D. 30. marts er vi til MR-scanning, da de gerne vil have scannet Katrines ankel, da den bliver ved med at volde problemer. Hævelse, ømhed og nogle underlige blodprøver, som egentlig tyder på gigt.
Da jeg står nede i Netto d. 8. april på Mikkels fødselsdag, for at handle ind til aftensmaden, bliver jeg ringet op fra hospitalet. Jeg har ikke så meget strøm på telefonen.
Det er ortopædkirugen, som har kigget på Katrines MR-scanning. Hun vil bare lige fortælle at de har valgt at indlægge Katrine akut, da MR-scanningen viser en mulig knoglebetændelse i anklen og op i underbenet. Så hun skal ind og have taget en knoglebiopsi og have stærk antibiotika 3 gange daglig intravenøst indtil prøverne er blevet dyrket og de ved hvad det er..
Min telefon gik ud mit i samtalen i Netto. Jeg stod i kø og måtte haste hjem med hjertet oppe i halsen for at få strøm til telefonen og ringe ortopædkirugen op igen.
Jeg måtte simpelthen spørge om de havde udelukket knoglekræft og det havde to MR-scanningslæger bekræftet at det ikke var, men for at være 110% sikre ville de sende en prøve afsted til patologerne. De vil teste for kræft, gigt og bakterier.
Katrine havde lige været med min mor, Mikkel og Jonas i Zoo og var blevet sat af hos hendes far, som hun er ved i denne uge. Ortopædkirugen kunne ikke få fat i hendes far, da han sad til møde på kommunen. Men vi fik fat i ham tilsidst og han kørte med Katrine på hospitalet onsdag for at blive indlagt på ubestemt tid.
Hun blev gjort klar til oparation onsdag og skulle faste fra midnat. Torsdag skulle de lægge en sommerfugl i hånden på hende, så de kan sprøjte antibiotika ind uden at skulle stikke i hende hver gang. Det gik ikke, så de måtte lægge den mens hun var i narkose. Hun blev opereret torsdag morgen. De var meget søde ude på hospitalet. Hun fik en operationsbamse fra trygfonden og den havde navnemærke og hue på. De gav den også plaster på, ligesom katrine fik plaster på. Selv om man næsten er 10 år, er man ikke for stor til sådan noget.
Hun har klaret det utrolig flot og holder humøret rimeligt højt, bortset fra når hun skal have taget blodprøver.. Og hun bliver mindet om at der er ting hun ikke kan komme med til pga. hospitalsophold eller antibiotikaindsprøjtninger.
Igår kunne de godt finde hendes blodårer, men de smuttede fra dem, da de prøvede at stikke. Så de gav ingenting. Det gjorde godt ondt til sidst på trods af trylleplasteret. Så de måtte tage blodprøven i fingeren istedet.
Idag har hun fået lov til at tage hjem, men vi beholder stuen, da det er meget rart at have et sted at være derude, hvis ikke vi tager hjem om natten eller om dagen mellem de gange hun skal have antibiotika.
Som tingene ser ud lige nu, skal hun være på antibiotika i 8-12 uger. Og indtil de har fået svar på prøverne er det intravenøst på hospitalet. Det bliver en sej omgang at skulle derud 3 gange daglig. Og det bliver også sejt for katrine for det er tidligt om morgenen, midt på dagen og sent om aftenen at hun skal have antibiotika. Samtidig kan hun ikke helt støtte på foden og hun kan ikke gå med to krykker fordi hun har sommerfuglen i hånden... Såh!!!
Jeg er meget spændt på hvordan de næste par uger skal gå og hvad vi får at vide....
Anmeld