Hej alle sammen.
både mig og min kæreste er i 20'erne,
Hej med dig, jeg søger lidt råd fra dig, håber du ved hvad jeg evt, kan gøre ved situationen.
Mig og min kæreste har valgt der skal være en 16-17 mdr imellem vores unger. Men vi får tit denne kommentar: når, i får da nok at se til? hvis vi da måske kan have en aften hvor den lille ikke rigtig vil sove, og der lige kan være en lille periode med det, kommer ligeså denne kommentar: ja, så blir det altså hårdt, med 2 små der skriger hver aften! eller: puha, i får da aldrig ordenlig tid til den store, tænker i slet ik på jeres barn i har nu! , mere og mere, føler vi os usikre, og udmattede i det hele.. Jeg tror mere og mere på alle andre har ret.. det gør os usikre og kede... der skal altid nævnes, at to blir ikke let, og hvis vores barn er lidt sygt, siger nogle folk ogs, åh, tænk sig at stå med to syge børn! jeg er i uge 9. og er ikke engang glad mere, jeg blir mere og mere i tvivl på mig selv, og føler måske jeg burde lytte på dem
.. når, jeg så måske får folk til at hører det de gerne vil, og snakker om abort, for at tænke på den store, men jeg ikke kan få mig selv til det i sidste ende pga det et liv, og jeg egentlig ønsker det barn, nævner de:
ååårg, det ik noget barn endnu! det bare en celle der har delt sig! se at få en abort, og giv jer selv en mere sikker fremtid! ork, i kan nå få massere af børn endnu.. jeres barn her forstår ingenting nu, og kan ikke hjælpe jer med opgaven, vent til den store, kan være med....
jeg er under pres!