Tegn på depression ??

Laijona Äiti skriver:

I mit tilfælde (for ca. 4-5 år siden)

Følte ingen overskud, bare det at stå op var virkelig hårdt og havde ingen "lyst" til at starte en ny dag.

Trak mig meget fra det sociale, da jeg jo var meget trist og ked.

Havde skyldfølelse og dårlig samvittighed. (uden årsag)

Det var de mest gennemtrængende ting jeg husker om det.

Ok tak for svar , har ingen problemer med at stå op eller komme igennem dagen. Er ikke nedtryk men har mange tanker som til tider over rumpler mig.

Er kronisk smerte patient og i arbejdsprøvning, hvilket gør at en masse tanker kommer frem. Og jeg til tiden føler jeg " knækker " fordi jeg ikke er herre over min situation

Puha, er heldigvis nogle år tilbage. 
Men lyt til dig selv og hellere tage til lægen og snakke og få lavet den lille test, end du kommer for langt ud inden du får hjælp

Jeg kunne ikke sove om natten. Jeg var lysvågen og lå og planlagde og planlagde alt det jeg skulle nå. Jeg kunne bare ikke overskue at få meget af det ført ud i livet og kom længere og længere ned.

Havde mange negative tanker om mig selv og bebrejdede mig selv ALT hvad der gik galt.

Håber du kan bruge det til noget.

Held og lykke 

Mange tak for svar

Jeg mener ikke jeg har en depression men min faglig konsulent bragte det på banen idag til et møde .

Er i arbejdsprøvning pga kroniske smerter og deraf har jeg en masse tanker som flyver rundt . Min krop vil ikke som jeg ønsker og det er hårdt 

Mine symptoner på en depression var:

Træthed - kunne sove KONSTANT ..
Forhøjet temperament - blev skide sur over ingenting, var konstant hidsig!
Mistet overblikket - kunne ingenting overskue, gad ingenting.

Hvornår jeg begyndte at få en depression ved hverken min kæreste eller jeg.. men på et tidspunkt blev det simpelthen for meget, og jeg gik fuldstændig ned, jeg græd og græd, og kunne virkelig ikke mere, og der var vi på mini ferie, som så blev total ødelagt.. og da jeg kom hjem måtte jeg smutte til lægen, og der var ingen tvivl, jeg havde en depression.. så jeg kom på noget anti-depressiv i 5-6 måneder, og det hjalp virkelig, i samarbejde med samtaler med min læge.. Nu har jeg det bedre end nogensinde..

Mener ikke selv jeg har en depression og må sige jeg blev godt gal i skalden på hende.

Jeg syntes det er svært lige nu , er i arbejdsprøvning nr 2 efter knap et års sygemelding pga kroniske smerte. Og må sande at jeg syntes det er rigtig hårdt , da min krop ikke vil som jeg vil..

Ved det er en proces jeg skal igennem som ikke sker natten over.

Har ingen problemer med at overskue min hverdag og ungerne ( udover når smerterne tar over ) passer børn og hus

Men ja sproseccen med at være sygemeldt og kronisk smerte patient er hård.

Ja det kan jeg godt forstå du er. Kender du til Term-modellen? I den model tager de en række kroniske sygdomme og kommer dem under en betegnelse og det er "funktionelle sygdomme" også "Bodily distress disorder" bliver flittigt brugt.

Når de har placeret dig i den bås, så skyldes dine kroniske smerter udelukkende at livet er for svært og du er nok ked af det og træt. Derfor har du smerter. Så giver de dig antidepressiver så du bliver ligeglad med dine smerter.

Samtidig kan du ikke få hjælp til yderligere udredning.

Så hold du endelig fast i at din hjerne ikke fejler noget!!!!!!

(vil lige sige at dette sker pga. at sundhedsstyrelsen vil spare penge på kroniske patienter, og derfor i samråd med Cowi har lavet en analyse af hvordan de kan gøre det. Derfor henviser man sygedagpengemodtager til "klinik for funktionelle lidelser", som ikke har nogen venteliste og så er de med i et forskningsprojekt - hvor som tidligere nævnt, afskriver dem fra at modtage yderligere hjælp)

(du kan læse om det herinde: https://www.facebook.com/groups/178532408882649/303030079766214/?notif_t=group_activity

bullerbassen skriver:

Mange tak for svar

Jeg mener ikke jeg har en depression men min faglig konsulent bragte det på banen idag til et møde .

