Vi er fuldt ud enige om, den undersøgelse er for snæver.
Hvem siger at pædagoger er onde mennesker? Jeg siger at jeg synes at pædagoger er bløde mennesker, forstå det nu rigtigt. Det er mennesker der af ren interesse vælger at arbejde fuldtids med børn, men det er meget sjældent mennesker der kan overskue pressede situationer.
Og vi er enige i at penge kunne hjælpe, men ren medmenneskelighed kunne godt fremvises i de eksempler der bliver trukket frem i det indslag. Når det mangler kan ingen penge i verden ændre på det mønster de danner.
Til slut:
"Han kommer ydermere med et eksempel på en lille dreng der bliver ignorereret uden at forklare grunden hertil. Kan han have teet sig helt vildt? Kan han være et krævende barn der tager for meget tid fra de andre? Det er der ingen der ved, da klippet er taget ud af en sammenhæng."
Teet sig helt vildt? Rumlen i mit inderste kan næsten ikke beskrives. "Krævende børn" findes i min verden ikke - men der findes dusinvis af voksne der ikke sætter sig ind i børnenes forsøg på kommunikation.
Så børn skal bare have lov til at skabe sig til de får deres vilje fordi det er deres måde at kommunikere på? De skal have lov til at skrige og få deres vilje fordi de voksne skal føje sig efter de signaler de sender med sådan en opførsel? For det gør børn, deres "våben" indtil de får sprog (og for nogen et langt stykke tid efter) er at skrige og den slags må af og til ignoreres for at skabe et selvstændigt individ der forstår at hele verden ikke drejer sig om ham/hende. ¨
Det handler ikke om at folk ikke kan læse deres signaler, men om at børn i den alder har brug for opdragelse og grænser. Hvis der ikke bliver det, så vil der godt nok vokse mange børn op der får svært ved at klare sig på egen hånd.
Nu har jeg imidlertid set klippet og kan godt se at det ikke virker som om, min første indskydelse er korrekt. Barnet gemmer sig og søger kontakt men pædagogen har tydeligvis gang i noget andet.
Barnet får taget bussen fra sig og den slags sker. At barnet så er et der ikke straks begynder at græde over det, vælger han at tolke som at barnet ikke tør at vise følelser. Der er jeg ikke enig. Børn har vidt forskellige måder at håndtere konflikter på. Nogle børn ville græde og forsøge at få bussen igen, men det er ikke tilfældet hos det her barn. Måske er han lillebror og netop vant til at få taget legetøj ud af hænderne? Måske har han ikke det samme temperament som et barn der ville græde over at få taget det fra sig? Måske havde han mistet interessen for bussen og alligevel hellere ville lege med noget andet?
Jeg synes ikke ovenstående siger noget om pædagogens vilje til at hjælpe barnet, hvis han var begyndt at græde og der var opstået en konflikt i mellem de to børn, ved vi jo ikke om pædagogen havde skredet ind.