Overvejer at få et barn

jeg tror ikke man kan undgå at der ryger et par venner i svinget når man får et barn - og det er uanset alder. jeg har en veninde på 29 der fik barn for halvandet år siden, og der er da røget nogle venner, fordi de ikke selv var der i livet hvor børn skulle være en del af det. sådan er det jo!

Min lillesøster fik barn da hun var 21 og hun er idag - to år efter - næsten færdig med sin uddannelse og tænker nu på at skulle have nummer 2 - så det kan lade sig gøre! det vigtigste er vel nok om man stoler på sin kæreste. det der med hvor lang tid man har været sammen, det er der helt sikkert en masse der har en mening om; selv blev jeg gift efter jeg havde kendt min mand i knap et halvt år

hilsen Trine - 28 år

Jeg mener at 20 er tidligt at få børn, har selv den holdning at jeg vil være mindst 25 før jeg skal ha det første.

Men men hvis du føler dig klar til det og din kæreste osse er med på den, og I har overvejet alle konsekvenserne, ja men så syntes jeg i skal gøre det.

Bare et lille råd. I har kun været sammen 1 år, måske det ville være smart at vente til i "rigtigt" kender hinanden. Jeg har været sammen med min kæreste i næsten 4 år og vi bor sammen, men det er da først her efter de år at jeg føler jeg virkelig kender ham, og ved at han er den rigtige for mig, men håber I finder det rette for jer

Jeg tror også at det kommer an på mange ting, nr man overvejer at få børn, og ens tanker flyver runtd, men det allervigtigste synes jeg, er at man selv er klar og at ene kæreste er klar, selvfølgelig synes jeg også man skal overveje om det er det rette tidspunkt mht. om man kan forsørge barne, at man er sikre på sit valg osv, men hvis man selv føler sig klar ved jeg at det kan være svært hvad man skal beslutte sig for.....

Hilsner her fra

Jeg var 16 år da jeg mødte min nuværende mand - da jeg var 17 blev jeg gravid, og fødte lige inden min 18 års fødselsdag. Jeg boede stadig hjemme hos mine forældre på daværende tidspunkt, og oddsene for at få et barn på daværende tidspunkt var ikke ret godt, men på trods af det valgte vi uden tvivl at beholde det :-) Da min barsel sluttede tog jeg en HF, og læser idag til Pædagog på 4.semester. Det har været en rigtig hård tid - for mig var 18 år rigtig tidligt at blive mor - specielt da vores datter var nyfødt og havde kolik. Det tog enormt hårdt på kræfterne, men har naturligvis intet fortrudt idag! Dog vil jeg anbefale på det kraftigste at man venter med at få børn til man virkelig føler sig klar :-) God weekend til alle.

 

Personligt ville jeg vente til jeg har faaet uddannelse. hvilket jeg ogsaa har gjort og det er jeg super glad for. fordi jeg kender mig selv nok til at vide at jeg, personligt, ville have det svaerere med at koncentrere mig om bogerne samtidig med jeg havde et lille barn. ja, mange kan sagtens klare begge dele paa samme tid og det beundrer jeg, men jeg tror jeg ville have svaere ved det selv. saa det er nok en god ide ogat vaere aerlig over for en selv.det har altid kriblet i mig ved synet af en baby men jeg har vaeret glad for at vente for jeg vidste jeg havde resten af mit liv til at have babyer,saa hvorfor skynde sig.held og lykke med hvad du vaelger

hejsa

jeg var 19 da jeg blev gravid og nåede lige at fylde de 20 før min søn kom til verden.. jeg havde taget en hf før jeg blev gravid.. og havde været sammen med min mand i 1 år. (jeg er nu 22 år og er gift med faderen til barnet) man kan godt tage uddannelse samtidig med man har barn.. det har jeg mange veninder der gør.

mht det med veninder og venner der falder fra.. kan jeg fortælle dig at jeg mistede næsten dem alle sammen da jeg blev gravid, netop fordi man ikke er i samme sted i livet længere.. men jeg var egentlig ikke sur på mine veninder som valgte mig fra.. idet de ikke forstod hvordan jeg havde det og hvor i livet jeg var i forhold til dem.. og det er sku fair nok.. de kommer jo også til det punkt engang.. og så er det jo mig de ringer til om råd osv.. (er der nogle´af dem der har gjort hehe)
men jeg så sådan på det, at dem der faldt fra var ikke rigtige venner... dvs ik værd at samle på alligevel. og dem der hængte ved, ja de var det værd.. man skal jo som veninde støtte op omkring ens venindes ønsker og drømme istedet for at dømme. man skal være der bagefter til at trøste hvis man vælger forkert..

senere i graviditeten fandt jeg så nogle veninder der var lidt ældre end mig og dem har jeg stadig.. det er fantastisk at have nogen man er på bølgelængde med pog som forstår når man ikke har tid eller overskud til at gå i byen eller lige være sammen den dag.. og at man måske snakker om gylp og farven på affføring den første tid.

bare lidt erfaringer herfra

Hey...

Jeg er 20 min mand 28 og sammen har vi Daniella på 1½ år...

