Føler vi har fejlet som forældre :-/

michelledam skriver:

Først lige en krammer herfra.
Jeg ved ikke hvad det vil sige at have så store børn. Men jeg ved hvordan det er at have kronisk smerter. Ved ikke hvad du fejler.
Men vil bare sige at det jo ikke er jeres skyld til lillebror skriger og er syg hele tiden.
Men kunne i evt. Ikke få nogen til at passe den mindste en eller to gange om ugen så i kan få noget tid alene med de store? For tænker det måske kunne være fordi de har følt sig ladt til sig selv fordi lillebror har så hårdt brug for mor og eller far.
Ville ønske jeg kunne give dig et bedre svar. Men du fejler ikke som mor. Du gør dit bedste. Og det er det der er vigtigst. Og er ret sikker på at dine drenge eller dig højere end noget andet.

Mange tak , jeg døjer med piskesmæld efter ulykke. Daglige smerter og minus overskud alt er forandret. Har skrevet i dit indlæg på et tidspunkt.

Lillebror er heldigvis på toppen igen, men det har været 2 hårde år. Som jeg er bange for nu har betydning for O's trivsel. Har desværre ingen som kan tage lillebror , selv om det er noget vi ofte har snakket om de store kunne trænge til. Min familie mener desværre jeg bare skal komme igang og har ikke den store forståelse for min situation. Men vi prøver at lave noget på skift med de store.

Tak skal du have , jeg gør bestemt mit bedste men kæmper i forvejen med at jeg ikke syntes det er godt nok. Og derfor rammer det ski hårdt, når de kære unger ikke trives

Tror der kan være mange grunde til børn har sådan en periode, og er sikker på det ikke skyldes jeres forældreevner. Det må i ikke bebrejde jer selv. Havde selv sådan en periode i samme alder og er kommet helt fint ud på den anden side. Er jeg sikker på jeres unger også nok skal gøre

Anonym skriver:

Mange tak , jeg døjer med piskesmæld efter ulykke. Daglige smerter og minus overskud alt er forandret. Har skrevet i dit indlæg på et tidspunkt.

Lillebror er heldigvis på toppen igen, men det har været 2 hårde år. Som jeg er bange for nu har betydning for O's trivsel. Har desværre ingen som kan tage lillebror , selv om det er noget vi ofte har snakket om de store kunne trænge til. Min familie mener desværre jeg bare skal komme igang og har ikke den store forståelse for min situation. Men vi prøver at lave noget på skift med de store.

Tak skal du have , jeg gør bestemt mit bedste men kæmper i forvejen med at jeg ikke syntes det er godt nok. Og derfor rammer det ski hårdt, når de kære unger ikke trives

Åhhh ja ved alt om at have piskesmæld. Det samme har jeg jo. Men har kun en datter på 10,5 mdr. Og til tider synes jeg virkelig det kan være hårdt.
Og desværre er der mange mennesker der ikke forstår hvad det vil sige at have kroniske smerter.
Men det er jo godti tager de store på skift. Bare ærgeligt at i ikke kan få passet den bette så i kunne have dem sammen. Håber virkelig på alt det bedste for for jer.
Og jeg er sikker på i ikke fejler som forældre. For i er der det i kan.

Mange varme knusser og tanker herfra.

Anonym skriver:

Er lige anno da jeg ikke gider indlægget kan Googles.

Har 2 drenge , tvillinger på snart 11 år. De har altid trives og været 2 nemme drenge uden store problemer. Har altid fået ros for 2 sunde velfungerende og meget opdragne børn.

Men lige nu er jeg ski i tvivl om hvor godt vi egenlig har gjordt vores arbejde. T har været igennem en periode hvor han ikke trives i skolen, og skiftede derfor klasse. Han trives nu rimelig godt, han har dog nogle vanskeligheder som vi p.t går på sygehuset med ( hos psykolog ) o har altid været et nemt og tilpas barn, men i øjeblikket trives han bare ikke helt. Han er ofte ked af det efter skolen, virker ikke helt glad længere.

Vi har som familie været igennem nogle hårde år. Lillebror som kom til verden men bare skreg og var syg konstant. Mor der går med kroniske smerter. T som slet ikke trives på daværende tidspunkt.

Tror o har betalt prisen og dette kommer til udtryk nu

Åh hvor jeg virkelig føler mig mislykket som mor lige nu. Ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage til alt var godt. Hvor mine smerter var væk og ungerne trives. 

