Følelsesspiser

MariaJ skriver:

Måske kan du prøve at vende den om, og få lidt af overskuddet igen, før du også skal prøve at tabe dig. Det er SÅ hårdt med et barn, der ikke sover, og som du selv beskriver, så mister man både lysten og energien til både de dagligdags gøremål og til de aktiviteter, der måske kunne give lidt input på energikontoen.

Kan I deles om nattjansen i en periode, så du kan sove ud hver anden dag (eller i hvert fald i weekenderne)? Har I familie/venner/andre, der kan tage lillepigen nogle timer om dagen, eller måske endda natten over engang imellem?

For mig lyder det som om du i den grad trænger til at komme lidt ovenpå og gøre noget godt for dig selv. Ikke at det får de andre problemer eller bekymringer til at gå væk, men det gør det i hvert fald nemmere at håndtere dem.

Du har helt ret i at det ville være godt at få overskuddet igen.. Hun er heldigvis begyndt at sove om natten igen! Men ikke ret meget om dagen. så jeg skal ud af min vane med at gå for sent i seng, for jeg tænker jo at nu sover hun endelig om aftenen, så skal jeg nå at sidde foran computeren, se TV osv., og pludselig er klokken mange. Det er altså DUMT

Vi kan i princippet godt deles, men synes heller ikke jeg vil bede min kæreste tage hende om natten, for han står op kl. 5.30 for at komme på job - en lang arbejdsdag foran sig. Men i weekenderne jo, der kan han helt sikkert godt være på!

Og så er svigermor begyndt at passe hende ofte om fredagen så jeg har en Janne-dag det giver altså meget!

Jeg har ikke lige læst de andres svar, men pyha det lyder også til at du er hængt noget op! Kan godt forstå, at du ikke magter at få trænet, når du ingen sammenhængende søvn får! Det ville jeg heller!

Vasketøj der hænger i en uge uden at blive taget ned og lagt sammen, kunne også sagtens ske herhjemme (læs: det sker tit) og vi har ingen børn!

Med hensyn til maden, så har din mor jo ret i, at det nok er de færreste der spiser for meget, hvis det hele kører på skinner!

Kan du ikke som start få noget hjælp til at få økonomien op at køre? Enten fra dine forældre eller din kæreste? Jeg ved godt det lyder åndssvagt, men hvad med, at få lavet en budgetkonto og en lommepenge konto, eller hvis du virkelig ikke føler, at du kan du kan styre det, så hæve det, du må bruge til en uge af gangen, så er det ikke så nemt at bruge penge man ikke har, og man bliver måske også lidt nærrig, hvis man kan se, at der nu kun er 50 kr. tilbage og det er tirsdag? Så har man måske ikke brug for den sandwich?
For der er da ikke noget der kan stresse mere, end en økonomi der køre helt skævt og at man ikke har overskud til at ændre den!

Med hensyn til studie, kan det så ikke være en mulighed at "give dig selv lov" til at sige, at efter endt barsel, så trænger du til at komme ud og være praktisk i et halvt eller helt år? Måske du kan få job på en psykriatisk afdeling eller noget, så du lige får et pusterum? Ved slet ikke om det er en mulighed, men bare en tanke?

Sidst men ikke mindst, så trænger du vist til et kæmpe

Frøken J. skriver:

Hvor er du bare rigtig, rigtig sød. Det er virkelig sødt af dig at tilbyde og komme med dine råd.. Du kan prøve at læse svaret jeg har skrevet ovenfor - Jeg tror jeg vil lave mig et følelsesskema og blive opmærksom på mine mønstre.. Overvejer også at markere i et skema hver dag hvornår på dagen jeg har kriser og prøve at se et mønster. For jeg har jo som sagt tabt mig før, men jeg fik aldrig arbejdet med det psykiske, og det er SÅ stor en del af det!

Kan rigtig godt bruge en sparringspartner, så det ville jeg være glad for, hvis du ville være..

Tak

Jamen helt sikkert. For tit så er det bestemt "fælder" der gør at man spiser. Følelsesmæssig, træthed, stress, ja hvad som helst.

Jeg har selv været LÆNGE om at finde ud af mit mønster. Jeg reagerede på alt der havde med følelser at gøre. Troede egentlig førhen at det handlede om negative følelser,men blev sidenhen klogere.