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid havde jeg kun kendt min mand i ca. 2½ månede og det var ham jeg var gravid med, og jeg var ca. 8 uger henne mener jeg...

Vi fødte så Daniella 3 MÅNEDER for tidligt hvilket jo var noget af en opgave, men tros det klaret vi det udover alle forventninger og blev ros´et til skygerne...

Ikke nok med det var og er min mand igang med en uddannelse oven i alt det der nu engang har været vi var indlagt de første 2-3 måneder af hendes liv, og derefter har vi været rigtig meget ind og ud, vi var mere indlagt end hjemme...

vi stod midt i alt dette rod og var igang med at køre en sag med advokat og det hele, og alle venner var lige pludselig fortid, men det gjorde os blot stærker alt den modgang, den dag idag er vi stadig sammen og lykkelig, jo vist vi kan have skænderrier så taget det letter men vi er fuldstændige lykkelige og nyder hvert øjeblik af det at være forældre...

jeg skal til jan. begynde at tag min uddannelse som teknisk designer og jeg føler at nu hvor jeg har en lille pige så har jeg større grund til gennemføren den da der lige pludselig er en der ser op til mig, så nu bræænder jeg virklig for det som aldrig før...

Knus Stina

forresten du spøger til hvordan du skal fortælle forælderne det...

Min far viste det inde jeg viste det så da jeg sagde det til ham så smilte han bare og sagde det viste jeg godt, til min mor og mine søskende sagde jeg det over telefonen da jeg viste de ikke alle vil reger lige godt, min søster blev lidt sur for det var jo hende der skulle ha børn først, min storebror snakket ikke til mig i et stykke tid og min lillebror var bare sur, men jeg stod fast og viste at dette var det rigte for mig - for os og derfor lod jeg mig ikke påvirke af dem, hvis de ikke kunne dele denne glæde med mig måtte de selvom det, men lige så stille løsnet de op og begyndte at glæde sig og hvem havde troede at min storbror som var aller mest imod faktisk er den som der ser videoer af hende fordi han savner hende?

Min farfar gav mig en ordenlig skideballe og sagde at nu var jeg en føde maskine og blev aldrig andet og bla bla bla, men sørme så om han ikke også gik hen og blev ovenud lykkelig for hende, desværre nåede han aldrig at se hende da han døde af kræft mens vi var indlagt efter hendes fødels...

Sig det på den måde DU fidner bedst og ikke havd du tror er mest rigtigt i andres øjne...

Hvis i føler fro at få et barn nu jamen så er det vel bare at hoppe ud i det, men husk at få teste om jeres parforhold kan klare det fro det er ikke altid lige let, men møder også en del modgang og der er ikke så meget tid tl forholdet som man er van til.

 

hej

jeg var kun lige fyldt 20 da vi fandt ud a jeg var gravid.
vil sige det ska være meget velovervejet da man på trods a sin alder måske stadig ikk har fundet den eneste ene. selv havde jeg boet sammen med min kæreste i 7 måneder på det tidspunkt og er oss sikker på alt nok ska gå da vi elsker hinanden.

jeg var lige nyuddannet som landmand og mine forældre sagde så ikke så meget til det. tror måske også dine forældre tænker meget på om du kan overkomme a både ha en lille en og klare din uddannelse.
men vis dem du kan og er sikker på der nok er nogen der støtter op om dig.
og husk dine venner er ikke rigtige venner hvis de ikke gider dig når du er blevet mor.

 

held og lykke med det hele kram natascha 23+4

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at ingen kan fortælle dig hvad der er rigtigt for dig eller bestemme hvad du skal gøre! Men det er selvfølgelig en rigtig god idé at lytte til de råd man får og veje dem op mod hinanden!

20 år er selvfølgelig tidligt for de fleste, men vigtigst synes jeg det er, at I kun har været sammen i et år. Det ved jeg godt der er mange der har, når de vælger at få et barn, men jeg tror nu at længden på forholdet betyder lige så meget som alderen. I hvert fald i forhold til chancerne for at holde sammen gennen hele den store omvæltning en graviditet er og ikke mindst det at få et barn som kræver ens opmærksomhed i døgndrift! Men nogle mennesker er klar tidligere end andre og måske er du en af dem. Det ved kun du!

Mht. uddannelse, er jeg en af dem, som mener at det er rigtig praktisk at have små børn mens man læser. Man har ofte færre timer på studiet end på et fuldtidsjob, og vil derfor have mere tid til barnet, ligesom man lettere kan blive hjemme hvis barnet er sygt end hvis man arbejder.
Jeg er selv 25 år og igang med HF enkeltfag, som jeg efter dette semester mangler 1 år, så jeg skal altså på barsel til maj og derefter tilbage til uddannelsen og tage sidste år. Derefter er min drøm at læse til NLP spykoterapeut, hvis den uddannelse kan lade sig gøre mht. penge, da den koster ca. 30.000 om året i 4 år. Kan den ikke det ved jeg at jeg nok skal få en anden uddannels!

Held og lykke med hvadend I vælger