Øv øv syntes det er barsk og se i øjnene, at ungerne har betalt prisen for det vi voksne skulle have styr på.

Søde dig allerførst et stort kram

Jeg tror godt at jeg ved hvordan du har det. Jeg er selv en mor med kroniske smerter som jeg kæmper med døgnet rundt og det er svært at være den perfekte mor og være der 100 % hele tiden når man har kroniske smerter. Min datter er sensitiv og har derfor også nogle særlige behov.

Jeg ved godt hvordan det er at se på det hele og bare føle "jeg gør det ikke godt nok". Men ved du hvad det gør du. Du er der ikke 100 % hele tiden nej, men det er de raske mødre ski heller ikke. Og ved du hvad det forstår børn også godt. Jeg er vokset op med en kronisk syg mor, som ikke kunne det samme som alle andre. Jeg husker ikke at jeg har tænkt at det var træls at hun ikke havde kræfterne til mig hele tiden. Ikke særlig mange gange jeg har tænkt det i alt fald. Men jeg husker alle hendes gode dage og hvordan hun smilede og sang for mig osv osv.

Dine børn elsker dig betingelsløst og det gør de fordi du er deres MOR og dermed den bedste i hele verden. Du må aldrig narre dig selv til at tro at en eller anden LORTESYGDOM kan ændre på det eller gøre dig til en dårligere mor.  Du skulle hellere være stolt over at du står op hver morgen og kæmper videre på trods af dine smerter og stadig formår at tage dig af dine børn og være kærlig og nærværende (det meste af tiden) på trods af alt det du har at kæmpe med. Tænk hellere på hvor stærk du er.

Hvis du ønsker at dine børn ikke skal "betale prisen for din sygdom og de svære ting der er sket", så skal du tænke på ikke at lade sygdommen tage fokus. Nyd de gode dage og vær taknemmelig og glad sammen med dine børn når du kan. Vær afklaret med når du ikke kan og forklar dem kort og uden at køre rundt i det at lige i dag/lige nu har du ikke så mange kræfter, men du skal nok være super mor igen senere.

Det er ikke din skyld at der skete de svære ting, at lillebror skreg hele tiden eller at dine børn måske ikke trives optimalt lige nu. Det er sådan noget som kan ske i alle familier. Håber på det bedste for jer  

DU ER GOD NOK SUPER MOR  

l.kjoeller skriver:

Tror der kan være mange grunde til børn har sådan en periode, og er sikker på det ikke skyldes jeres forældreevner. Det må i ikke bebrejde jer selv. Havde selv sådan en periode i samme alder og er kommet helt fint ud på den anden side. Er jeg sikker på jeres unger også nok skal gøre

Ja du har sikker ret , men det stikker til min i forvejen dårlige samvittighed. Og at jeg ikke føler jeg slår til.

 

 til dig søde, jeg tror jeg ved hvem du er, men nævner det ikke. 

Jeg kan godt forstå din frustration, men helt ærlig, så tror jeg ikke du er nogen dårlig mor overhovedet. Og din mand er også en rigtig god far. Hver familie har sine problemer at slås med, dette er så desværre jeres.  Men stå sammen om det, jeg ved at i kan klare det. 

michelledam skriver:

Åhhh ja ved alt om at have piskesmæld. Det samme har jeg jo. Men har kun en datter på 10,5 mdr. Og til tider synes jeg virkelig det kan være hårdt.
Og desværre er der mange mennesker der ikke forstår hvad det vil sige at have kroniske smerter.
Men det er jo godti tager de store på skift. Bare ærgeligt at i ikke kan få passet den bette så i kunne have dem sammen. Håber virkelig på alt det bedste for for jer.
Og jeg er sikker på i ikke fejler som forældre. For i er der det i kan.

Mange varme knusser og tanker herfra.

Ja ved vi er i samme båd . Det er desværre en diagnose som mange ikke tar seriøst. Men bestemt ikke sjovt.

Har aldrig tvivlet på mine evner som forældre men lige nu rammer den ski hårdt. Måske fordi jeg er sårbar lige på dette punkt. Da jeg bestemt ikke føler jeg lever optil mine egne forventninger.

Også  til dig , håber det går lidt bedre.