Det tog mig over 10 år så jeg vil da rigtig gerne kunne hjælpe dig, til ikke at spilde så lang tid <3

Jeg vil rigtig gerne være sparingspartner. Tit er det rart at have en at vende verden sammen med. Hvis du stadig vil, så kan jeg sende min mail adresse i en privatbesked

Nu kender jeg dig ikke, men ville ikke gå forbi din tråd uden at give dig et kæmpe, for hold op hvor du lyder til at være hængt op. Sådan som du skriver det bøvler du med 1) om du har valgt den rigtige karrierevej, 2) din økonomi og 3) din vægt - toppet med, at du ikke får sovet ordentligt. Ja der er sku ikke noget at sige til, at du kæmper!!!!
Ved faktisk ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg var dig - men sådan helt objektivt set, tror jeg du skal tage fat i problem 1 og 2, inden du kigger på vægten, da jeg tror vægten er et symtom på, at de andre ting i dit liv er under pres.
Ville du evt. have overskud til at tage fat i en studievejleder, som kunne snakke med dig om de muligheder der er indenfor studiet - tænker bare, når du siger jordmoder kunne en vej derhen imod, måske være, at være vejleder/rådgiver for kommende mødre, der på den ene eller anden måde er udfordret? Uden at vide det, virker en baggrund med viden indenfor psykologi ikke som tosset til det.....
Derudover, kunne du evt. tage et møde med en bankrådgiver, og se om der var mulighed for at ligge et budget, som du kunne leve med...........Når du så føler der er ved at være styr på det, så ville jeg derefter tage fat på vægten......

OK det lød totalt som miss fix it, og bedrevidende...håber du kan tage indlægget som et par forslag, ikke et diktat på hvordan du skal leve dit liv.

Igen kæmpe kram - håber virkelig, at tingene snart ser lysere ud for dig

Frøken J. skriver:

Tak for dit svar, det er sødt af dig!

Hvad angår økonomien har vi ikke fælles, nej. Vi har en fælleskonto hvorfra vi betaler husleje, fællesregninger mm. og så er det der vi indsætter penge til mad begge to, som vi kan handle for. Hvad vi hver især ellers har, er adskilt.. Sådan at han ikke skal "blande sig i" hvad jeg bruger penge på og omvendt.. Self. ville det aldrig være sådan, at hvis jeg ikke havde råd til et eller andet at han ikke vil betale, det vil han gerne, men vi prøver at undgå det. Det lysner dog lidt nu, for vi har endelig fået bevilget boligstøtte!

Jeg har tænkt meget over det du har skrevet, og jeg vil lave et skema. Da jeg en gang gik til psykolog for at arbejde på min jalousi (som jeg er ovre nu), havde jeg lignende skema. Hvor jeg så noterer hver gang jeg støder på en "krisesituation".. Så vil jeg skrive noget ala: "Hvad er det du vil spise lige nu?" - "Hvorfor?" - "Hvordan er dit humør lige nu?" - "Hvorfor er dit humør sådan?" - "Er du sulten, eller har du bare LYST til mad?" - "Har du brug for det?" - "Hvordan vil du have det, når du har spist det?" - "Hvordan vil du have det hvis du IKKE spiser det?" for at blive opmærksomme på mine spisemønstre..

Men tak for dit svar og tanker!

Hej 

 

Selv tak  

Du må da gerne lige give en update om et par uger /måned om hvordan det går og om du kan styre dine mad følelser ved og skrive ned? 

Frøken J. skriver:

Bliver langt! Så er i advaret!

Ja mine emner pt. lyder sgu så negative Men på plussiden startede dagen SKOD med Rose og søvn MEN blev bedre! Over middag tog hun en lur på 2,5 time (!!!! sover normalt max 20 min) og i aften blev hun puttet 19.30 og faldt hurtigt i søvn uden pjat, er kun vågnet 1 gang for at få sutten :O

Jeg tabte mig jo 25 kilo før jeg blev gravid. Og tog 25 kilo på under graviditeten. Nogen af dem røg ved fødslen, men jeg er stadig 13 kilo fra min før-gravidvægt, og så mangler jeg at smide yderligere 4-7 kilo. Altså mellem 17-20 kilo i alt (FUCK). 

Mit vægttab før graviditeten gik STRÅLENDE! Tabte mig lynhurtigt og var topmotiveret. Kørte med klatten.. Men jeg har ikke kunne genfinde den motivation.

