min uønskede graviditet bliver en abort.. :/

først et stort  til dig..

har selv været igennem en kirukisk abort, vil ikke lige fortælle min historie herinde, men du er velkommen til og kontakte mig privat hvis du har behov for det

så længe i er sikre på det er det rigtige valg for jer er det hovedsagen!!

mulle85 skriver:

først et stort  til dig..

har selv været igennem en kirukisk abort, vil ikke lige fortælle min historie herinde, men du er velkommen til og kontakte mig privat hvis du har behov for det

så længe i er sikre på det er det rigtige valg for jer er det hovedsagen!!

vi har tænkt og tænkt siden uge 8, så vi tror på vi er kommet fre´m til den rigtige beslutning..

Anonym skriver:

vi har tænkt og tænkt siden uge 8, så vi tror på vi er kommet fre´m til den rigtige beslutning..

så længe det er det rigtige valg for jer er det det vigtigste jo!!

Det er ikke det mindste egoistisk af dig..

Det ville være værre hvis du satte et barn i verden du på ingen måde ønsker...

Jeg har fået kirugisk abort og kom til en forundersøgelse hvor vi kort snakkede og jeg fik lavet GU.

Få dage senere havde jeg fået en tid til aborten. Jeg mødte op og blev fulgt ind på en stue hvor jeg kunne skifte til det tøj jeg skulle have på under indgrebet. Jeg gik derefter ind og lagde mig på briksen, med benene op i bøjlerne. Der kom nogle mennesker ind, bl.a. en dame der satte en maske over min mund, og bad mig tælle til 10. Jeg nåede til 7 og så var jeg væk.

Jeg vågnede derefter på opvågningsstue med andre der havde fået foretaget abort. Jeg fik lidt vand at drikke og blev spurgt hvordan jeg havde det. Derefter tog jeg tøj på og blev kørt hjem, hvor jeg ikke måtte være alene det første døgn.

Jeg havde lidt ondt i maven, men det var det.

Det påvirker mere psyken og det er det slemme ved en abort, ikke selve indgrebet, så det skal du så absolut ikke frygte. Grunden til at det var hårdt for mig, var at jeg ønskede barnet, men vidste jeg var for ung og ikke havde den rigtige støtte omkring mig, jeg gjorde det for barnets skyld...

Anonym skriver:

Skriver som ano, da jeg faktisk skammer mig rigtig meget over al det her..

jeg var blevet uønsket gravid, og fandt ud a det  da jeg skulle teste inden jeg skalle ha lagt spiral..  så allerede der var det jo ikke planlagt al for godt overhoved..

 

jeg blev scannet og var faktisk allerede 7 uger henne.. utroligt..

siden jeg fandt ud a det har jeg været så syg og dårlig, mere end jeg husker jeg var med den første (som er født i maj 2011)  jeg har ondt i og på maven.. og ondt indeni, jeg føler ikke jeg ønsker dette barn og føler ikke jeg fortjener det overhoved

 

efter rigtig meget overvejelse frem og tilbage er vi kommet frem til at det ikke skal være lige nu. og vi derfor vil igennem en abort, (hvilker jeg er totalt bange for, men nu er det besluttet)

 

jo mere snak der har været om abort eller ikke abort, jo mindre har  jeg elsket det indeni mig..

 

jeg er 10 uger +? un og aborten bliver i næste uge, skal til undersøgelse på fredag..

 

vil enlig ikke noget med mit indlæg, hare bare brug for at komme ud med det.. ønsker ikke at få afvide jeg er egoistisk el. lign. for det ved jeg allerede godt.. ku måske være rart hvid der er andre der har valgt en kirugisk abort der kunne fortælle lidt om det, berolige mig lidt måske?

 

tak for du læste med

Du skal bestemt ikke skamme dig over noget som helst  Hvis i føler det er den rigtige beslutning for jer, jamen så er det den helt rigtige beslutning for jer 

Jeg har selv været igennem en kirurgisk abort tilbage i 98 - det er en del år siden efterhånden, så jeg ved ikke om det er samme måde mere. Jeg havde også altid været imod abort, indtil jeg selv blev uønsket gravid med en voldelig kæreste. Jeg er glad for at jeg traf det valg dengang, især med den kæreste 

 Det lyder til at være den rigtige beslutning for jer Håber det kommer til at gå "nemt" 

Trolde_mor skriver:

Det er ikke det mindste egoistisk af dig..