Amandas-mor skriver:

Søde dig allerførst et stort kram

Jeg tror godt at jeg ved hvordan du har det. Jeg er selv en mor med kroniske smerter som jeg kæmper med døgnet rundt og det er svært at være den perfekte mor og være der 100 % hele tiden når man har kroniske smerter. Min datter er sensitiv og har derfor også nogle særlige behov.

Jeg ved godt hvordan det er at se på det hele og bare føle "jeg gør det ikke godt nok". Men ved du hvad det gør du. Du er der ikke 100 % hele tiden nej, men det er de raske mødre ski heller ikke. Og ved du hvad det forstår børn også godt. Jeg er vokset op med en kronisk syg mor, som ikke kunne det samme som alle andre. Jeg husker ikke at jeg har tænkt at det var træls at hun ikke havde kræfterne til mig hele tiden. Ikke særlig mange gange jeg har tænkt det i alt fald. Men jeg husker alle hendes gode dage og hvordan hun smilede og sang for mig osv osv.

Dine børn elsker dig betingelsløst og det gør de fordi du er deres MOR og dermed den bedste i hele verden. Du må aldrig narre dig selv til at tro at en eller anden LORTESYGDOM kan ændre på det eller gøre dig til en dårligere mor.  Du skulle hellere være stolt over at du står op hver morgen og kæmper videre på trods af dine smerter og stadig formår at tage dig af dine børn og være kærlig og nærværende (det meste af tiden) på trods af alt det du har at kæmpe med. Tænk hellere på hvor stærk du er.

Hvis du ønsker at dine børn ikke skal "betale prisen for din sygdom og de svære ting der er sket", så skal du tænke på ikke at lade sygdommen tage fokus. Nyd de gode dage og vær taknemmelig og glad sammen med dine børn når du kan. Vær afklaret med når du ikke kan og forklar dem kort og uden at køre rundt i det at lige i dag/lige nu har du ikke så mange kræfter, men du skal nok være super mor igen senere.

Det er ikke din skyld at der skete de svære ting, at lillebror skreg hele tiden eller at dine børn måske ikke trives optimalt lige nu. Det er sådan noget som kan ske i alle familier. Håber på det bedste for jer  

DU ER GOD NOK SUPER MOR  

Mange tak , du fik tårerne frem i øjenkrogen.

Smerterne er en daglig kamp i sig selv. Og T har nogle * problemer* der skal tages hensyn til i hverdagen. Og nu er O så også begyndt at reagere. Pu ha syntes det er hårdt oveni.

Så lige nu syntes jeg der er max belastning på herhjemme. Og at ungernes reagere på forandringerne er hårdt, da jeg i forvejen har meget dårlig samvittighed over for dem. Og kæmper meget med at acceptere tingene som de nu engang er.

Dine ord er så sigende. Mange tak

Janni. skriver:

 til dig søde, jeg tror jeg ved hvem du er, men nævner det ikke. 

Jeg kan godt forstå din frustration, men helt ærlig, så tror jeg ikke du er nogen dårlig mor overhovedet. Og din mand er også en rigtig god far. Hver familie har sine problemer at slås med, dette er så desværre jeres.  Men stå sammen om det, jeg ved at i kan klare det. 

 tak ...

Ved vi nok skal klare den , men syntes det trækker tænder ud lige nu.

Anonym skriver:

Ja ved vi er i samme båd . Det er desværre en diagnose som mange ikke tar seriøst. Men bestemt ikke sjovt.

Har aldrig tvivlet på mine evner som forældre men lige nu rammer den ski hårdt. Måske fordi jeg er sårbar lige på dette punkt. Da jeg bestemt ikke føler jeg lever optil mine egne forventninger.

Også  til dig , håber det går lidt bedre.

Er sikker på at det er fordi du er lidt sårbar i øjeblikket. Det er også en ting jeg har kæmpet meget med selv. Fordi de forventninger jeg havde til mig selv som mor, ikke er dem som jeg havde forventet. For vil jo gerne være der meget mere end jeg kan. Og mange ting som vild leg som isabella elsker kan jeg ikke. Og det at stå på sidelinien og kigge på at hendes far kan gøre de ting kan godt gøre mig jaloux. Men har så lært at leve med at isabella kun kan bruge mig når hun er ked af det og træt. Hvor min kæreste overhovedet ikke dur. Det synes han også gør lidt ondt.
Men du skal nok få det bedre.