1. Januar gik jeg i gang og tabte mig hurtigt fra cirka 83 til 79. Jeg tabte gejsten og kom op på næsten 86 kilo (!!!!). For nylig fik jeg gejsten igen og kom ned på 82,5. Så tabte jeg gejsten igen og i dag vejede jeg 84,7. Fuck det er så dumt!!! Hvad laver jeg?

Ingen kan forære én motivation. Det findes ikke. Man kan kun finde den i sig selv, men jeg er virkelig i vildrede. Jeg spiser i dén grad med følelserne, og når jeg er på et punkt hvor det går skidt, så ÆDER jeg. Den seneste uge har jeg spist så dårligt, og jeg føler mig så klam. Man kan se det på min hud, jeg er oppustet. Jeg ser frygtelig ud. Jeg har spist så meget slik, kage, drukket sodavand. Jeg har ingen lyst haft til sund mad, og har nærmest ikke kunne spise mere usundt end hvad jeg har gjort!

Jeg snakkede med min mor i aften og sagde, jeg ikke vidste hvad der gik af mig. Hun sagde til mig, (fordi jeg var ved at kværne en plade marabou) at jeg jo ikke spiste chokolade, fordi jeg var lykkelig. At det jo altid er når jeg går og ruger på noget. Det åbnede mine øjne lidt, og hun har jo helt ret.

Pt. går jeg først og fremmest og bekymrer mig om økonomien. Min kærestes er ok, men min SEJLER, og fordi jeg føler mig opgivende og ikke magter at tænke på det, går jeg alligevel og småbruger af penge, jeg ikke har, fordi nye ting gør mig glad. Eller at købe en sandwich eller noget - I ved, mad igen. Vi venter på at vores boligstøtte går igennem, men der er pt. en behandlingstid på 3 måneder. Vi ansøgte i februar og venter stadig...

Jeg bekymrer mig om min uddannelse. Det stresser mig. Jeg elsker emnet, men hader formidlingen. Jeg keder mig på mit studie, og jeg lærer SÅ dårligt ved, at der ikke er noget praktisk (jeg læser psykologi). Jeg gruer for at vende tilbage på studiet og har ekstrem mavepine, når jeg tænker over det. Jeg glæder mig slet ikke.. Jeg drømmer om at blive jordemoder, men den drøm er af forskellige årsager ikke mulig. Jeg klarer mig godt på mit studie, til 12-taller når vi har eksamen, og derfor er der ikke mange der tager mine tvivls-tanker seriøst, fordi "Jeg klarer det jo så godt".

Oven i det har Rose jo haft den her dårlige søvnperiode, hvilket betyder jeg går rundt som en zombie. Som konsekvens kommer jeg ikke ud af en dør. Jeg kommer ikke til træning, som jeg ellers havde lovet min veninde. Jeg kom ikke til babysalmesang i torsdags. Det vasketøj jeg vaskede for en uge siden, hænger stadig til tørre, fordi jeg ikke kan tage mig sammen til at folde det, og jeg orkede ikke at benytte min vasketid i fredags, så har proppet vasketøjskurv igen.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her, andet end ud med det. Jeg ved ikke hvordan jeg kommer ud af det her mønster, for jeg kan sige til mig selv nok så mange gange, at NU stopper det, men det er bare indtil jeg føler mig nede igen og har "brug for en kage". Jeg er angst, fordi jeg ser mig i spejlet. Ser den store mave, dobbelthagen, den store mave. Bliver dårlig af at se på mig selv, men jeg sætter ikke bremserne i. Jeg er 8-9 kilo fra det jeg vejede da jeg vejer mest, og det gør mig SÅ bange at jeg fortsat tager på.

Nå, så kom jeg ud med det.. Jeg skammer mig. Jeg var så flot lige da jeg blev gravid, nu er jeg 84,7 kilo tung i stedet for 70-72 kilo. 

nu har jeg desværre kun lige tid til at læse dit indlæg og ved derfor ikke om jeg gentager andre, der har svaret 

mht studiet

Jeg skal efter barslen tilbage og have 15 ECTS point og derefter på kandidaten - mit problem er at jeg ikke aner hvilket studie/kandidat jeg skal have. Derfor har jeg valgt at lade som om det ikke er et problem og givet mig selv lov til at undersøge sagen nærmere omkring november/efterår

Derfor kan du evt lade dig lede efter alternative studier som du ved med dig selv du også realistisk kan skifte til (fx ved jeg ikke om det er realistisk at jeres lille familie flytter til Ålborg selvom deres Psyk-studie er meget mere praktisk orienteret)