Det ville være værre hvis du satte et barn i verden du på ingen måde ønsker...

Jeg har fået kirugisk abort og kom til en forundersøgelse hvor vi kort snakkede og jeg fik lavet GU.

Få dage senere havde jeg fået en tid til aborten. Jeg mødte op og blev fulgt ind på en stue hvor jeg kunne skifte til det tøj jeg skulle have på under indgrebet. Jeg gik derefter ind og lagde mig på briksen, med benene op i bøjlerne. Der kom nogle mennesker ind, bl.a. en dame der satte en maske over min mund, og bad mig tælle til 10. Jeg nåede til 7 og så var jeg væk.

Jeg vågnede derefter på opvågningsstue med andre der havde fået foretaget abort. Jeg fik lidt vand at drikke og blev spurgt hvordan jeg havde det. Derefter tog jeg tøj på og blev kørt hjem, hvor jeg ikke måtte være alene det første døgn.

Jeg havde lidt ondt i maven, men det var det.

Det påvirker mere psyken og det er det slemme ved en abort, ikke selve indgrebet, så det skal du så absolut ikke frygte. Grunden til at det var hårdt for mig, var at jeg ønskede barnet, men vidste jeg var for ung og ikke havde den rigtige støtte omkring mig, jeg gjorde det for barnets skyld...

tak det er rart at høre det ka gå så 'let' ja, frytger faktisk også mest for bagefter.. ved hvor svært jeg har ved tanken om det allerede inden det skal ske..

 

Anonym skriver:

tak det er rart at høre det ka gå så 'let' ja, frytger faktisk også mest for bagefter.. ved hvor svært jeg har ved tanken om det allerede inden det skal ske..

 

Så lidt.. Men ja, det gik jo faktisk ret "let og hurtigt"..

Kunne godt forestille mig at det også er sværre når man er blevet mor..

Hvis du har brug for at snakke bagefter er du mere end velkommen til at citere mig her (hvis du gerne vil være anony) eller på PB. Ind imellem er det rart at snakke med nogen der ikke er tæt på.

Håber det går "let og hurtigt" for dig, og at du har en god støtte omkring dig...

Anonym skriver:

Skriver som ano, da jeg faktisk skammer mig rigtig meget over al det her..

jeg var blevet uønsket gravid, og fandt ud a det  da jeg skulle teste inden jeg skalle ha lagt spiral..  så allerede der var det jo ikke planlagt al for godt overhoved..

 

jeg blev scannet og var faktisk allerede 7 uger henne.. utroligt..

siden jeg fandt ud a det har jeg været så syg og dårlig, mere end jeg husker jeg var med den første (som er født i maj 2011)  jeg har ondt i og på maven.. og ondt indeni, jeg føler ikke jeg ønsker dette barn og føler ikke jeg fortjener det overhoved

 

efter rigtig meget overvejelse frem og tilbage er vi kommet frem til at det ikke skal være lige nu. og vi derfor vil igennem en abort, (hvilker jeg er totalt bange for, men nu er det besluttet)

 

jo mere snak der har været om abort eller ikke abort, jo mindre har  jeg elsket det indeni mig..

 

jeg er 10 uger +? un og aborten bliver i næste uge, skal til undersøgelse på fredag..

 

vil enlig ikke noget med mit indlæg, hare bare brug for at komme ud med det.. ønsker ikke at få afvide jeg er egoistisk el. lign. for det ved jeg allerede godt.. ku måske være rart hvid der er andre der har valgt en kirugisk abort der kunne fortælle lidt om det, berolige mig lidt måske?

 

tak for du læste med

Har været igennem det selv! Min søn var 5 mdr ds jeg fandt ud af at jeg var gravid igen. Tog p-piller, men de svigtede åbenbart.... Jeg fik en abort da jeg bare overhovedet ikke kunne forestille mig en ny så hurtigt!

Det er ikke så sjovt at blive lagt i narkose, men ellers er det ikke sjældent... Jeg var der 2 timer ialt.... Og fik i øvrigt lagt spiral pop i samme. Forbindelse.

Jeg har ikke fortrudt på noget tidspunkt i øvrigt. Det var det helt rigtige for vores familie

- det lyder det jo også til det er for din!