Det går så småt i sig slev de kræftige smerter, så jeg ringer ikk igen .. for hver gang jeg ringer, fejer de mig af
Tirsdag d. 24 april: Ringer jeg til min egen læge og fortæller hende om den smerte osv jeg havde om mandagen, hun siger så at hun ikke kan hjælpe mig, og at vi bare må håbe at det snart går over, hun slutter af med at sige til mig, jeg skal igang med at tag jern, fordi jeg bløder så meget som jeg gør. Som SYGEHUSET sku have ringet ugen forinden og ha sagt til mig, da de tog en blodprøven. så jeg gik og troede alt var i fin orden.
Fredag d. 27 april: mister vi vores elskede lille vidunder 
Jeg føder ham i wc'et hjemme ved mine svigerforældre Jeg kan slet ikke sætte ord på, hva billeder jeg har af at se ham ligge dernede Vi vidste med det samme hva klokken havde slået Det startede ud med at jeg fik kræftige smerter ligesom den mandag, hvor jeg bare fik afvide det ikke var noget ! MEN det var det altså !! Der bliver med det samme ringet efter en ambulance (staves) Det tager tid før vi kommer afsted, fordi de lige skal have overblikket og have klippet navlestrengen og have et overblik over hvordan jeg har det . vi kører med udrykning til sygehuset. da vi kommer til sygehuset mangler jeg stadig at føde moderkagen, men INGEN på det sygehus ved hvor jeg skal hen af, SELVOM der var blevet ringet til dem om at vi kom og der var sket det og det . Langt om længe kommer jeg ind på fødegangen, hvor jeg kommer på en stue. Med det samme skal jeg i gang med at få moderkagen ud
VI forstår simpelthen ikke hvordan de ku lade det her ske !!
Lægen fortæller os, at alle de gange vi har været inde på sygehuset, har de godt vidste hvor det her endte henne, men de vil ikke fortælle os det !!
Der er en læge som fortæller os, at bebs og moderkagen intet fejlet !! derfor kan de ikke komme med en forklaring på hva der er gået galt, udover at de vil undersøge om det var en infiktion der gjorde så moderkagen løsnede sig
Vi er SÅ kede af det og er i stor sorg over at det her skulle ske for os Os der sådan har kæmpede for at få et lille vidunder Jeg føler jeg har efterladt ham på sygehuset Min mave er helt væk, årh jeg savner ham ! selvom jeg aldrig fik ham i mine arme
Hvil i fred baby'boy ! Vi vil ALDRIG glemme dig og du vil altid være i vor hjerter !! Vi tænker på dig hver dag, du sku bare voks dig stor og stærk og komme ud til dine stolte forældre ( oS)
Vi er så kede af det, vi troede de havde styr på tingene , på det sygehus !
Derfor må jeg desværre melde mig ud af denne gruppe igen
( Folk som kender mig herinde, så er der ikke blevet sagt noget på facebook, så det ser vi gerne i heller ikk gør, før vi selv er klar til det, idet der er mange venner som ikke ved det her endnu ) på forhånd tak !
Hvor gør det ondt i hjertet at læse dette... Jeg sidder med våde øjne og fatter ikke at livet nogle gange kan være så forfærdeligt...
Jeg sender jer masser af varme knus og håber I får den hjælp og støtte i har brug for...