Det kan også være en løsning at sænke forventningerne. jeg er selv en der får 10- og 12- taller men jeg sagde til mig selv "nu er jeg gravid og så må man godt få lavere karakterer" - det betød at jeg lod mine begænsninger være ok og fik fx 7 til bachelor - iih det var træls men jeg var jo gravid så det måtte være ok (det virker hvis man siger det højt nok gange til sig selv) - fx "nu er jeg mor til Rose og studiet er ikke længere det vigtigste - derfor er det ok hvis bare jeg består denne eksamen"

mht økonomien tænker lidt "hvor er faren i alt det her"?

Min kæreste og jeg fik 100% fælles økonomi før Nina kom netop for at have samme udgangspunkt og ikke bekymre sig om to kontis velbefindende. Det er selvfølgelig jeres beslutning og jeg kan også se at det er rart med friheden til selv at bestemme

Men måske du ikke er typen der er så god til at bede om hjælp og det kan være at der er nogle ressourcer gemt i kæresten lige nu, som kunne gøre det hele lidt lettere - især på den økonomiske front

fx "nu handler du så jeg ikke køber slik og så jeg kan få slappet af" - eller "du får mit dankort og så må jeg kun købe det der er på listen for de her 100 kr"

Det med vægtem og motivationen er helt 100% betinget af det andet så det kommer nok af sig selv når de andre ting løser sig 

Jeg ved godt at motivationen skal komme fra dig - og bekymringer om studiet ville jg se om jeg enten kunne parkere et sted og tage frem når der er energi og overskud - eller gøre noget ved og søge noget andet (eller i det mindste give dig sel

 

håber det kommer til at gå bedre ..

 

prøv at starte med at love dig selv at dig og Rose SKAL ud og gå HVER dag .. det hjalp mig .. det behøber ikke være langt .. og det er nok bedst hvis det ikke er på strøget .. noget med nogle træer og noget græs .. eller noget der minder om ..

 

frisk luft hjælper også på humøret .. og med tiden på følelsesspiseriet ..

har du forresten undersøgt om du kan tage et semester i praktik ?

jeg tænker een ting af gangen.. Man kan ikke både være supermor (som du), have overskud på kontoen, leve sundt, klare alt derhjemme og tabe sig.. Du må nå et mål af gangen tænker jeg? 

Jeg har aldrig været stor, så måske du nu tænker at jeg bare skal klappe kaje og forsvinde fra din debat, men jeg kender ALT til at spise usundt.. Min fedtprocent er tårnhøj, og jeg er det man kalder tyndfed. Det er (var) ikke unormalt for mig at spise en plade marabou, en pose ostepops, en skål matador og to-tre dåsecolaer hvis jeg en aften lige hyggede med en god film.. Og jeg KUNNE ikke stoppe det mønster :/ Men jeg fandt hurtigt ud af, at det hele bare var dårlig vane. En dag sagde jeg højt til min kæreste at nu gad jeg fandeme ikke være så klam længere. Min hud lignede noget der var løgn, min krop var fyldt med usunde ting og jeg var uoplagt, uoverskudsagtig og faktisk så var mit humør rigtig dårligt. 

Jeg tog en affaldssæk, FYLDTE den med alt det usunde vi havde i skabe og skuffer, tog ud og handlede ggulerødder og andre sundere alternativer og så kneb jeg ballerne sammen i godt 14 dage, hvor jeg konsant mindede mig selv om at jeg gjorde det her fordi jeg var en dårlig sur grim kæreste og mor, og at det kunne de ikke være tjent med herhjemme.. DET VIRKEDE! Idag spiser vi sundt dagen igennem og ingen slik, men hvis vi er ude må vi godt få lidt usunddt, eller hvis vi EN ENKELT aften får lyst til at hygge med noget usundt, så køber vi noget dyrt og godt chokolade og is, for så tænker vi "puha det var dyrt" og så går der noget tid inden vi får lyst igen.. Jeg har så meget mere energi, trods at vores yngste heller ikke kender til det med at sove og jeg lige pt går i skole, og har ham med (6 uger er han). Jg burde være træt og uoplagt, og det kan også godt være der kommer en down-periode, men lige nu hvor energien SKAL være der, er den der

Jeg håber og tror på du nok skal komme ud af DIN dårlige vane/rytme.. For du er godt på vej, ved at være træt af det pøj pøj