Er i arbejdsprøvning pga kroniske smerter og deraf har jeg en masse tanker som flyver rundt . Min krop vil ikke som jeg ønsker og det er hårdt 

Om ikke andet, så få lavet testen bare for at bevise, at du ikke er på vej i en depression. Det vil da være en tanke mindre at have 

aarhusmor skriver:

Ja det kan jeg godt forstå du er. Kender du til Term-modellen? I den model tager de en række kroniske sygdomme og kommer dem under en betegnelse og det er "funktionelle sygdomme" også "Bodily distress disorder" bliver flittigt brugt.

Når de har placeret dig i den bås, så skyldes dine kroniske smerter udelukkende at livet er for svært og du er nok ked af det og træt. Derfor har du smerter. Så giver de dig antidepressiver så du bliver ligeglad med dine smerter.

Samtidig kan du ikke få hjælp til yderligere udredning.

Så hold du endelig fast i at din hjerne ikke fejler noget!!!!!!

(vil lige sige at dette sker pga. at sundhedsstyrelsen vil spare penge på kroniske patienter, og derfor i samråd med Cowi har lavet en analyse af hvordan de kan gøre det. Derfor henviser man sygedagpengemodtager til "klinik for funktionelle lidelser", som ikke har nogen venteliste og så er de med i et forskningsprojekt - hvor som tidligere nævnt, afskriver dem fra at modtage yderligere hjælp)

 

(du kan læse om det herinde: https://www.facebook.com/groups/178532408882649/303030079766214/?notif_t=group_activity

Nej det har jeg aldrig hørt før. Det lyder da lidt skræmmende.

Min hjerne fejler noget men det er pga af min skade , har fået en del kognetive vanskeligheder som følge deraf.

Men depressiv syntes jeg bestemt ikke jeg er ( og heller ikke min mand ) 

Blev faktisk gal på hende, sagde jeg syntes det var skide hårdt og det føles som jeg var ved at bryde sammen. Og ja det lyder måske depressivt men det er over min situation og min skæbne er i deres hænder uden jeg kan gøre fra eller til.

Hun mente så jeg skulle kontakte lægen , og om jeg ville tage medicin hvis jeg havde en depression. 

delimus skriver:

Om ikke andet, så få lavet testen bare for at bevise, at du ikke er på vej i en depression. Det vil da være en tanke mindre at have 

Også min tanke  Om ikke andet for at skyde bemærkningen i sænk.

bullerbassen skriver:

Også min tanke  Om ikke andet for at skyde bemærkningen i sænk.

Godt så 

Hvis man har nok at tænke på i forvejen, så er det sgi noget lort at få at vide, men det er jo sagt i en go mening 

Jeg har været "på vej derud" en gang siden, men kendte jo "heldigvis" alle signalerne, så kom til læge i en fart og fik styr på det i opløbet.
 

Joyce1986 skriver:

 

Mine symptoner på en depression var:

Træthed - kunne sove KONSTANT ..
Forhøjet temperament - blev skide sur over ingenting, var konstant hidsig!
Mistet overblikket - kunne ingenting overskue, gad ingenting.

Hvornår jeg begyndte at få en depression ved hverken min kæreste eller jeg.. men på et tidspunkt blev det simpelthen for meget, og jeg gik fuldstændig ned, jeg græd og græd, og kunne virkelig ikke mere, og der var vi på mini ferie, som så blev total ødelagt.. og da jeg kom hjem måtte jeg smutte til lægen, og der var ingen tvivl, jeg havde en depression.. så jeg kom på noget anti-depressiv i 5-6 måneder, og det hjalp virkelig, i samarbejde med samtaler med min læge.. Nu har jeg det bedre end nogensinde..

Tak for svar , øv det lyder hårdt.

Hmm kan godt overskue min hverdag og de daglige sager. Men har nogle kroniske smerter som sætter sine begrænsninger.

Og deraf en masse tanker , må kontakte lægen og høre hvad han siger

delimus skriver:

Godt så 

Hvis man har nok at tænke på i forvejen, så er det sgi noget lort at få at vide, men det er jo sagt i en go mening 

Jeg har været "på vej derud" en gang siden, men kendte jo "heldigvis" alle signalerne, så kom til læge i en fart og fik styr på det i opløbet.
 

Måske det er sagt i en god mening, men det har hun slet ikke kompentencer til at udtale sig om.

Og slet ikke begynde og nævne om jeg vil tage medicin for en evt depression.

Men ja det må lægen så vurdere